Det sker med irriterende jævne mellemrum, at nogen snupper mine fotos og anvender dem på deres egen blog, i debatfora eller andre steder på nettet. Og jeg ved, at det også sker for andre bloggere. Tit.
Jeg har ved flere lejligheder blogget om ophavsret (bl.a. her), fordi det ligger mig på sinde at sætte fokus på, at selv om det er superlet at ‘låne’ andres billeder, så er det ikke tilladt. Og nu tager jeg altså en tur mere i manegen, for inden for den seneste måned har jeg oplevet ikke mindre end syv tilfælde at fototyveri.
I alle tilfælde var det gamle billeder, fra før jeg indførte copyright-besked og neutral billednavngivning. Så der er et par gode råd, jeg gerne vil give videre her, for den navngivningsstrategi, jeg har brug det sidste års tid, ser ud til at virke. Og så får du også lige ‘manualen’ til, hvordan man straffer de fototyve, der anvender ens fotos via et dybt link. Den står til sidst i indlægget 
.
Jeg er ret sikker på, at de personer, der snupper fotos fra blogs, aldrig har besøgt de pågældende blogs. Derimod finder de fotos via Google Billeder. Google på sin side har fundet billederne ved hjælp af billedfilens navn, alt-teksten på billedet, tags og andre kendetegn. Så hvis du publicerer et billede af en rose, kalder filen rose.jpg og skriver Min smukke rose i alt-teksten, har du gjort livet nemt for Googles søgerobot.
Sådan gjorde jeg indtil for cirka et år siden. Og det var rigtig tit, jeg mødte mine egne billeder på Google Billeder, ofte på en af de allerførste sider i en søgning. Det var der også andre, der gjorde – og nogen af dem ‘lånte’ også mine billeder. Når jeg opdager det, sker det oftest gennem min statistik, og fordi folk har ‘lånt’ via et dybt link (et dybt link betyder, at personen sætter hele billedets url (webadresse) ind på sin egen side (fx en blog) og dermed ved alle visninger ‘henter’ billedet henne på mit domæne).
Jeg blev temmelig træt af, at Google havde så let ved at finde mine billeder, og at tyvene havde det ligeså. Derfor begyndte jeg at navngive billeder på en ny måde, nemlig med dato og nummer, så første billede for i dag fx vil hedde 280610_1.jpg. Det samme navn står i alt-teksten. Desuden indførte jeg – for alle tilfældes skyld – en copyright-besked på alle fotos.
Det er ganske sjældent, jeg ser de billeder, der er navngivet sådan, på Google Billeder. Og jeg har endnu til gode at finde et af dem på andres blogs e.lign. Dermed er ikke sagt, at det ikke kan ske. For selvfølgelig kan det det. Men det er blevet sværere for både Google og ‘lånerne’.
Og så til manualen.
Når du opdager, at nogen har ‘lånt’ dit foto via et dybt link, gør du sådan her:
1) Lav en ny fil i dit billedbehandlingsprogram. Den skal have nøjagtigt de samme mål, som det billede, der er ‘lånt’.
Sådan ser min besked til fototyvene ud.
2) I den nye billedfil skriver du en besked til tyven, fx Du må ikke bruge mine billeder. Mvh. Bloggeren. Skriv i en neutral og ordent-lig tone. Man kan godt tale pænt til folk, selv om de gør noget, de ikke må.
3) Omdøb det originale billede på din harddisk (altså det, som er blevet ‘lånt’), fx rose.jpg, til noget andet, fx rose2.jpg.
4) Gem den nye fil med beskeden i, og giv den præcis det samme navn, som det ‘lånte’ billede, altså rose.jpg.
5) Upload rose.jpg (altså billedfilen med en besked i) og rose2.jpg til nøjagtig den samme placering, som det oprindelige rosenbillede har. Sig ja til at overskrive den gamle rose.jpg med den nye rose.jpg.
6) Find det blogindlæg, hvor du selv har brugt rosenbilledet, og ændr billednavnet fra rose.jpg til rose2.jpg.
7) Der er nu et rosenbillede på din blog. Men på tyvens blog står der en besked om, at vedkommende skal lade være med at bruge billeder, som vedkommende ikke har rettigheder til.
Husk, ovenstående virker kun, hvis tyven har brugt et dybt link og altså viser billedet direkte via din blog. Opdager du, at nogen har taget et af dine billeder, gemt det på sin egen harddisk og så uploadet det på ny på sin egen blog, hjemmeside e.lign., så er det kun én vej frem: Skriv til vedkommende og bed om at få billedet fjernet.
Jeg har brugt begge metoder. I næsten alle tilfælde forsvinder mine billeder (også dem med besked i – dog ligger der p.t. et af mine ‘beskedbilleder’ på en ung svensk kvindes blog, og det har såmænd ligget der i flere uger, uden at hun har fjernet det, skønt hun har lagt nye blogindlæg på). Og jeg har sågar fået indtil flere undskyldninger i tilgift.
Jeg er helt klar over, at det er et temperamentsspørgsmål, om man gider at gøre noget ved billedtyveriet eller ej. Men jeg bliver irriteret, når det sker. Og når jeg bliver irriteret, handler jeg. Der er sikkert også nogen, som vil kalde min fotokamp smålig. Men det er okay med mig. For det ved jeg, at jeg generelt ikke er .
Jeg synes, det er udmærket, at du holder fokus på dette punkt. Det er i al almindelighed ikke OK at hugge andre menneskers arbejde og udgive det for sit eget! Det mindste, div. snøbeler kunne gøre, var at spørge om lov til at bruge billedet. Jeg er (næsten) altid til at snakke med, hvis jeg bare bliver spurgt.
Jeg siger det samme som Henny. Jeg vil sikkert også give lov, men jeg vil kat’me da spørges først…
Det er i øvrigt en smart manual. Den skal jeg huske, hvis jeg får brug for den…
@Henny: Jeg synes i hvert fald ikke, det er okay! Og ja, meget ville være anderledes, også for mig, hvis folk spurgte i stedet for at lege tagselv.
@Mia: Ja, der er da lidt høflighed i at spørge først! I øvrigt håber jeg, at du ikke får brug for manualen
.
Enig!
Og ja, det eliminere tyverriet ved at mærke sine billeder:-)
Jeg har som standart fjernet linket til mine billeder og dermed har jeg ingen der billeder der kan linkes til. Jeg har også i mine billeders data påført copyright og også et synligt copyright. Dermed har jeg fået stoppet tyverriet. Jeg har ikke noget i mod at folk bruger mine billeder, men jeg vil krediteres for dem og de SKAL spørge først.
Tak for vejledningen, den vil jeg huske, hvis jeg kommer i samme situation.
Så kom den jo… Tak for en god vejledning – jeg vil sende mig selv et link til den og huske det på denne måde. Hvis det er o.k.?
Forrige indlæg: Det har længe generet mig, denne brug-og-smid-væk -praksis, men der er nok ikke rigtig noget at gøre ved det, desværre.
@Sandra: Jeg ved ikke, om mærkningen gør det alene. Men den får nok nogen til at tænke sig om, inden de snupper et foto.
@Catarina: Jeg fjerner også det link, WordPress lægger på mine billeder, men der er da stadig et link, som kan findes via Egenskaber – som fx til dette af dine billeder
. Det er den type link, Google bruger til at vise billedet. Men i og med at du også nummererer dine billeder, så bliver det sværere at finde dem. Og ja, gu’ skal folk spørge og kreditere!
@Inge: Velbekomme – men håber ikke, du får brug for den
.
@Ellen: He he … ja, jeg havde vist nærmest lovet at skrive den vejledning
. Og selvfølgelig må du gemme den – alt det, du vil.
.
Og ja, brug og smid væk er vist svært at komme til livs
Hvordan har du fundet dem, der ikke bruger dybe links?
Jeg skulle lige se, hvor slemt det er, og var ved at falde bagover, da jeg brugte dit Google-billede link og søgte på “kammerherrelinien”. Tak skal du have hvor er søgeresultaterne misvisende. De må da have jord i hovedet.
Nu må jeg som det mindste skrive en “jobfil” som sætter copyright-message på mine billeder. Det har jeg skubbet foran mig hele tiden.
Jeg har aldrig lagt en original op på dax2 (eller d-axel.dk/bloq) men har sørget for at have en original herhjemme, så hvis jeg skulle komme ud for kommercielt misbrug (hvad jeg tvivler på med de motiver, som jeg har haft indtil videre) så ville jeg kunne vise, at jeg er den “originale fotograf”
Du har fuldstændig ret, det er dødirriterende, når nogen bruger ens billeder uden at have fået lov. Kan godt forstå du reagerer som du gør. Jeg har i mange år valgt ikke at ændre filnavnene på mine billeder, så de har altid det navn, de får fra kameraets side, dvs. et eller andet nummer, hvor det er umuligt ud fra filnavnet at se, hvad billedet forestiller.
Tak for manualen, den vil jeg huske
@Donald: For nylig fandt jeg et af mine gamle fotos via Google Billeder, men … der stod, at det kom et andet sted fra end min blog. Det lå nemlig i en ny beskæring på en ældre dames ’123hjemmeside’. Det var en af de gange, jeg fandt et billede uden dybt link – og det er i øvrigt fjernet nu efter en henvendelse fra mig.
Ang. ‘kammerherrelinien’ afspejler søgeresultatet (også hvis man putter ordet i Google (uden Billeder bag)) jo ret godt, at det åbenbart kun er dig, der har skrevet om det ord
. Men nej, relevante billeder er det ikke!
Og … så forstår jeg altså ikke din skelnen mellem ‘original’ og ‘kopi’, når vi taler om digitale billeder. Men hvis du mener, at du ikke kun opbevarer dine fotos på nettet, jo, så er jeg med på, hvad du mener
.
@Grønlandsposten: Det er bestemt også en løsning ikke at ændre kameraets navngivning af fotos! For mig er det dog mere logisk at navngive billederne efter uploaddato, da jeg aldrig lægger de oprindelige billeder (på omk. 2 MB) på bloggen, men formindskede udgaver (på omk. 100 KB).
Og … velbekomme
tak for et meget fint og lærerigt indlæg omkring lån af billeder…. jeg må også have skrevet manualen ud !! bestemt et godt indlæg…
Mange tak, Mette
.
Jeg søgte på copyright fordi jeg har været udsat for at folk har taget hele indlæg og posted dem på deres egen side og fordi jeg tit ser at folk har søgt på mine billeder uden at jeg har forstået hvorfor – dét gør jeg nu ved at ha læst dit indlæg.
Men jeg forstår stadig ikke helt hvad det er jeg skal gøre for at få stoppet “billedtyveriet” samt kopiering af min tekst(er), er det muligt at du kan forklare mig det hele én gang mere måske uden så meget teknik? Jeg gik lidt kold da du begyndte at snakke om dybe link. navngivning og da du forklarede det med den tekst du lagde ud til “tyvene”
Jeg er som dig en person der handler når noget irriterer mig og det irriterer mig vanvittigt meget at se min tekst blive sendt afsted som emails, laved om til andres blogindlæg og se mine billeder overalt på google.dk og andre folks hjemmesider!!!
Ja, Deirdre-Ann, det er møgirriterende, når andre snupper ens billeder!
Jeg skruede helt ned for nørd-blusset, da jeg skrev ovenstående indlæg sidste år, og gjorde det så pædagogisk som muligt, men nej, det er ikke muligt at formidle indholdet uden teknik. For det er netop teknik, der skal til for at bekæmpe problemet.
Mit forslag er, at du prøver at læse vejledningen punkt for punkt, mens du rent faktisk gør, hvad der står. Det plejer at gøre tingene meget mere overskuelige
.
Pøj pøj.