Vegetaren i mit liv

Vi havde skrevet sammen i en uges tid henne på et datingsite, manden i mit liv (altså dengang, før jeg vidste, at det var det, han var) og jeg. Men en dag tirrede han min modvilje. Han skrev, at han ikke spiste kød. Kødspiserens almindelige skepsis over for en person, der ikke er som jeg, overmandede mig. Vegetarer er da sådan nogen, der konfronterer en med synspunkter som: Hvis du nu selv skulle slå de dyr, du spiser, ihjel, hvor meget kød tror du så, at du ville få?

Er det ikk’? 😉

Han virkede nu meget sød, ham manden, så tvivlen kom ham til gode, og jeg fortsatte korrespondancen. Og snart fik jeg også en god og plausibel forklaring på hans vegetarisme. Den kunne føres tilbage, til han flyttede hjemmefra i midt-80’erne og havde syntes, at kød var for besværligt at have med at gøre. Senere havde diverse sager med kogalskab, salmonella m.m. fået ham til at forblive vegetar. Dog spiste han fisk.

Da vi udskiftede alle vores ord på nettet med kaskader af de talte og masser af samvær, opdagede jeg også, at den eneste forskel på vores forhold til mad var brugen af kød eller ej. Vi gik lige højt op i kvalitet, økologi, ny inspiration, variation og alle de andre ting, der gør madlavning til mere end bare en daglig pligtopgave.

Den majaften i 2002, hvor manden og jeg mødtes, fandt jeg ikke bare ham, jeg i dag er gift med, jeg fandt også min madlavnings nye inspirationskilde. Selv om jeg altid har gået for at være en god kok, så har jeg i manden uden tvivl mødt min lige (tja, måske endda min overmand). Han er en fiskeforfører og en grøntsagsekvilibrist, som sammensætter råvarerne på nye måder. Både til hverdag og fest. Dengang havde jeg for eksempel ikke skænket det en tanke, at en ligegyldig dåse tun kunne blive til de lækreste tunfrikadeller. Eller at pastinak og rødbeder stegt i ovnen var et forfriskende alternativ til de bagte kartofler.

I de år, der er gået, har jeg ikke omvendt manden og han ikke mig, og vi har heller ingen planer om det i fremtiden. Men 95 procent af dagene spiser hele husstanden dog, så der ingen tvivl er om, at vegetarens mad har vundet. Fordi det er nemmest sådan. Fordi det er mest miljø- og CO2-venligt sådan. Fordi manden laver mad cirka halvdelen af tiden. Og fordi teenageren og jeg (og vist også mandens datter) faktisk godt kan lide en kost næsten uden kød. Men … nu og da skal jeg altså ha’ en økologisk frikadelle på tallerkenen. Eller måske en krydret kyllingefilet ;-).

Det er i øvrigt heller ikke ualmindeligt, at jeg bestiller ’dødt dyr’, når vi spiser på restaurant sammen (og det er supermorsomt at iagttage, at tjeneren næsten altid tror, at bøffen er mandens!). Heldigvis var manden nemlig, allerede inden jeg lærte ham at kende, ’vokset fra’ kun at kunne kysse en kvinde, som havde spist kød, efter at hun havde børstet tænder …

14 comments to Vegetaren i mit liv

  • Du er lige omkring en hel del ting, vi har talt om i familien mange gange.

    Min søsters bedste og ældste veninde er (fiskespisende) vegetar og har altid været det.
    Hun er den eneste, der helt automatisk er med i Sverige i Kr. Himmelfartsferien, hvor det ellers ‘kun’ er familien, der mødes.
    Det er hun for det første, fordi hun er alle tiders skønne kvinde. For det andet, fordi hun ‘altid’ har været der, og vi elsker hende allesammen.
    Og for det tredje, fordi hun laver den skønneste mad. Uden kød, selvfølgelig, men hold da kæft, hvor det smager godt.
    Den korte ferie passer lige med, at vi tre søstre har hver en madaften, og vi glæder os alle til søsterens aften, hvor vegetarveninden har kommandørtjansen 🙂

    Når det er sagt, vil jeg også påstå, at jeg godt selv kan slå maden ihjel, inden jeg spiser den. Har faktisk prøvet – det hører nok med til at være landmandsdatter.
    Og jeg er ikke og bliver heller aldrig vegetar, men har fuld respekt for dem, der er det.

    Jeg kan ikke heller ikke helt forstå det med bakterieskrækken. Sydpå bliver man syg af de vandhaneskyllede grønsager og ikke af det gennemstegte kød.

    CO2-venlighed: det handler jo ikke kun om argentinsk ko, men i høj grad også om mange importerede frugter og grønsager, som bliver fløjet hertil.
    Men hvis I kun spiser ikke-importerede ting, holder den jo fint i CO2-regnskabet…

    Undskyld alle de mange ord – de var ikke ment som decideret kritik, men som et bidrag til at belyse alle de (efter)tanker, vi har gjort os i vores familie 🙂

  • Din søsters veninde lyder da også som en, man gerne vil spise sammen med, Ellen!
    Jeg har én gang slået en høne (min egen, mens jeg var hønseholder) ihjel med det formål, at den skulle spises. Men det gik ikke så godt, så den endte som hundemad (jeg har også slået andre høns ihjel, men det var, fordi de var syge).
    I det her tilfælde taler vi ikke kun om bakterieskræk, men også om holdninger til uantagelige avlsmetoder og stordrift, der fremprovokerer sygdom (og behov for et urimeligt stort forbrug af fx penicillin).
    Hvad CO2 angår, så er det skam et problem, selv om kvæget er pæredansk! Køer fiser så meget, at det er en alvorlig CO2-belastning, når vi spiser mange af dem. Hvis de er udenlandske, så er det selvfølgelig endnu værre pga. transporten.
    Ingen grund til at undskylde for mange ord, Ellen! Det giver mig jo bare en undskyldning for at skrive lige så mange som svar :D.

  • Det lyder da bare som om du har været rigtig heldig med at finde sådan en mand 😉 Kunne da rigtig godt tænke mig sådan en som kan lave god mad og gerne vegetarisk.

  • Høhø – lange kommentarer kan jeg snildt gå ind for 🙂
    Jeg vil dog ikke fortsætte så meget mere – vi er vist egentlig ret enige, hvad dette emne angår.
    Og… point taken… danske køer prutter og bøvser selvfølgelig lige så meget som argentinske… men de skal ikke transporteres vildt langt til forbrugeren.
    Og penilcillin? Eller hormoner? Det kunne jeg bruge meget, meget lang tid på. Men prøv svensk kød, som er umådeligt meget bedre.

    Til sidst: hvad er html-koden for at proppe 2-tallet ned på plads? (Du kan noget der, jeg gerne ville kunne 😉 )

  • @Lene: Jamen, jeg klager skam ikke :D. Især fordi min første ægtemand ikke var meget bevendt i et køkken. Andet forsøg er gået meget bedre!

    @Ellen: Ja, det er jeg skam ikke i tvivl om – altså det, med dig og de lange kommentarer :lol:.
    Jeg har ikke de store erfaringer med svensk kød (det lidt, jeg køber, er dansk og økologisk) – men i 80’erne og start-90’erne købte jeg mange svenske kyllinger, fordi de var garanteret samonellefri, hvilket de danske ikke var.
    Og så til nørderiet ;-): Du skal skrive sub indeni <> foran 2-tallet, efter 2-tallet skriver du /sub indeni <>, så får du 2. Desværre kan jeg ikke skrive koden direkte – for så fortolket kommentarfeltet den, så du kun kan se resultatet. Men jeg håber, det gi’r mening alligevel. Ellers sig til, så sender jeg dig det på en mail ;-). I øvrigt har jeg tilbragt et halvt år af mit liv på skolebænken for at blive nørd – og har efterfølgende arbejdet som det. Derfor kan jeg lidt :-).

  • TAK – det giver bestemt mening. Og når Ellen har fattet det, er alle med, så jeg glæder mig til en masse CO2-venlige kommentarer 😀
    Og ingen H2O-ede vittigheder her, vel?

    (Nu håber jeg f….., at det virker, for jeg kan ikke teste det inden udgivelse).

    God weekend til dig, vegetaren og den forhåbentlig ikke snart nitåede.

  • Det virkede IKKE! Piiinligt. Hvad gik galt, mon? Øv.
    Jeg håber bare ikke, at alle andre er med nu, for så er det da først rigtig pinligt…

  • Ha ha … du får lige en mail, så du kan skrive CO2 m.m. i fremtiden :lol:.

  • Niels

    Det er fisende fløjtende ligegyldigt om kødet kommer fra en ko på en dansk eng eller en argentisk højslette. Begge giver en langt større udledning af CO2 end en tilsvarende mængde Kiwi fra New Zealand. Grunden er ganske simpelt at køer, grise og andre landlevende dyr bruger enorme mængder energi på at leve.
    Hvis så koen heller ikke er økologisk, så er der også brugt energi på kunstgødnings- og giftfremstilling inden koen kommer til at æde planterne, så går det selvfølgelig endnu mere galt.

    Fisk spilder godt nok også energi på at omdanne til kød, men der er spildet kun ca. 20%.

    Hele miseren omkring kød og energi kan sammenregnes til, at hvis vi udelader kød, så kunne kloden (med 1986 teknologi) brødføde 9 mia mennesker, skal alle have 10% af energibehovet dækket af kød, så er det kun knapt 5 mia mennesker. I min optik er det derfor ansvarsløst at spise kød.

    At der så er en række sundhedsmæssige fordele ved ikke at spise kød, det har jeg valgt at leve med 😉

  • Jeg synes, det er så flot, når mennesker tager konsekvensen og lever vegetarisk – jeg ville ønske, at jeg havde overskud til det, men for mig er det langt vanskeligere at lave spændende mad, hvis kød aldrig indgår i måltiderne. Måske er det bare en vane?

  • Hvor er det skønt skrevet – nye ord vælter ind på ordlisten: Grøntsagsækvilibrist, Tunfrikadeller, Fiskeforfører 😀 men pastinak og rødbeder i ovnen som supplement eller erstatning for kartoflerne, det kendte jeg godt. Jeg kan godt lide at du nævner kvaliteten af råvarerne. Det er væsentligt, hvis man ikke er parat til flere-timers-tilberednings-historier, som kan camouflere og forbedre de lidt ringere råvarer – som fx. det, nogen kan i New Orleans med at stege okseribben så det bliver til det møreste lækre kød.

    Jeg kender godt Lauterbach, som Søren nævner. Det var en udsendelse og en bog med Lauterbach som for 20-30 år siden lærte mig at grøntsager på vores egne breddegrader har fremragende kvaliteter.

  • @Niels: Mange tak for en opsummering af Brundtlandrapporten m.m. Og … så må jeg jo leve med at have sådan en sund mand :D.

    @Madame: Meget af det er bestemt vane – det vil jeg gerne skrive under på. For jeg kan godt genkende det, du skriver – men det er blevet nemmere og nemmere for mig at komme over gennem årene. Og når fisk også er en del af kosten, så er det slet ikke slemt ;-).

    @Søren: Tak for Erwin Lauterbach-linket – skønt med en kok med holdninger!

    @Donald: Mange tak ;-). ‘Tunfrikadeller’ er nu ikke et ord, jeg har opfundet – prøv selv at google det, og se alle resultaterne. Jeg vil til enhver tid hellere købe kvalitetsfødevarer end bruge en masse energi på at tilberede noget skidt, så det bliver camoufleret!

Leave a Reply

  

  

  

Det blogger jeg om …

Tidligere skriverier