A-menneske – det er jeg ikke! Og der er mere end én morgen på en uge, hvor jeg glæder mig over, at mit liv ikke (mere) indeholder daglig afgang fra husstanden klokken tidligt. Min chef er fleksibel og forstående ( 
), så hun er med på, at arbejdsdagen skal trilles stille i gang.
I dag stod jeg sovende op (ja, sådan føltes det i hvert fald) og lavede og spiste morgenmad. Så da manden i mit liv var kørt på arbejde, vaskemaskinen sat i gang, og teenageren ordnede, hvad teenagere nu skal ordne, inden en ny gymnasiedag truer (hun er vist ikke færdig endnu ), traskede jeg en fredelig opvågningstur i haven.
Der var pladdervådt over det hele. Men væden var badet i solskin – og det var helt uimodståeligt. Ikke mindst da skålen blev halvt fyldt med brombær. Årets første fra min have.
Ovenpå sådan en fredelig morgen er selv et b-menneske som jeg klar til at gå i clinch med arbejdsdagen .
Er der i øvrigt nogen, der vil overtage en ordentlig stak myggestik?! Det var prisen for b-menneskets årle havevandring. Suk …
.
.
Årets sidste rødbeder forlod jorden i dag. Courgetteplanterne endte deres dage i komposten. Den allersidste salat blev høstet og med fornøjelse spist til frokost. Der er masser af brombær på busken, men det kniber gevaldigt for dem at modne. Når solen forsvinder, bider vinden og minder mig om, at det kun går én vej nu …
