Bentes blog

Det er kun lige ved og næsten-lyst, når jeg tager på arbejde om morgenen. Og det er bælgmørkt, når jeg kommer hjem igen. Så på hverdage får jeg slet ikke set min have. Og i denne weekend var jeg jo ude at rende.

Men i dag havde jeg en hjemmearbejdsdag, så i ’frokostpausen’, da regnen også trængte til en slapper, måtte jeg liiige et smut ud og se, hvor meget der endnu er at nyde. Og det var skam ikke så ringe endda .

Regnens rester gør ikke rosen mindre køn … tværtimod. Og der er masser af knopper endnu.

Rosmarinen står spændstigere og flottere end i sommer (og selvfølgelig måtte jeg have en kvist med ind til at krydre aftensmaden med). Planten overlevede udenfor sidste vinter, selv om havebøgerne spår noget andet. Håber det går lige så vel i år.

Selv mamelukærmerne (Lavatera trimestris) er der (lidt) liv i endnu, skønt det er langt over deres blomstringstid, men de står nu også og putter sig lunt langs huset.

Og så mødte jeg de skønneste løfter for næste forår: Masser af nyt liv på syrenernes nøgne grene. Længes allerede efter det fulde flor …

Tænk, vi er næsten nået til midten af november, og så er der alligevel så mange sommerrester tilbage i haven. Det er da ikke det værste at opdage i sin frokostpause. Og … så er frokostpausen nu noget kønnere (og fredeligere) på disse kanter end midt i hovedstadens hamrende hjerte .