Jeg har gået og lurepasset på vejret hele vinterferien. Lurepasset og krydset fingre for, at der ville komme en smuk og uimodståelig solskinsdag. Så ville jeg drage til fjorden sammen med Journalisthøjskolens videoudstyr og indfange nogle lækre naturbilleder til at drysse ind i min eksamensfilm om sundhed.
Men for pokker, hvor er jeg blevet holdt hen. Og snydt. Den halve times solskin, Nordsjælland blev tildelt i uge 7, faldt på nøjagtigt det tidspunkt, hvor jeg sad i bussen på vej ud for at interviewe.
Hmmm …
Der var heller ingen sol i dag. Til gengæld var det allersidste udkald. Og naturbillederne ville jeg ha’. Sgu! (Nej, nej … jeg er skam ikke stædig!).
Så i grå og blæsende kulde drog jeg til fjorden. Og skød grå og kolde naturbilleder, til mine fingre blev følelsesløse af kulde (nej, man kan ikke betjene videokameraet med vanter på!). Gad vide, hvor meget color grading der skal til, for at de kommer til at ligne lækre naturbilleder?
[Fotoet er i øvrigt fra en dag, hvor der var en smule mere lys og en noget mindre grå himmel end i dag. Men lokaliteten er den rette .]
Ja, hvis man altså som jeg er kørekortløs og vil bevæge sig omkring med offentlig transport herude i den nordsjællandske provins.
17 kilometer væk fra Frederikssund station skulle jeg i dag – og busturen tog (helt planmæssigt) 58 minutter. En lille time. Til gengæld er der mindst en time mellem busserne. Men jeg kom på en køn sightseeing gennem en hel del af det snedækkede Hornsherred – som i dagens anledning blev beriget med en lillebitte smule solskin (ærgerligt, at bussens ruder var så beskidte ).
Når jeg kører rundt derude – eller bare ser køreplaner for den sporadiske busaktivitet – tænker jeg altid: Her er kønt. Men godt, jeg ikke bor her! Jeg ville simpelthen aldrig have tålmodighed til at være offentlig trafik-bruger og bo i et landdistrikt.
Det er der vist heller ikke så mange andre, der har. De 20 sidste minutter af busturen – helt derude hvor buschaufføren spiser sin madpakke undervejs, der ligger døde grise ved skraldespanden ude ved landevejen, og gadebelysning er ikkeeksisterende – var jeg eneste buspassager. Det var, da pensionisterne og de helt unge mennesker var stået af. Folk på min alder, som bor helt derude, kører selvfølgelig i bil.
Har de så bilen/bilerne, fordi bussen kører så sjældent? Eller kører bussen så sjældent, fordi de har bil(erne)? Tja …
Men hvorfor var det så lige, at jeg turede Hornsherred tyndt i dag? Med offentlig transport. Jo, jeg var såmænd ude på optagelse. Et interview til min eksamensopgave. Man skulle jo helst ikke overdrive med den dér vinterferie, vel?
Nu skal det være! Jeg er blevet spurgt et par gange, om jeg vil vise en af de videofilm, jeg laver på Levende billeder til nettet-kurset, som jeg p.t. deltager i. Og jo, det vil jeg gerne .
Hovedpersonen i min første opgave var manden i mit liv. Og han har givet sin tilladelse til, at hele verden gerne må kunne se ham fortælle om 25 år som vegetar.
Videofilmen (den allerførste jeg har filmet, klippet og redigeret i mit liv!) havde musik på i sin første version. Men musikken er ophavsretsbeskyttet, og derfor har jeg lavet en ny, musikfri version til brug her. For som en del af bloggens læsere ved, går jeg jo om nogen højt på i, at Lov om ophavsret respekteres.
En nogenlunde tilforladelig og fredelig formiddag, med lidt vasketøj og lidt ‘administrativt arbejde’. Og så gik turen til Københavnstrup. Af sted på optagelse til min næste videoproduktion på kurset. Belæsset med udstyr dukkede jeg op hos en ekspressiv billedkunstner, som malede og fortalte så rigeligt til mit tre minutters indslag.
Vel hjemme i provinsen igen (tænk, S-togene kørte upåklageligt!) fik jeg klemt en times tid i fitnesscentret ind. En tiltrængt time, for det var fjorten sjuskede dage siden, jeg sidst havde været dér. Og min nakke og mine skuldre skreg på træning.
Mens manden i mit liv hentede bilen fra service, og teenageren passede sit fritidsjob på biblioteket, fabrikerede jeg dagens ret. Og bagefter var det tid til lektier – både for teenageren og mig. Nu kan jeg med god samvittighed dyrke lidt ‘blogpleje’ – inden jeg om ganske kort tid kaster mig i Morfeus’ arme.
Det er nu imponerende, hvad man kan få klemt ind i sådan en grå og kold tirsdag .
Bloggingen her er lidt spredt fægtning for tiden. Fordi jeg egentlig ikke har tid. Og så alligevel ikke kan holde fingrene væk. Det er noget rod .
Derfor har jeg besluttet, at bloggeriet ryger på standby resten af ugen. Både her hos mig og henne hos jer. Og at alt det dér udenfor skærmen får min udelte opmærksomhed. Mit efteruddannelseskursus for eksempel, inkl. en ny omgang videooptagelse og redigering. Eller turen til tv-optagelse i morgen aften (hvor Klidmoster Malou også kommer – glæder mig til gensyn ).
Jeg har en del bolde i luften nu. Og jeg kan mærke, at der skal mere ro på, hvis jeg ikke skal tabe nogen af dem. Så hyg jer, mens jeg jonglerer med resten af mit liv .
Mandagen var videooptagelsesdag på kurset, så jeg skulle ikke af sted til Emdrup i dag. Da jeg også fik optaget det meste af mit vegetarindslag i går, havde jeg god tid. Så cyklen fragtede mig gennem kulden og hen i fitnesscentret, hvor det slet ikke var svært at få varmen .
Bagefter gik jeg i gang med de sidste optagelser. Og helt ærlig. Det gjorde ikke noget, at jeg var alene hjemme. Eller at der ikke var nogen, der stod og tittede ind ad køkkenvinduet. For de havde sikkert syntes, at jeg var supermærkelig! Jeg har filmet tørrede bælgfrugter, grøntsager, kogebøger, krydderier osv. Alt sammen noget, jeg skal bruge som ‘fyld’, når jeg skal til at klippe indslaget – for de ting, kommer det til at handle en del om. Men det så vist ret underligt ud, mens jeg var i gang. Og det tog syv lange og syv brede, fordi jeg stadig ikke er helt fortrolig med videokameraet.
Undervejs tænkte jeg også i lyd. Altså den, der skal være der, ud over at manden i mit liv fortæller (og fortæller). Er der nogen af jer vidende mennesker ude i blogland, der ved, hvordan man oversætter ‘slow fruit’ til dansk? – jeg er sikker på, at det ikke hedder ‘langsom frugt’ . Slow fruit er navnet på et nummer (og et album) med Cæcilie Norby. Og jeg tænker på at bruge det som underlægningsmusik. Men det slog mig, at jeg faktisk ikke ved, hvad det betyder. ‘Sløv banan’ måske?
Jeg længes! Jeg længes efter den tid, hvor man kan smutte udenfor i haven og snuppe ti dovne minutter uden at være klædt på som til en polarekspedition. Jeg længes efter at smide mig på grønt græs eller en solvarm havebænk. Jeg længes efter lange, lyse dage … uden sne .
Den længsel bliver bestemt ikke mindre efter en dag som i dag! En stor del af det lys, som søndagen bød på her i det vestlige Nordsjælland, blev brugt på at lave indendørsoptagelser uden kunstlys. Af manden i mit liv som fortæller. Manden i mit liv som skræller grøntsager. Manden i mit liv som vasker grøntsager. Manden i mit liv som snitter grøntsager. Manden i mit liv som fortæller endnu mere.
Jeg har masser i kameraet nu. Og en del ser også helt tilforladeligt ud. Så der er håb forude for vegetarindslaget. Men … jeg (faktisk vi) kom aldrig ud at gå. Det eneste luft, vi har fået, kom ind af vinduet. Jo, jeg kunne godt have brugt en udendørsslapper, inden dagslyset igen gik i seng. Bare ti dovne minutter. Men hvem pokker gider at snuppe en slapper på græsplænen på denne årstid?!
Jo, jeg længes efter varmere vejr. Meget varmere .
Stålgrå himmel og 4,7 graders frost. Det er vist ikke en overdrivelse at sige: Velkommen til endnu en frossen søndag .
Huset er helt stille endnu. Det er kun mig og kattekrybene, der lusker rundt, mens vaskemaskinen spinder arbejdsomt, og den friskbryggede kaffe kildrer mine næsebor og fornøjer smagsløgene.
Der er ikke mange planer på bordet i dag. Ud over selvfølgelig en solid brunch, når alle har vristet sig fri af dynernes jerngreb. Og så den obligatoriske søndagsrengøring (suk!) og måske en rask tur til fjorden.
Og … så skal jeg lave lektier . Et indslag, der fortæller om en person, som gør noget af en årsag. Manden i mit liv har lovet at stille op til optagelse – og at fortælle om sin vegetarisme.
Men allerførst skal jeg lægge en plan, så jeg ved, hvad jeg vil ha’ ‘i kassen’. Hvor meget interview, hvor mange udenomsbilleder, hvilke udenomsbilleder og hvorfor osv. osv.? I næste uge skal det klippes og redigeres på kurset. Det er lidt af en udfordring for sådan et skriftsprogsmenneske som mig at skulle fortælle historier i billeder – og lyd. Men hold op, hvor jeg hygger mig med det .
Puha! Jeg er træt! Men også fornøjet og tilfredsstillet. Og topmotiveret .
Første kursusdag er til ende. Der er blevet hældt ny viden på min hjerne. Nye mennesker er mødt. Videokameraets muligheder er udforsket, og første miniopgave er i kassen.
Puha! Jeg er træt! Men jeg har også haft en kat med ‘i skole’. Altså ikke Møffe eller Laban (bare rolig, det rabler ikke helt for mig ). Men den søde, lille dørstoppermis, som teenageren og jeg hjembragte fra New York i efteråret. Fordi jeg skulle bruge en ‘dims’ til at fortælle en historie med.
Puha! Jeg er træt! Og hvis jeg fortsætter med at skrive, bliver det noget værre sludder (altså værre end det foregående ) … så slut for i dag! Nyd din onsdag aften.
Nogen gange går tingene superhurtigt. Så hurtigt, at man næsten ikke når at tage tilløb, men bare må springe. Fordi det er det allerbedste, man kan gøre.
I morgen springer jeg. Uden tilløb.
Det er 14 dage siden, jeg smed min sygemelding på porten – fordi den ikke gjorde noget godt for mig. Eller for min ambition om at gøre 2010 til et meget, meget bedre år end dets forgænger.
Samtidig søgte jeg ind på et kursus, hvor der desværre viste sig kun at være plads på ventelisten.
Indtil i går. I går blev jeg tilbudt en afbudsplads.
I morgen ta’r jeg springet og starter på fuldtidskursus – for at lære at optage, klippe og redigere levende billeder til nettet. Helt frem til marts vil jeg ha’ min gang på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (i Emdrup, ikke i Århus ). Og spø’r lige, om der er nogen, der er tindrende begejstret?!
Det kan du bande på, hun er, hende blogbestyreren .
Indfangne, flagrende fragmenter af et kvindeliv, svøbt i ord og billeder. Her er plads til både eftertænksomhed og banaliteter (og katte!). Føl dig hjertelig velkommen til at kommentere.
Al tekst og alle billeder på denne blog er omfattet af copyright og de love, der anvendes til beskyttelse heraf. Med andre ord: Citer kun tekst med tydelig kildeangivelse og brug kun mine fotos, hvis du har fået lov af mig. Alt andet er ulovligt.
Bentes YouTube-kanal
Dobbeltklik på filmen, så får du den i større format.
Min blog er awardfri. Jeg kan li', at der bliver sat pris på mit blogindhold, men den bedste award er dog kommentarer.
Desuden er der mange gode blogs ude i blogssfæren, og jeg vil ikke fremhæve nogen frem for andre, så awards er umulige at give videre på retfærdig facon.
.
. Slow fruit er navnet på et nummer (og et album) med 
