Firekornsflutes

 
     
   
     
    1 dl knækket hvede
1 ½ dl sesamfrø, hørfrø og solsikkekerner (du bestemmer blandingsforholdet)
3 dl vand
75 g smør eller margarine
3 dl mælk
3/4 pk gær (37 g)
1 spsk groft salt
900-950 g hvedemel

Æg til pensling

- - - - -

Kom kerner og frø i en gryde sammen med vandet. Bring det i kog, og lad det småkoge i ca. 3 minutter. Smelt fedtstoffet i de varme kerner, og tilsæt derefter mælken. Gæren smuldres i et dejfad eller en stor skål, og væske og kerner hældes i. Rør gæren ud, og tilsæt salt. Herefter tilsættes melet. Ælt dejen godt, til den er sammenhængende og smidig. Hæver herefter tildækket på et lunt sted i ca. 1 time.

Slå dejen ned, og tag den ud på et meldrysset bord. Dejen deles i 4 stykker, som hver rulles til et flute i bagepladens længde. Lad flutene efterhæve i ca. 30 minutter.

Tænd for ovnen på 200°. Rids flutene med en skarp kniv, og pensl dem med sammenpisket æg. Flutene bages midt i ovnen i 25-30 minutter (afhænger af varmen i din ovn). Afkøles på en rist.

Velegnede til at fryse.
   
     
     
 Copyright © Bente Hoffmann, 2011
Opskriften er til fri afbenyttelse til privat brug.
Ved kommerciel eller anden offentlig brug kræves Bente Hoffmanns skriftlige tilladelse. Forespørg her >>