Jeg har ikke læst hele forfatterskabet, langtfra faktisk. Men det, jeg har læst i de seneste 25 år eller så, har fascineret og fanget mig (jeg har endda skrevet et miniblogindlæg om det engang).
Om små to uger kommer han til København, John Irving. Og jeg har lige sikret mig billetter til både manden i mit liv og mig selv, så vi kan komme i Den Sorte Diamant og høre Irving fortælle om sit forfatterskab. Og om sin seneste roman Last Night in Twisted River (som netop er udkommet på dansk). Du kan også høre Irving fortælle om den her, hvis du har lyst og fire minutter i overskud.
Til min begejstring har jeg også fundet ud af, at et af de frederikssundske biblioteker har Last Night in Twisted River stående på hylden. Lige klar til mig. Hvis jeg er heldig, kan jeg hente den på mit lokale bibliotek i morgen. Udsigten til sådan et forfatterforedrag inspirerer da til aktuel læsning. Synes jeg
.
Har du læst nogen af John Irvings bøger (Verden ifølge Garp, måske?)? Og hvad synes du om dem?




Ja, jeg fik “Last Night in Twisted River” i min bogklub for et stykke tid siden, og den er faktisk rigtig god. Jeg har også læst “Garp”, “Ciderhouse Rules”, “Hotel New Hampshire”, “A Prayer for Owen Meany” – det er vist det hele.
Jeg kan godt lide de bøger, Irving er en meget medrivende forfatter. Selv om man har læst meget og måske er blevet lidt blasert, så kan man slet ikke lade være med at engagere sig i hans romanfigurer. Det er nok ikke “fint”, men jeg kan nu godt lide den slags bøger.
Skidt pyt med om det er fint, Henny, kvalitetsunderholdning er nu heller ikke noget at kimse ad
. Jeg læste A Widow for One Year for et par år siden – den var jeg altså ret begejstret for og havde temmelig svært ved at slippe.
Jeg har faktisk læst adskillige bøger af mr. Irving – og jeg kan godt lide hans kringlede måde at se tingene på. “Verden ifølge Garp” var min første, og “hotel New Hampshire” kom bagefter. Jeg har flere af hans bøger derhjemme, men jeg kan ikke huske titlerne i hovedet…
Åh, ham er jeg nu slemt begejstret for. Jeg har læst næsten alle hans bøger og en enkelt, ‘A Son of the Circus’, har jeg endda læst mere end 5 gange. Den udspiller sig i Indien og indeholder en mordgåde samt de mest fantastiske beskrivelser af indisk cirkusliv og fuldstændig groteske scenarier. Jeg elsker den bog og skal helt klart læse den igen snart
Hejsa Bente! Hvor er jeg glad på dine vegne!!!!!! Er det tit at store forfattere holder foredrag i Danmark? Skønt at du fik fat i bogen. KNUS♥
Nej, desværre har jeg endnu ikke læst noget af John Erving, selv om han står i vores bogreol. Men det lyder spændende at gå til hans foredrag, når du holder af hans bøger. Fortæl meget gerne om din oplevelse, når du har været i Den sorte Diamant!
@Mia: Det er den der kringlede måde, der også fascinerer mig. I dag har jeg hentet nyeste ‘skud’ på stammen, og jeg glæder mig til skøn læsning
.
@Klidmoster: Faktisk står ‘A Son of the Circus’ på min bogreol, men … jeg har ikke læst den endnu. Den er vist den næste i rækken – det må være en fantastisk bog, hvis du har kunnet læse den så mange gange
.
@Tina: Tak
. Det er ikke sådan lige noget, jeg har tal på – men jo, det sker vist jævnligt, at de store også lige stikker snuden forbi lille Dannevang
.
@Madame: Hvis du har lyst, så skulle du give Irving en chance. Han fortæller nogle forrygende historier
. Jeg sætter et indlæg på to do-listen.