Weekendvariationer

Venindemiddag i byen – og bagefter afhentning af supertræt og superglad Berlinhjemkommen teenager. Sådan sluttede fredagen. Indtil videre har lørdagen været fyldt med praktiske gøremål – og en mængde berlinerberetninger. Og om lidt skal jeg i haven og nyde tørvejret og lidt jord under neglene ;-) .

I morgen ved jeg skam også godt, hvad jeg skal lave! For det er dagen for det længe ventede Kunst og kage-blogtræf. Klokken 13 går det løs – og jeg glæder mig til både at møde bloggere, hvis ord jeg kun kender, og til gensyn med dem, jeg har mødt tidligere. Jeg er sikker på, vi får en rigtig dejlig eftermiddag … selv om vi måske bliver nødt til at trække indenfor, når kagen skal spises :-) .

Det er nu dejligt med sådan en weekend fuld af variation. Hvordan ser din weekend ud?

9 kommentarer til Weekendvariationer
  • Det er dejligt med en week-end med variationer.
    Min lørdag har været “malende” – garderobeskab og vægge – og med jord under neglene.
    Jeg skal nok huske at vaske hænder inden i morgen.
    IH HVOR JEG GLÆDER MIG – både til kunsten og kagen og MØDET med kendte og nye.
    På festligt gensyn

  • Per

    Rigtig godt blogtræf i morgen. Med det program kan det ikke gå galt :-D

  • Berlin kan man tale længe om, det er en stor stor by med mange slags bydele. Jeg har forresten kun én plan for imorgen, nu du spørger …

  • Jeg glæder mig til i morgen, Bente! I dag har jeg været til begravelse – og gravøl i Frederiksborg Slotshave, og det var en meget smuk oplevelse. På gensyn :-)

  • Og jeg har siddet det meste af dagen på terrassen og skrevet på mit nye blad. Min yndlingsbeskæftigelse!

    I morgen får jeg måske en anden af slagsen… ;-)

  • rejen

    Lyder så hyggeligt med det blog-træf håber at jeg kan deltage i det næste….kunne være sjovt/hyggeligt/dejligt at møde andre bloggere……

  • @Kisser: Sikke flittig, du har været! Og … dejligt at du møder frem med rene hænder i morgen :D . På glædeligt gensyn!

    @Per: Nej vel ;-) . Ærgerligt, at du bor så langt væk – det kunne ellers have været hyggeligt at møde dig!

    @Donald: Tja, det er nu mere teenageeskapader end Berlins bydele, jeg har hørt om :D . Wonder what your plans are for tomorrow …

    @Madame: Det lyder sørgeligt med begravelsen, men godt at den var iblandet smukt! Vi ses i morgen ;-) .

    @Mia: Det lyder som en fornøjelig lørdag! Og jo, blogtræf kan godt gå hen og komme på listen over yndlingsbeskæftigelser :-) .

    @Rejen: Blogtræf er superhyggelige, så du må bestemt deltage næste gang!

  • Uh, der er også herlig weekend her. I går var jeg på Aros og se et par fede udstillinger + ude at spise højt belagt smørrebrød bagefter. I dag står den på blogtræf på Himmelbjerget sammen med 35 andre bloggere. Det skal nok blive en god dag. Hils omkring dig :-D

  • Håber søreme vejret er godt ved Himmelbjerget, Klidmoster! Her det er ret broget. Ha’ en dejlig blogtræfdag – og du må også hilse omkring dig :D .

Skriv en kommentar

  

  

  

Det blogger jeg om …

Tidligere skriverier