Der skulle bare to dage til som pendler – og DSB har allerede givet mig en uforglemmelig rejse! Med masser af togskift, perronskift og kaos (jeg mener, jeg bliver bekymret, når selv lokoføreren ikke ved, i hvad retningen hans S-tog skal køre).
Da alle vi passagerer (og jeg mener alle, for det var højmyldretid) havde okset ind og ud af diverse S-tog, som på pga. sporskifteproblemer ikke liiige kørte længere, og havde stået rigtig tæt og varmt og kommet hinanden ved (sådan en dag taler folk faktisk sammen), lykkedes det DSB at få et S-tog igennem helt herop til Frederikssund (forhåbentlig kom der også nogle andre steder hen 
). Så det tog mig såmænd ‘kun’ to timer at komme hjem fra København i dag.
Jeg håber, statsbanerne er knap så gavmilde med uddelingen af oplevelser i fremtiden – for nok kan jeg se, at jeg er gået glip af en del, mens jeg dagligt har siddet på mit hjemmekontor og slet ikke haft brug for transport. Men … nu skal man jo heller ikke overdosere inputtene. Så ender min allerede spirende kærlighed til DSB såmænd bare med at blive rødglødende.
