
Mon ikke man bliver klogere en eller anden gang i en meget mere fremskreden alder? Klog nok til at vide, at rødvinsdrikkeri til klokken halv to om natten er mere hyggeligt end smart. Især når man kun lige er ved enden af en forkølelse.
Jeg satser (men jeg tvivler vist også
). Mens jeg puffer til matheden og griner lidt af min trang til fornuft.
For jeg har jo haft en dejlig weekend. Med masser af tid til masser af snak og hyggeligt samvær – med manden i mit liv og ‘barnepigen’ og teenageren og hendes kæreste. Med god mad (og rødvin
) og gåture ud i det spæde forår – både ved fjorden og i skoven. Og tænk, manden nåede søreme også at svinge støvsugeren i går (og at reparere min cykel i dag (nej, ham klager jeg skam ikke over
)). Og jeg har da fået et par stakke vasketøj af vejen og sengen iført rent linned. Så det essentielle er på plads. Og vi er klar til at tage favntag med den kommende uge.
Håber der også har været dejligt henne i din weekend!




Hvis det ikke sker for tit, så går natligt rødvinsdrikkeri også ind på en positiv konto, det er noget med selskabet, der er gavnligt! Men det der med at blive klogere? Det ved jeg sørme ikke. Jeg troede en gang, at det ville gå sådan, men hos mig er klogskaben ikke indtruffet endnu!
Hvis du nu havde været så meget klogere, så er det jo ikke sikkert, du havde haft sådan en dejlig og hyggelig weekend. Så det er nok som det skal være
Det har ikke en pind med klogskab at gøre, men som de to foregående kommentatorer siger så godt, så handler det primært om hygge og godt selskab, og så pyt da med et par tømmermænd dagen efter.
Jeg læste tilbage hos dig og siger et stort til lykke med syvtallet. Godt gået – nu er du uddannet til at begynde på livets uddannelse, som min far ville have sagt. Og som havde holdt, hvis du havde været 20 år
God bedring og fortsat godt forår – vi er da heldigvis så småt begyndt på det…
Det lyder da som en næsten perfekt weekend – der var jo lige sidegevinsten ved rødvinsdrikkeriet he he. Nyd det spirende forår! KNUS♥
det lyder som noget nær den perfekte weekend omend den der forkøelse stadig drillede en smule. Ha’ en dejlig ude.
Det lyder som en dejlig weekend, Bente – min har også blandt andet været fyldt op med god snak og en del rødvin hos venner, der kræsede om os
@Henny: Ha ha … jeg tror nu heller ikke selv voldsomt på det der med at man bliver klogere på den front med alderen
. Og enig – godt selv skab er sundt!
@Susanne: Du har ret – det er helt, som det skal være
.
@Ellen: Ja da, hygge og godt selskab er det væsentligste – så må man tage lidt ‘ondt i håret’ med
. Og mange tak … tja, livets uddannelse har jeg vist været i gang med temmelig længe efterhånden
.
@Tina: Jo tak, det har været dejligt … trods alt
. Og … nyd varmen hos dig!
@Catarina: Heldigvis er forkølelsen næsten helt væk nu – snøvler kun en smule
. Og … i lige måde.
@Madame: Uhmm … det er nu skønt at blive kræset om. Håber I nød det i fulde drag!