Tosom aftentur

280609_5

25° inde. 21,5° ude. Og klokken er 22. Der er vist udsigt til endnu en varm nat ovenpå den lumre dag. Prust!

Efter aftensmaden var manden i mit liv ved at lægge an til at begynde hækklipperiet. Men da jeg viftede idéen om en tur langs fjorden under næsen på ham, ja, så forduftede arbejdsiveren hurtigt. Og hækken løber jo (desværre) ingen vegne. Den sommervarme gør få standhaftige, når der er bedre tilbud end arbejde ;-) .

Og hvad er dejligere end en småsnakkende aftentur, afbrudt af en pause i strandkanten, hvor øjnene kan hvile i fjordens stille vand, kun afbrudt af et enkelt kys eller to? Jeg kan da godt komme på et par ting – men de dér tosomme aftenture kommer nu alligevel ret højt op på livets hitliste :-) .

6 kommentarer til Tosom aftentur
  • Du kan muligvis nævne et par ting. Jeg kan da ikke komme på noget, der er dejligere end det, du nævner.
    Hvor er det dejligt livsbekræftende at høre om et forhold, hvor man bare elsker hinanden og livet.
    Og som du siger: den langhårede hæk er der desværre ingen, der render med :-)
    Det handler ikke altid om at yde, før man kan nyde. Det tog mig omkring 10 år at lære John det. Men nu har han lært det …

  • Ja, Ellen, hvor kommer vi dog til at lyde rosenrøde, manden og jeg :D . Men … det er vi nu ikke altid. Men vi prøver, så godt vi kan. Også at nyde først – og så klare pligterne bagefter. Hvis vi når det :lol: . Godt du har ‘opdraget’ din mand!

  • Det lyder bare så dejligt at I gik en sen aftentur! Vi gik tur ved 18.30-tiden, men det var så varmt, at det ikke var nogen fornøjelse. Jeg tror, vi skal følge jeres eksempel i stedet for ;)

    Ha’ en dejlig dag nede sydpå!

  • Så sent var det nu ikke, Madame. Sådan ca. kl. 20. Men toppen af varmen var væk, og det var dejligt. Og så luftede det (en meget lille smule) ved fjorden ;-) .

    I lige måde med den dejlige dag. (Skægt at man kan bo ‘sydpå’ i Nordsjælland – men alt er jo relativt :-) ).

  • Som du ved elsker jeg også tosomhedsture. Dejligt. Man skal værne og vedligeholde sit parforhold.

    Kram

  • Så ganske enig, Fru E! Og … her til aften klippede manden hækken :-) .

Skriv en kommentar

  

  

  

Det blogger jeg om …

Tidligere skriverier