Grønkålssalat med pære og granatæble

 
     
   
     
    Der er ingen eksakte mål her - det hele kommer an på, hvor stor en portion salat du har brug for.

2/3 grønkål
1/3 rødkål
granatæblekerner af 1/2 - 1 granatæble
2-3 små pærer
1-2 håndfulde solskikkekerner

Marinade
1 1/2 spsk kirsebæreddike
1 spsk æblecidereddike
2 spsk olivenolie
salt og friskkværnet peber
- - - - -

Snit rødkålen helt fint. Skær stokken ud af grønkålen, og snit også den helt fint. Bland rødkål og grønkål, og kom det i en salatskål. Skær pærene over (de skal ikke skrælles), fjern kernehusene, og skær pærene i tern, der placeres ovenpå kålen. Skær granatæblet over, og tag kernerne ud (det gøres lettest ved at bøje skallen bagover, så kernerne løsnes og kan skilles fra skal samt hinder). Læg granatæblekernerne ovenpå kålen.

Rør marinaden sammen (er din salat meget stor, skal du måske bruge mere af hver ingrediens end angivet her). Hæld marinaden ud over salaten.

Rist solsikkekernerne på en varm pande til de er gyldne. Drys solsikkekernerne over salaten lige inden servering.
   
     
     
 Copyright © Bente Hoffmann, 2013
Opskriften er til fri afbenyttelse til privat brug.
Ved kommerciel eller anden offentlig brug kræves Bente Hoffmanns skriftlige tilladelse. Forespørg her >>