Vel har jeg ret

180110_2

Hvis du spørger manden i mit liv, vil han sige, at jeg er en påståelig skid. Og stædig som et gammelt æsel. Men det har selvfølgelig intet på sig ;-) (jeg kunne endda finde på at ytre, at det var en karakteristik af ham selv).

Men jo, jeg vil skam gerne have ret. Selvfølgelig vil jeg da det. Især når det er åbenlyst, at jeg har de rigtige argumenter på min side. Derfor hænger der også et advarselsskilt på mit kontor. I’m always right! står der på maven af det. Og jeg har været begejstret for det, siden det for otte år siden nærmest hoppede ned i favnen på mig i en butik i Melbourne, Australien.

[Behøver jeg i øvrigt at fortælle, at jeg også er indehaver af en hel del selvironi?]

Men nu er det jo ikke sådan, at jeg fratager andre mennesker retten til også at have ret (en gang imellem ;-) ). Selvfølgelig gør jeg ikke det. Derfor er det udbredt, at jeg siger til husstandens øvrige medlemmer: Vil du låne mit skilt? Af en eller anden årsag tager de det ofte som en provokation :D .

Hvad med dig? Kan du også godt li’ at få ret (på den gode måde, forstås ;-) )?

9 kommentarer til Vel har jeg ret
  • Jeg kan godt lide at have ret. Ikke nødvendigvis at få ret da der godt kan være flere måder at se en sag på. Jeg kan godt tage fejl, men når jeg ved at jeg har ret, bliver jeg ærgerlig hvis andre i stædighed påstår det modsatte. Altså diskuterer for diskussionens skyld. Det finder jeg simpelthen kedeligt.
    Tidligere havde banken altid ret. Sådan er det ihvertfald ikke længere ;)

  • Selvfølgelig kan jeg det! Og det er farligt at vædde med mig, for jeg vinder næsten altid. :o )

  • De få gange, hvor jeg ikke får ret – der findes jo tåber, ja så føler jeg med de stakler, for jeg ved jo altid at have ret :-D

    Jeg har aldrig bemærket, at du er selvironisk; troede egentlig at du lignede mig *LOL*

  • Ja, det kan jeg da – lide at få ret.
    Jeg fik engang for mange år siden et skilt at min ægtefælle: TÆNK FØR DU TALER. Det gøre jeg så en gang imellem…
    Ha en festlig dag – og her får jeg forhåbentlig ret!!!

  • Uh om jeg kan. Er blevet lidt bedre til at træde et skridt tilbage (engang imellem he he). Fint skilt….. KNUS

  • JA jeg elsker det sku :-) vil også have sådan et skilt !! især når jeg har 8.kl :-)

  • @Søren: Det er skægt, for jeg havde faktisk startet med at skrive Kan du også godt li’ at have ret, men ændrede det til . Netop fordi der er en forskel. Vi er i øvrigt 100 procent enige – folk, der diskuterer kun for at diskutere, er ikke til at holde ud!

    @Heidi: Mange tak for advarslen! Men nu havde jeg heller ingen planer om at vædde med dig :D .

    @anjoe: He he … jo, en liiiille bitte smule selvironi er der vist :-) . Men jeg kan høre, du også kender glæden ved at have ret ;-) .

    @Kirsten: Jo, du fik ret – se bare næste indlæg!
    I øvrigt var det da et enormt groft skilt at give sin kone (tror nu i øvrigt, at min mand kunne finde på det samme – men ved ikke, om det ville hjælpe :-) ).

    @Tina: Det kender jeg godt, det der! Mon det har noget med alder at gøre :D .

    @Mette: Tror du, det ville hjælpe i 8. klasse? Er de ikke nærmest autonome? Men … det er måske dig, jeg skal tilbyde at låne skiltet :D .

  • Selvfølgelig kan jeg lide at få ret. Det sker da også ret ofte…

    Selvironi… hvad er det? For slet ikke at nævne selverkendelse?
    Min dejlige datter forærede mig for mange år siden et lille skilt, hvorpå der stod:

    I may not always be right… but I’m NEVER wrong!

    I sandhed en sandhed :-)

  • Ha ha, Ellen :D . Ja, det kunne jeg forestille mig – altså at du tit får ret.
    Og så vil jeg ellers undlade at bevæge mig ud i nogle overvejelser over, hvorfor din søde datter mon gav dig det skilt :lol: .

Skriv en kommentar

  

  

  

Det blogger jeg om …

Tidligere skriverier