Også landet mellem kysterne er dannet af samme naturkræfter, men her har mennesket ved dæmpning af sandflugten kunnet stoppe vejrets videre formning af landskabet. Råbjerg Mile er en undtagelse. Den friholdes for menneskelig indgriben og er overladt til sin egen fri udvikling og herunder fortsatte vandring.
 |
Jeg kunne have valgt et af de talrige billeder, vi tog, af de (næsten) uendelige sandvidder i dette nordjyske naturfænomen – som strækker sig over en kilometer i længden og det samme i bredden. Sandvidder med knappenålssmå mennesker, os selv og en hel del andre (Nordjyske Stiftstidende bragte i søndags en inspirationsartikel, måske tiltrak den flere besøgende end normalt?). Men de store vue på billeder er bare en afart af the real thing og giver slet ikke det sande billede. Derfor får I kun mit fodaftryk. Og en lille salamander, der pludselig dukkede op på vores vej gennem miniørknen.
Indtil i søndags havde jeg aldrig før været i Råbjerg Mile. Men jeg er glad for, jeg foreslog, at vi krydrede det hyggelige besøg nordenfjords hos svigermor – den første ferieetape – med udflugten til vandreklitten mellem Skagerak og Kattegat. Den er en helt ekstraordinær oplevelse – selv om det er svært at tro, at den årligt trasker 15-20 meter mod nordøst. Naturen skal man da vide, hvor man har. Skal man ikke?
…at få lavet sit fodaftryk, ja det er vel ikke så ringe eller hvad??
@anjoe: Næ, det var såmænd helt o.k.