En søndag uden ret mange input lyder som en helt god idé, synes jeg. Og sådan en har jeg da også i sigte. Herligt 
.
For her fredag og lørdag er der hældt masser på inputkontoen. Først var jeg henne på en af de bedste kinesiske restauranter, jeg kender, sammen med en af de veninder, jeg har kendt længst. Faktisk mødte vi hinanden, da vi begge startede på danskstudiet på Københavns Universitet i 1987. Men det er så mange år siden, at vi slet ikke orker at tælle dem .
Og i dag nåede manden i mit liv og jeg kun lige at klare ugens store dagligvareindkøbstur, inden vi også havde improviseret en tur til hovedstaden – og den blev teenageren inviteret med på. Den praktiske del var, at vi lige skulle et smut på ophørsudsalg i Hemtex i Frederiksborggade for at supplere bestanden af kraftige, lækre badehåndklæder. Til halv pris.
Bagefter stod den på caffe latte og så en tur i biffen. For at se den skæveste (men ikke uforglemmelige) film, jeg længe har set, The Men Who Stare At Goats. Baseret på en dokumentarisk bog om bizarre metoder i den amerikanske hær giver filmen bl.a. krigen mod terror en på hatten.
George Clooney, Ewan McGregor, Kevin Spacey og Jeff Bridges er perlerækken af skuespillere, der fortæller den humoristiske historie om Jedi-krigerne i den amerikanske hær. Deres våben er det overnaturlige, og de tager både synskhed, telepati, tankens umådelige kraft og koncentration i brug. Periodisk er det rigtig morsomt, faktisk hylende grinagtigt, men i andre perioder skrider fokus. Læs evt. Erik Jensen anmeldelse (som i øvrigt ikke er særlig velformuleret) i Politiken, hvis du vil vide mere om filmen.
Men hvem orker at lave aftensmad ovenpå det dagsprogram? Ikke os, i hvert fald . Så det lod vi i stedet Riz Raz om. Og da maverne ikke kunne rumme mere vegetarisk buffet, var vi klar til at køre hjemad igen. For at samle kræfter til en søndag med meget få input 
.
