
Der er så kønt derude i min have, at det er svært at løsrive blikket … og kameraet
. Jeg lider vist lidt af samme altopslugende ‘fotovirus’ som Catarina (men hun er en dygtigere fotograf end jeg!).

Himlen er tindrende blå, solen klar og munter, sneen gnistrende hvid. Og det er pivkoldt i Frederikssund! 8° frost, siger termometret lige nu. Brrrrrrrrrr!

Der er egentlig ikke noget at sige til, at Laban foretrækker pladsen foran brændeovnen frem for en udflugt ud i den frostsmukke have.

Og så ikke flere overspringshandlinger for i dag – formaner jeg mig selv (tror nok, jeg hører efter). Ha’ en god fredag derude
.
[Og jo, jeg ta'r en del fotos. I dag rundede mit trofaste kamera billede nr. 10.000 – på under tre år
.]



