Varme lår

Måske er vi blevet gamle og kuldskære. Eller måske midaldrende og komfort-hungrende. Eller også er vi bare ikkealdersrelateret dødfornuftige ;-) .

I hvert fald er manden i mit liv og jeg på det seneste blevet trætte af at få frosne lår (næsten da), når vi trasker ture ved fjorden og i skovene. Og nu og da også står stille og skyder et enkelt foto eller to (okay, måske fire ;-) ). Så en del af dagens indkøbsudflugt blev helliget jagten på overtræks-, termo- eller skibukser.

Og … halløjsa … det blev en vellykket jagt, gjorde det. Vores gode lokale sportsbutik har også en outlet-butik, og her fandt vi et par vandtætte, vindafvisende og ‘åndende’ skibukser hver. For 240 kroner (i alt!) dumpede de ned i indkøbsposen. Og vi forlod butikken med store 70 procents rabat-smil – og en dejlig udsigt til varme lår. Vi må se at få afprøvet nyanskaffelsen i morgen – i dag nåede vi det ikke, fordi rengøringen blev prioriteret over at gå tur ;-) .

[Jo, jeg kan godt se, at næsten ens skibukser er et farligt skråplan! Næsten på niveau med ens campinghabitter :D ...]

9 kommentarer til Varme lår
  • Bente, du kunne jo sy nogle pailletter på dine, så er I ikke ens?
    Hellere være ens og have varme lår – fremfor lade kulden bide sig ind på den bare hud.

  • Haha, jeg kan jo huske, da du skrev om de ens campinghabitter – men det er nu dejligt med tøj, man ikke fryser i, og det var et fint køb, I gjorde.

    Jeg trak i den lange lammeskindsfrakke i dag, åh det var godt!

  • @Kirsten: Ha ha … det var da en løsning :D .
    Nu er skibukserne heldigvis kun samme model, men ikke samme farve – mandens er grå, og mine er sorte. Og jo, hellere tænke på varmen end udseendet ;-) .

    @Madame: Jamen, så ved du jo, hvilke kvababbelser jeg har :-) . Jo, det var dejligt at kunne købe varme bukser så billigt. Men sådan en lang lammeskindsfrakke må også være et dejligt bekendtskab!

  • Allerpinligst må jeg indrømme, at John og jeg var med på campinghabitbølgen for 20 år siden. Dengang var det hyggeligt – i dag griner vi af det.
    Hver ting til sin tid – det, der i mine øjne er vigtigst er, at man husker at komme videre. Efter en hvilken som helst modedille vil man bagefter grine af samme.
    60′erne var fede i tresserne; 70′erne var dejlige i halvfjerdserne, osv. osv,
    Endelig er der jo noget, der hedder retro :-)

  • De skal være jer vel undt, jeg er sørme selv begyndt at bruge strømpebukser :-) og manden min mumler om at han vist skal have fundet et halstørklæde frem !! så jo der er også minus grader her i midtjylland :-)

  • Ja skibukser lyder som en god løsning til gåturene langs strangen. Vi var på Orddrupgård i dag og den lille gåtur i parken gjorde at vores lår var gennemfrosne. Jeg misunder dig dine skibukser. Måske jeg skulle få fat i et par til mine cykelture til og fra arbejde. Jeg kan vel have mine almindelig bukser inden under. Fortsat god søndag. ;-)

  • @Ellen: Jamen, jamen, jamen … det er pinligt :D . Godt I er kommet over det. Det, som jeg synes, er det største problem med campinghabitterne, er den mentale tilstand, som de oftest ledsages af hos bærerne …

    @Mette: Ja, og I har vel også sne på de kanter? Sne er vi p.t. heldigvis forskånet for her. Men det er godt nok pivkoldt ;-) .

    @Havehyrden: Man kan sagtens have almindelige bukser under skibukser. Men dagens erfaring herfra er, at man også kan blive meget varm ;-) . Efter en lille times travetur i skoven med de nye bukser på dampede vi, trods de 4-5 graders frost. Måske skal du bare finde nogle tynde overtræksbukser til dine cykelture ;-) .

  • Ak ja, den der ler sidst…..

  • ?? … jeg er ikke sikker på, jeg forstår, Olines.

Skriv en kommentar

  

  

  

Det blogger jeg om …

Tidligere skriverier