Gad vide om dårlig timing er arveligt? Det er i hvert fald lige før, jeg får en mistanke om det. Først blev jeg snotforkølet, lige inden jeg skulle til eksamen for nylig. Og nu har teenageren lagt sig med ondt i halsen og splattet krop. Få dage før hun rejser til Rom på studietur med sin gymnasieklasse. Det er sgi ikke særlig praktisk!
Håber for hende, at dynens favntag, echinamin-dråber, hexokainer og lidt morpylren har den rette effekt 
.
Så er det nu. Eller i hvert fald i morgen tidlig. At jeg starter på den allersidste etape af mit efteruddannelseskursus. Pokkers så hurtigt sådan en stak uger får ben at gå på!
Den sidste film skal færdiggøres og finpudses – og på fredag er der eksamen. Og jeg er øm i hele kroppen og har ondt i halsen. ØV! Satser gevaldigt på, at det hastigt går i sig selv igen … for jeg har altså slet ikke tid til at være syg lige nu .
Det ville være skønt at kunne tage den lige så meget med ro som Møffe. Men i denne uge bliver det altså ikke. Til gengæld bliver det nok i denne uge, at bloggen (endnu engang) bliver misligholdt. Men … verden derude kræver sit … og det er helt, som det skal være 
.
Ha’ en god uge ni – og nyd, at dagen bliver ca. fire minutter længere dagligt lige nu!
Sådan går det, når man kysser på nogen, der er syg, drillede jeg teenageren i løbet af ugen. Hun nøs og hostede og havde ondt i halsen – og sådan havde kæresten også haft det, da han var på besøg sidste weekend.
I denne forlængede weekend er teenageren rejst på kærestebesøg i Aalborg. Men … dårligdommene har hun ladet blive hjemme! Det startede med ondt i halsen i går morges, men fra sidst på eftermiddagen væltede det i en flodbølge ind over mig. Så slemt, at jeg til sidst måtte overgive mig og overlade vores (overnattende) gæst kun til mandens selskab, mens jeg krøb i dynerne.
Lige nu værker hele kroppen, halsen er som sandpapir, hosten anstrengt og snotstrømmen så insisterende, at den snart forvandler huden under min næse til noget, der ligner bagdelen på en brunstig bavian. Og … så er jeg kun en hårsbred fra at miste stemmen (noget som i øvrigt plejer at vække vild jubel hos familien – hmmm, hvorfor mon? ). ØV!
Min tekop er tom, og jeg har vist pebet nok nu. Jeg tror, jeg hører til i min seng igen. Og så må jeg hellere lade være med at kyssse manden i mit liv …
… nej, der er slet ikke mere tilbage i mig! Allerhøjst energi nok til at klare (endnu) en hyperhektisk dag på jobbet i morgen. Forhåbentlig kun af normal længde. Gudskelov står der fredag på maven af dagen.
Bliver vist nødt til at flade ud hele weekenden for at genvinde den aftappede energi og også vinde over den ihærdige omgang ondt i halsen, som ligger på toppen af det hele … suk …
Håber din weekendudsigt er smukkere .
2,667 | Unikke besøgende de seneste 30 dage |
