Tower of London, [...]]]> Efterårsferie. Det er noget, vores børn holder. Også i den grad. Manden i mit livs datter er rejst til Barcelona sammen med sit fodboldhold, og teenageren er taget til London. Helt alene. Fordi hun er træt af, at engelsk er nogenlunde det eneste fag på gymnasiet, hun ikke får topkarakterer i.

Tower of London, 2003. Teenagerens første besøg i London, sammen med moar .

Så er der jo kun en ting at gøre, mener mit målrettede afkom (meget fornuftigt): At give sproget et boost.

Og hvordan gør man det bedre end ved at tale med ‘de indfødte’?

I mandags svingede hun rygsækken (moderens gamle, berejste sag) på og sprang på et fly til London. Først boede teenageren på hostel, og nu er hun på CouchSurfing. Altså ude og bo privat (og gratis). Faktisk har hun været så heldig at få lov at blive dér, hvor hun bor lige nu, helt til på mandag, hvor hun rejser hjem.

Sms’erne, jeg modtager fra London, tyder på, at hun hygger sig ganske godt og får talt en masse engelsk.

Og moderen kan vist godt pakke sin nervøsitet over, at ‘det lille barn’ er rejst alene, sammen (det gør jeg også, når bare jeg modtager en daglig livstegns-sms ). Alle de rejser på egen hånd, jeg har slæbt hende med på hele hendes liv, har rustet hende godt, lyder det til. Og det her er vist bare starten på en lang række af rejser. Så mange som pengene rækker til, altså. På det område slægter hun vist også sin mor på .

48 centimeter og 3,333 kilo. Så lidt var der af teenageren, da hun med fuld fart kom til verden – ja, fødslen tog kun fem timer, men var lige ved at ende i et kejsersnit.

I dag er det lige præcis 18 år siden.

Og nej, det er nærmest ikke til at fatte. I [...]]]>

48 centimeter og 3,333 kilo. Så lidt var der af teenageren, da hun med fuld fart kom til verden – ja, fødslen tog kun fem timer, men var lige ved at ende i et kejsersnit.

I dag er det lige præcis 18 år siden.

Og nej, det er nærmest ikke til at fatte. I hvert fald ikke for moderen .

Selv om det føles som i går (sådan cirka), at hun blev født, kan jeg jo alligevel godt se, at der er løbet et par begivenheder eller fem på kontoen siden da. Livet har taget nogle ture op og ned, både for teenageren og mig, og det har ikke altid været lige skægt (af og til har det dog været hylende morsomt ). Men sammen har vi hver gang fået has på udfordringerne. Og jeg er stolt over at se den selvstændige og målrettede datter, med smil på læben og glimt i øjet, som jeg har i dag!

Hende er jeg bestemt ikke bange for at slippe ud i verden, når tid kommer (men gymnasiet skal lige klares først). Hun er nu ikke faldet helt skidt ud, hende teenageren .

Og i dag og på lørdag skal hendes nye status som myndig fejres med manér. Vel skal den så!

Skønt jeg har gode og fedtede minder om den 31-årige film, og skønt den drønede ud af vores tv lige før, mens mandens datter og hendes veninde så på, så [...]]]> Er man sådan for alvor blevet helt og aldeles voksen, når man hellere vil læse videre i sin roman end at se Grease i tv?

Skønt jeg har gode og fedtede minder om den 31-årige film, og skønt den drønede ud af vores tv lige før, mens mandens datter og hendes veninde så på, så var jeg ikke til at vriste fri af sofaen i den tilstødende stue, hvor jeg blev holdt i et jerngreb af Ida Jessen. Okay, af hendes roman Det første jeg tænker på.

Der kom kun et par tåvrik fra mig og en enkelt (falsk) tone i ny og næ, når nostalgitonerne pressede sig for voldsomt på. Derudover var der ikke plads til andet end skrevne ord i min verden. Masser af dem …