Det er så nydeligt, at man skulle tro, det ikke er os, der bor her!

Sådan har jeg sagt i årevis, når der bliver lige lovligt pænt omkring mig. Ja, faktisk helt tilbage fra mit første ægteskab, hvor vi boede i et nydelighedsfascistisk parcelhuskvarter i den yderste udkant af Københavns Kommune. Sådan et, hvor [...]]]>

Det er så nydeligt, at man skulle tro, det ikke er os, der bor her!

Sådan har jeg sagt i årevis, når der bliver lige lovligt pænt omkring mig. Ja, faktisk helt tilbage fra mit første ægteskab, hvor vi boede i et nydelighedsfascistisk parcelhuskvarter i den yderste udkant af Københavns Kommune. Sådan et, hvor grundejerforeningens ukrudtspoliti et par gange om året kom på inspektion og delte vrede reprimander ud, hvis fortovet var for grønt og hækken for pjusket (der var nogen, der nærmest fik hjertestop, dengang jeg blev valgt til formand for den grundejerforening, afskaffede ukrudtspolitiet og begyndte at kommunikere ordentligt med medlemmerne! (men … det er en helt anden historie )).

Jeg går ikke så voldsomt meget op i nydelighed, hverken i mit hjem eller min have – der må gerne være rent og nogenlunde ryddeligt, men det kan gøre det (og i øvrigt er der så meget andet, jeg hellere vil bruge min tid på) – så det er ikke så tit, min gamle replik kommer på banen. Men lige før kom den nu til ære og værdighed igen. For efter at have tilbragt et par timer på knæ omkring det store rododendronbed midt i græsplænen havde jeg massakreret så meget ukrudt og vildfarent græs og så mange afblomstrede forårsblomstrester, at resultatet tangerede nydelighed. Ikke mindst da bedet til sidst fik et dække af barkflis.

Jo, det er godt nok så nydeligt, at man skulle tro, det ikke er os, der bor her! Så længe det varer. Og imens kan jeg sidde ved mit spisebord og kigge lige ud på al nydeligheden og føle mig helt fremmed i min egen have (heldigvis er der masser af ukrudt andre steder ).

Hvordan har du det med nydelighed?

Vådt, vådt, vådt. Og egentlig ganske kønt. Det er netop, som det er derude i min have lige nu. Fyldt med regnens blanke perler.

Den lyselilla rododendron har følt sig inspireret til at folde endnu flere blomster ud …

… og den pink har måttet lade nogen for regnens slag.

Og [...]]]>

Vådt, vådt, vådt. Og egentlig ganske kønt. Det er netop, som det er derude i min have lige nu. Fyldt med regnens blanke perler.

Den lyselilla rododendron har følt sig inspireret til at folde endnu flere blomster ud …

… og den pink har måttet lade nogen for regnens slag.

Og mig? Ja, jeg kunne jo slet ikke lade være med at gå på morgenhavevandring og forevige det .

Himlen er tindrende blå, solen klar og munter, sneen gnistrende hvid. Og det er pivkoldt i [...]]]>
Der er så kønt derude i min have, at det er svært at løsrive blikket … og kameraet . Jeg lider vist lidt af samme altopslugende ‘fotovirus’ som Catarina (men hun er en dygtigere fotograf end jeg!).

Himlen er tindrende blå, solen klar og munter, sneen gnistrende hvid. Og det er pivkoldt i Frederikssund! 8° frost, siger termometret lige nu. Brrrrrrrrrr!

Der er egentlig ikke noget at sige til, at Laban foretrækker pladsen foran brændeovnen frem for en udflugt ud i den frostsmukke have.

Og så ikke flere overspringshandlinger for i dag – formaner jeg mig selv (tror nok, jeg hører efter). Ha’ en god fredag derude .

[Og jo, jeg ta'r en del fotos. I dag rundede mit trofaste kamera billede nr. 10.000 – på under tre år .]

En grå og våd lørdag formiddag er det her i det nordsjællandske (heldigvis er det holdt op med at regne nu). Men midt i min græsplæne boltrer det smukkeste farveorgie sig: Fire rododendroner i tre forskellige farver. Selv på sådan en grå dag siger de pang lige midt i synsfeltet og fjerner fokus fra [...]]]>

En grå og våd lørdag formiddag er det her i det nordsjællandske (heldigvis er det holdt op med at regne nu). Men midt i min græsplæne boltrer det smukkeste farveorgie sig: Fire rododendroner i tre forskellige farver. Selv på sådan en grå dag siger de pang lige midt i synsfeltet og fjerner fokus fra alt andet.

Skønheden er en forholdsvis kort fornøjelse. Men hvor holder jeg bare af disse smukke uger hvert eneste år her i slut-maj.

I øvrigt er der andre end mig, der er begejstret for blomsterfloret .

Ha’ en dejlig lørdag derude – DMI siger heldigvis, at der er sol på vej .

Planer er til for at ændres. Er de ikke?

Mine for i dag blev i hvert fald. Jeg havde tænkt, at jeg skulle rode og grave og nusse i haven. Men [...]]]>

Når jeg kigger ud ad havedøren, er det første, der møder mit blik, rododendronerne, som er gået i gang med blomsterorgiet netop nu.

Planer er til for at ændres. Er de ikke?

Mine for i dag blev i hvert fald.  Jeg havde tænkt, at jeg skulle rode og grave og nusse i haven. Men tænk, da det kom til stykket, gad jeg slet ikke (jo, du læser rigtigt ). En sløv dag med et par maskiner vasketøj, en dejlig (og kold og blæsende) gåtur med manden i mit liv og lidt bloggeri, tja, det er, hvad det er blevet til.

Og det har jeg det helt fint med!

Måske har stressbehandlingen virkelig virket! Måske har jeg virkelig lært at sige ‘pyt’ og ‘nå’ og være ligeglad med det, jeg ikke får gjort. I dag ser det i hvert fald sådan ud .

Håber du har nydt din søndag (aktiv eller ej)!

P.t. får Frederikssund et grundigt brusebad, og temperaturen er krøbet ned på noget, der ikke er så behageligt som den seneste tid (selv jeg har overgivet mig og har taget sokker på i dag!). Men haven nyder det – også de blomstrende rododendroner (truede [...]]]>

Havde næsten glemt, hvordan det er, når det regner

P.t. får Frederikssund et grundigt brusebad, og temperaturen er krøbet ned på noget, der ikke er så behageligt som den seneste tid (selv jeg har overgivet mig og har taget sokker på i dag!). Men haven nyder det – også de blomstrende rododendroner (truede jo med et billede mere forleden ), som troner midt i græsplænen.

Og tænker, at jeg er blevet gammel nok til at synes, at det er meningsfuldt at lade linsen dvæle helt [...]]]>

Det er pensionistagtigt at fotografere blomster, siger teenageren. Men nu er jeg jo heldigvis hverken pensionist eller teenager men bare en behagelig mellemvare, så jeg tager det lallende let og trisser videre med kameraet.

Og tænker, at jeg er blevet gammel nok til at synes, at det er meningsfuldt at lade linsen dvæle helt tæt ved skønheden og prøve at indfange en brøkdel af den, mens livet er langsomt og stille omkring mig. Jeg kan såmænd også falde lidt i svime over et par pipfugle som smutter forbi ude i haven, som Qrt skrev forleden.

Kameraet købte jeg for et års tid siden, primært fordi jeg havde fået en fortløbende opgave med at skrive og illustrere portrætter af virksomheder i Frederikssund. Men også fordi jeg helt privat savnede et digitalt alternativ til mit gamle, analoge Nikon F-401, som udviklingen var løbet fra, og 20 års brug havde slidt ned.

Og hvor er jeg glad for afløseren! Det er ikke et avanceret kamera – det har jeg heller ikke brug for, for i bund og grund ved jeg ikke noget særligt om at fotografere, jeg holder bare af at gøre det (det er sådan, jeg også har det med at synge: Jeg er ikke særlig god til det, men jeg elsker det. Piiinligt, mener teenageren – men hun overdriver også gerne!). Men selv i automatisk mode er kameraet driftsikkert og giver mig masser af pletskud.

Knips. Knips. Knips. Hukommelseskortet i pc’en, billedbehandlingsprogrammet i aktion og vupti – fotos klar til brug i artiklen, mailen eller … på bloggen. Jo, det er bestemt endnu et sted, hvor jeg har tabt mit hjerte helt til de teknologiske landvindinger. Jeg savner ikke ventetiden, når filmen skulle fremkaldes.

Og blomsterne? Nå ja, det er såmænd husstandens rododendroner, der varmer op til farveorgie (der kommer med garanti et billede mere, når de inden for den næste uge alle blomstrer ).