Grøntsagsbearnaise

 
     
   
     
    Oprindeligt fandt jeg denne opskrift (pdf) i Irmas gratismagasin Krydderiet, nedenstående er min redigerede udgave.

- - - - -

3 mellemstore gulerødder
3 mellemstore persillerødder
2 løg
3 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
1 1/2 dl Herbamare urtebouillon
1 spsk tørret estragon
2 spsk bearnaiseessens
3 spsk cremefraiche 18 %
friskkværnet salt og peber

- - - - -

Tænd ovnen på 225 grader (200 grader i varmluftovn). Skræl gulerødder og persillerødder og pil løg og hvidløg. Skær grøntsagerne i mindre stykker, og kom dem og de hele fed hvidløg i en bradepande, som er beklædt med bagepapir. Hæld olivenolie over og drys med salt og peber, vend til sidst alt med en ske.

Bag grøntsagerne møre i ca. 30 minutter. Afkøl dem, og kom dem i en blender sammen med urtebouillon, estragon og bearnaiseessens. Blend alt til mos. Vend mosen med cremefraiche og smag til med salt og peber.

Grøntsagsbearnaisen hældes i en skål og serves straks eller køles af inden servering.

Serveres varm, lunken eller kold som sovs eller tilbehør. Er også velegnet i bagte kartofler i stedet for smør eller cremefraiche.
   
     
     
 Copyright © Bente Hoffmann, 2009
Opskriften er til fri afbenyttelse til privat brug.
Ved kommercielt eller anden offentlig brug kræves Bente Hoffmanns skriftlige tilladelse. Forespørg her >>