De er ude med riven nu, kan jeg mærke. Ja, altså dem, der gerne vil have superbillig reklameplads gennem blogindlæg. Og her taler jeg om reelle virksomheder med navn og adresse og det hele og ikke sådan nogen anonyme nogen, som jeg tidligere har skrevet om. På 14 dage har jeg nu fået tre henvendelser her og på Blogkvinder 40+.
Jeg indrømmer blankt, at også jeg synes, det er en forjættende tanke at kunne tjene penge på at blogge. Men hvis der skal blandes penge (og dermed reklame for andre (virksomheder)) ind i bloggeriet, så skal betalingen være ude på den anden side af peanutsgrænsen, hvis du spørger mig. For siger jeg ja til at gøre min blog til reklamesøjle, siger jeg også (i et vist omfang) farvel til det princip, jeg har hyldet i snart fire år her på bloggen: At det er mig, der bestemmer, hvad der skrives, hvorfor, hvordan og hvornår. Og sådan en afgivelse af frihed og principper er kun interessant, hvis den betyder en rimelig honorering, der modsvarer det arbejde, der skal udføres ved at skrive indlægget. Og det er bestemt ikke, hvad der tilbydes.
En af de henvendelser, jeg lige har fået, kommer fra Emerse, et engelsk selskab med en svensk afdeling i Lund. De sendte en mail, hvor ordet sponsorship indgik i emnefeltet, og i mailen stod der bl.a.:
Vi jobbar med en intressant kund som är i resebranschen. Vi undrar om du skulle vilja skriva om vår kund i ett inlägg?
Det er forjættende at kunne tjene penge på at blogge, så jo, selvfølgelig spurgte jeg, hvad de kunne tilbyde. Rejser er i forvejen et emne her på min blog, så skriverier om det ligger inden for, hvad jeg ville acceptere at skrive om for andre. Herefter fik jeg en langt historie om, hvad de gerne ville have et indlæg om, hvordan der kunne linkes osv. Alt afsluttet med: Om inlägget blir bra så kan vi så klart tänka oss att erbjuda en ersättning för det.
Her måtte jeg så bede om, at afsenderen blev mere klar i mælet og konkret fortalte, hvor stor denne ”ersättning” var for at skrive rosende om rejsefeber.dk. Svaret var 300 svenske kroner (altså ca. 250 danske). Før skat. Altså tæt på ingenting for et stykke arbejde, som jeg skulle levere.
Sådan nogen julelege deltager jeg ikke i! Så jeg skrev pænt nej tak til Emerse, som derefter ville vide, hvad min pris så er. Markedsprisen for professionel tekst, var i runde tal mit svar. For det er præcis, hvad jeg leverer – nøjagtigt som jeg gør til alle kunder, jeg skriver webtekst for. Men til just den här kampanjen havde Emerse altså ikke budget til det, fik jeg at vide.
Det er værdifuldt for virksomheder at blive positivt omtalt rundt omkring på en række blogs, ikke mindst fordi tendensen går i retning af, at almindelige menneskers holdning til virksomheder og deres produkter bliver vigtigere og vigtigere i en tid, hvor vi googler produkter og ydelser, inden vi køber. For vi vil meget hellere høre, hvad andre forbrugere som os selv synes, end hvad virksomheder selv kommer med af lovord om deres produkter.
Desuden får virksomheden gennem omtale på blogs mange indgående links, som er med til at fremme en høj placering i Google og andre søgemaskiner og dermed give en stor synlighed over for nye potentielle kunder. Det har en stor reklameværdi, som er dyr at købe på traditionel facon. Derfor er det i mine øjne en lidt for smart udnyttelse af bloggeres drømme om at tjene penge på skriverierne, at man går ud og ‘køber ind’ for peanuts for en ydelse, som er mange penge værd. Det er ikke bloggeren, der siger ja tak til et minihonorar for at reklamere for en virksomhed, der vinder. Men du kan bide dig selv i næsen på, at virksomheden gør.
Husk det, hvis ‘indkøberne’ skulle slå vejen forbi din blog med et (dårligt) tilbud om at tjene penge på at blogge.
Tak Bente, det er noget af det, der gør blogverdenen skøn. At vi kan fortælle om sådan nogle ting.
Jeg synes i hvert fald, at den form for vidensdeling er vigtig, Kisser. Og velbekomme
.
Jeg er meget enig med dig, Bente! Har selv fået mange henvendelser og nogle gange grinet højt af tilbudene
Det er vist også det bedste, man kan gøre, Madame: grine
. Hvis man hopper på, så er det sandsynligvis virksomhederne, der får reklame, som griner i stedet!
jeg har også fået tilbud fra et pokersite, og måtte 2 gange sige pænt nej tak, og desuden spiller jeg ikke poker så jeg så absolut ingen grund til at reklamere for det, betaling eller ej…;-D
De der pokersites er slemme, Rejen, for ofte er det end ikke en navngiven person eller et firma, der står som afsender. Bliv du bare ved med at sige nej tak
.
Du har fat i den lange ende Bente.
mvh. kim
Det satser jeg på, at jeg har, Kim
. I hvert fald beholder jeg retten til at skrive præcist, hvad jeg vil her!
Det er jo interessant at de skriver “hvis indlægget bliver godt, så får du en erstatning” – hvem bestemmer om det indlæg var godt nok? På den måde kan de jo også få gratis reklame omtale og alligevel ikke betale – fordi det ikke var godt nok efter deres målestok. Og du ville have arbejdet forgæves.
Nemli’, Kirsten, den formulering hev jeg også fat i, for jeg tænkte helt som du. Emerse siger, man skal sende indlægget til dem først for godkendelse – så man risikerer altså ‘kun’ at lave spildt arbejde, ikke at reklamere uden betaling. Men jo, det er stadig en dårlig deal!
Godt indlæg, Bente!
Hvem har egentlig rettighederne til de tekstforslag de modtager denne vej?
Tja, det er da et godt spørgsmål, Koh-I-Noor! Det bør jo være skribenten, hvis der ikke er indgået anden aftale … men jeg har også nemt ved at se, at virkeligheden ikke nødvendigvis ser sådan ud …
Jeg fik en svensk mail for nogle dage siden, fra en, der ville samarbejde med mig om min blog. Jeg må tilstå, at jeg slettede uden at svare.
Det var nok en af dem, jeg også fik, Susanne, fra en der hed Malin og end ikke nævnte firmanavn (ud over i sin mail-adresse).
Altså, nu er rønnebærrene måske nok en anelse sure, men uanset om man accepterer reklamer eller ej, eller linker eller ej, eller alt muligt andet eller ej, bestemmer man vel stadig selv, hvad man vil blogge om; hvor tit, hvordan og i hvilken form?
Jeg har da fået et par henvendelser eller 100, men har bare svaret (i de tilfælde, de var tilstrækkeligt seriøse til, at jeg ikke umiddelbart slettede dem), at hvis de vil bruge mig som reklameforum, må de betale, hvad reklamer normalt koster. Hvis ikke de vil det, har de sikkert heller ikke ment mig som et seriøst medie, når det kommer til stykket, men som en nem og v/billig vej til stort set gratis reklame.
Mht. dit sidste afsnit har du selvfølgelig helt ret – men det har ikke rigtig nogen effekt, for hvis alle hoppede med på den, var forskellen vel ret ens?
Du plejer at være ret klar i mælet, Ellen, men der er simpelthen to ting i din kommentar, jeg ikke forstår: dels rønnebær-henvisningen, dels din sidste sætning. Vil du forklare?
I øvrigt er jeg uenig med dig: Hvis man reklamerer for virksomheder i form af blogindlæg, mister man retten til selv 100 procent at bestemme over sin blog. Selvfølgelig kan man producere alle de indlæg, man gider, om hvad som helst – men dem man får betaling for, er underlagt kundens ønsker. Så længe man selv kan stå inde for indholdet og får et anstændigt honorar for arbejdet, ser jeg heller ikke det store problem i det. Problemet er, at sådan ser virkeligheden i langt de fleste tilfælde ikke ud – hvilket du jo åbenbart også selv har erfaret.
Jeg er enig i, at 300 kr. er en sølle betaling for en reklame, som man skal have besvær med at skrive. Det ville jeg heller ikke gide. Til gengæld har jeg Google reklamer på de fleste af mine sites, og når man en gang har installeret dem, er der ikke mere bøvl med det. Jeg kan selvfølgelig se, at det ikke er min blog, der giver de store indtægter, så det kan godt være, at jeg piller dem af igen. Jeg har også forsøgt med forskellige typer bannerreklamer. Det gav intet, så dem har jeg ikke mere. Amazonreklamer var heller ikke noget, det ville det sikkert have været på en engelsk blog.
Jeg er ikke primært på nettet for at tjene penge, men hvis det kan lade sig gøre, er jeg ikke modstander af det!
Enig, Henny, Google-reklamer er lette at have med at gøre – men indtjeningen er godt nok også i bund! Jeg har lige fra starten installeret dem på Blogkvinder 40+, men på et år løber de ikke meget mere ind end udgiften til domæne, webhotel osv. Har selv overvejet, om jeg bare skulle fjerne dem igen. Og nej, jeg er skam heller ikke modstander af at tjene penge på nettet, men hvis jeg skal gøre det, skal det være på reelle, seriøse vilkår
.
Jeg tror på en bedre verden, hvor man køber Den Blå Avis eller lignende, i gamle dage Berlingske Tillæg, hvis man vil have annoncer
Den verden er efterhånden kørt ud på et sidespor, Donald …
Hvis jeg troede at jeg kunne tjene penge på det, så kan jeg garantere for, at der kom reklamer på min blog i morgen….. men det tror jeg desværre ikke at jeg kan!
Og så er der den slags reklamer, hvor man simpelthen skriver indlæg mod betaling….. jeg tror ikke rigtig på dette koncept. Man mister jo lynhurtigt sin troværdighed og så mister man også reklameværdi. Derfor forekommer det mig, at det på længere sigt er en skidt forretning både for bloggerne og for virksomhederne. Alligevel er der sikkert nogen som hopper på det.
Nogen vil måske kommentere, at jeg efterhånden får billetter og invitationer til rigtig mange ting. Men jeg kan garantere for, at jeg ikke sætter min integritet eller min ærlige mening over styr af den grund.
Jeg tror, du har ret, Jens – hvis der kommer for mange betalte indlæg, svækkes ens troværdighed/personlige stemme. Og jo, selvfølgelig kan man diskutere, om fribilletter og diverse invitationer hører til i samme afdelingen … dog er jeg ikke i tvivl om, at netop du altid siger din ærlige mening
.
Jeg var måske en anelse for forblommet i mine udtryk … mente, at rønnebærrene måske er sure, bare fordi jeg ikke selv tjener penge på reklamer
Mht. til det andet mente jeg, at det jo ikke hjælper noget, at alle bliver lige gode til at komme højest i ranking, hverken på Google eller andre steder. Det kan alle ikke, hvorfor så forskellen bliver ens. Det har kun effekt, hvis nogle få kan og resten ikke. Vi når selvfølgelig bare aldrig så langt, at alle er lige gode/dygtige, så reelt bliver det ikke noget problem.
Nå, på den måde, Ellen
.
.
Og nej, alle kan ikke få den bedste ranking i Google, men mange kan, fordi der er så uendeligt mange søgeord at kæmpe om og mange parametre at arbejde med. Så nej, jeg er nu ikke enig med dig
Nej, jeg har heller aldrig følt mig fristet. Efter tre år som blogger har jeg endda lært at sige ´nej tak´ til næsten alle tilbud om anmeldereksemplarer. Op mod 90 % af de bøger, jeg får tilbudt, er bøger, jeg IKKE selv ville have købt, og så er det da dumt at læse dem, bare fordi de er gratis. Men jeg siger da somme tider ja, og det har da givet et par positive overraskelser.
Jeg kan godt forstå, du ikke bare siger ja til gratis anmeldereksemplarer, Dorte – der skal jo også være tid til at læse dem og skrive et indlæg. Og den slags koster tid!
Tak for indsparket. Jeg tror det er vigtigt vi deler den slags med hinanden. Selv blev jeg faktisk så træt af at svare på mails med forespørgsler at jeg nu har lavet en reklamepolitik. Det har faktisk hjulpet rigtigt meget og jeg skal nu kun forholde mig til ganske få tilbud. Det er også ret sjovt at se at selvom reklamepolitikken bare er et lille bitte link ude i sidebaren så er det faktisk noget af det mest læste på bloggen…..
Hvor er det bare en god idé med sådan en reklamepolitik, Marina! Og skægt, at den er så velbesøgt. Burde vist selv overveje at skrive sådan en … en dag, når jeg får tid
.