Man kan vist nærmest sige, at den sprang direkte på mig og tiggede om at komme med hjem. Den historie er i hvert fald meget bedre end den om, at jeg er en karaktersvag kvinde, som blev fristet over evne forleden henne hos Noa Noa.
Hævet over enhver diskussion er det i hvert fald, at den smukke trøje på billederne er flyttet ind hos mig. Og at jeg er sikker på, at den bliver et af vinterens påklædningshits.
Det er efterhånden år siden, jeg sidst har ført strikkepindene selv (seneste kreation var en trøje til en bamse for seks-syv år siden, er teenageren og jeg ved fælles hukommelseshjælp kommet frem til), og jeg må indrømme, at jeg ikke savner beskæftigelsen.
Der er blevet fabrikeret rigtig mange bluser og trøjer i mine hjem – ikke mindst i 80′erne, hvor børstet uld og pinde nr. 10 gav hurtigt resultat, eller da teenageren var så lille, at min tålmodighed (okay … mangel på sammen 
) kunne overskue strikkeprojekterne. Men det er også sket en hel del gange, at det færdige resultat bare ikke blev helt, som jeg havde tænkt mig. Så føltes det som spildt arbejde, og til sidst gad jeg ikke strikke mere.
Men jeg holder meget af strikbluser og -trøjer. Og så er det da skønt, at jeg sådan kan gå ud og blive forført af dem. Når nu jeg ikke strikker selv …
