Generelt er jeg jo ret begejstret for at have min arbejdsplads på min bopæl. Nogen dage når begejstringen højere højder end andre. I dag hørte til i topscore-enden. For nej, jeg ville bestemt ikke have nydt at skulle ud at cykle i det regnvejr i morges!
Derimod er det lige til at klare at bevæge sig ud i bagenden af huset for at gå på job. Og lige på vejen kaste et par blikke ud af vinduet (gennem kameraet
). Ud på de dryppende havemøbler, som da i øvrigt gerne snart må komme i brug.
Og så er der dem, der er ligeglade med arbejde. Og med vejret udenfor. Bare der er ild i brændeovnen. Laban er en af dem
.
Håber, du har haft en god regnvejrsdag. Her er regnen heldigvis ved så småt at liste af igen.







Jeg er sandelig også glad for, at jeg ikke skal udenfor i dag. Til gengæld ville jeg ønske at jeg havde en brændeovn!
Ja, Jens, de der 6-7 grader i dag inspirerede til at bruge brændeovnen – når nu jeg har den
. Håber du holdt varmen uden ovn!
De regnmængder i dag må have tangeret en rekord. Det kan være meget hyggeligt… om efteråret!
Godt man lige om få minutter drager op til et sted, hvor der er brændeovn
Haha, sikke et dejligt billede af Laban
Ja, sikke et skrækkeligt vejr, det har været – men nu er det endelig ved også at blive opholdsvejr her nordpå. God Kristi himmelfartsdag til dig!
Du gik ikke glip af noget som helst, det var vådt vådt og atter vådt og rigtig træls vejr at cykle i. Men godt regntøj er guld værd, så det gik trods alt
Der er ikke meget laban over Laban, når han ligger der og hygger dig i tørvejr. Han ligner præcis Bumle foran en varm brændeovn.
God aften til dig
Det er det helt særlige ved katte – den totalt upåvirkede nydelse, de kan udstråle
@Ellen: Ja, det mindede godt nok ret meget om efterår i dag – øv! Du må ha’ en rigtig god tur op til den svenske brændeovn
.
@Madame: Han ligner grangiveligt en splatkat, gør han ikke? Godt, at nogen kan finde på noget godt at lave i regnvejr
.
@Inge: Din stakkel, har du været ude at cykle i det vejr? Og jo, godt regntøj hjælper på sagen – men skægt bliver det aldrig, hvis du spørger mig
.
.
He he … der er vist også lidt ‘bumle’ over Laban – som til tider bestemt godt kan være en laban
@Bibbi: Ja, de der katte kan altså noget
. Og så er de verdensmestre i at slappe af!