Åh ja, åh ja, åh ja. Det var også lige, hvad vi manglede! Et ordentligt læs sne mere 
. Vi var godt klar over, at den ville være gal her til morgen, for da manden i mit liv skulle ud med skraldeposen i går aftes, var han nødt til at tage sneskraberen med!
Men det er ligesom ikke helt så slemt med den der sne, når den ligger og funkler en i møde på en lys lørdag morgen, hvor hverdagstravlheden er sat på standby. Helt kønt ser det nu også ud – med kattehoppespor og det hele. I øvrigt er de to pudsige toppe helt til venstre på billedet herover de sørgelige rester af sneskulpturerne, der blev kreeret lillejuleaften.
Det er heller ikke særligt slemt, når manden helt af sig selv tager snerydningsopgaven på sig. Så kunne jeg sagtens klare at stå parat med frisklavet, brændende varm kaffe bagefter .
Og han fik skovlet, gjorde han. Og skabte et bjerg så stort, at jeg straks døbte det Den frederikssundske Alpe 
. Det skal vi nok få fornøjelse af i meget lang tid … der skal vist en hel del tøvejr til for at få has på det.
Møffe er jo en ret nysgerrig kat, så han smuttede liiige med, da jeg skulle ud og fodre fuglene. Men det var vist lidt slemt at være så lavbenet .
To minutter senere stod han indenfor (ved siden af brændeovnen!) og gloede ud på mig .
Lørdagens solskin svinder nu – men klokken er også 16.30 (bemærk, dagen er tiltaget med en time og 32 minutter – jubiii ) – og det er ikke slemt, for det har været så smukt og tindrende i dag, at der er energi nok til flere dage.
Og det er heller ikke spor slemt, at manden i mit liv har fundet på at invitere sin kone på middag i aften. På det, der tidligere var Frederikssunds bedste restaurant, Restaurant Toldboden. Krisen knækkede den tidligere Toldboden, men i efteråret genopstod den med nye ejere og i en mindre ambitiøs udgave. Om nogle timer ved vi, hvordan resultatet er blevet .
Der er faktisk slet ikke noget, der er slemt i dag. Men hvorfor skulle der dog også være det?!
