Rødbeder med lakrids og mynte Hvidkålssalat med lakrids.

For med de to har jeg lige vundet Lakrids by Johan Bülows lakridsopskriftkonkurrence!

Nøj, hvor jeg glæder mig, til postbudet kommer med tre dåser lakrids (selvfølgelig har jeg [...]]]> Jeg synes lige, jeg vil ‘genudsende’ de to opskrifter med lakridspulver i, som jeg har lavet for nylig, nemlig

Rødbeder med lakrids og mynte
Hvidkålssalat med lakrids.

For med de to har jeg lige vundet Lakrids by Johan Bülows lakridsopskriftkonkurrence!

Nøj, hvor jeg glæder mig, til postbudet kommer med tre dåser lakrids (selvfølgelig har jeg valgt et par af no. B, som jeg er helt skudt i ), pulver og sirup! Der skal smovses .

Måske er det, fordi smagen af lakrids passer så godt til vinterens (okay, efterårets … jeg skal nok lade være med at tage sorgerne på forskud ) grove grøntsager. Eller også er jeg bare blevet lakridsforfalden. I hvert fald har jeg nu igen kastet mig ud i at komme lakridspulver fra Johan Bülow i [...]]]>

Måske er det, fordi smagen af lakrids passer så godt til vinterens (okay, efterårets … jeg skal nok lade være med at tage sorgerne på forskud ) grove grøntsager. Eller også er jeg bare blevet lakridsforfalden. I hvert fald har jeg nu igen kastet mig ud i at komme lakridspulver fra Johan Bülow i aftensmaden. Denne gang har jeg fundet på en ny variant af en hvidkålssalat, jeg har lavet i mange år (originalen lå allerede i opskriftarkivet). I denne version er den snittede hvidkål vendt i cremefraiche med lakrids, og så er der tilsat pærestykker.

Vi fik hvidkålssalaten med lakrids til gratinerede gulerødder. Og så fik vi i øvrigt det lækreste langtidshævede brød til. Jeg havde fået et tip fra en veninde om at prøve opskriften – og jeg kan bestemt kun give det tip videre. Jim Laheys perfekte brød er perfekt – og nemt. Men trods det perfekte kunne jeg nu godt finde på at eksperimentere med at tilsætte noget groft mel til brødet. Det eksperiment hører du måske om en dag .

Nå ja, og her er opskriften på hvidkålssalat med lakrids, hvis du også skulle have lyst at prøve den smagsvariant.

Da jeg traskede rundt ude i haven i går for at rydde op efter nattefrostens angreb, fik jeg øje på, hvor fint mange af mine krydderurter stadig står, bl.a. rosmarinen. Krydderurterne måtte høstes og i hus, inden det er for sent – og det kom de .

Midt i processen fik jeg en idé: [...]]]>

Da jeg traskede rundt ude i haven i går for at rydde op efter nattefrostens angreb, fik jeg øje på, hvor fint mange af mine krydderurter stadig står, bl.a. rosmarinen. Krydderurterne måtte høstes og i hus, inden det er for sent – og det kom de .

Midt i processen fik jeg en idé: at ’opfinde’ et rosmarinbrød. En håndfuld timer senere var brødet en realitet … og det smagte rigtig godt. Så godt, at jeg bestemt vil dele min nye opskrift med jer her. Det er ikke et sundt og groft brød, men en lækker delikatesse, der kan hyggespises som snack eller som et let tilbehør til maden.

Advarsel: Kan du ikke lide rosmarin, så glem denne opskrift på rosmarinbrød – smagen er intens .

Når det kommer til mad, er jeg altså ualmindelig allermest meget til gør det selv. Som i råvare på råvare på råvare skaber maden. Men i fredags, da manden i mit liv og jeg var på indkøbstog bl.a. i Irma, blev mit blik fanget af et produkt, jeg ikke tidligere havde set der. En [...]]]>

Når det kommer til mad, er jeg altså ualmindelig allermest meget til gør det selv. Som i råvare på råvare på råvare skaber maden. Men i fredags, da manden i mit liv og jeg var på indkøbstog bl.a. i Irma, blev mit blik fanget af et produkt, jeg ikke tidligere havde set der. En rugbrødsblanding til at bage i emballagen.

Den måtte jeg altså prøve. Jeg bager med ujævne mellemrum rugbrød selv – med den surdej, jeg har ejet siden midten af 80′erne. Men det skal altid lige planlægges, både på indkøbs- og tidsplanet, fordi det er et to dages projekt.

Det er Irmas gør det selv-rugbrød ikke! Tilsæt vand. Ryst, vend og drej. Hæv, bag og … voila … et frisk rugbrød. Og så endda økologisk.

Det færdige rugbrød smager fint, og 26 kroner (+ lidt arbejde og lidt kilowatt) er heller ikke en urimelig pris. Så jeg vil bestemt ikke afvise, at jeg hopper på halvfabrikataen igen … selv om den ikke slår mit eget hjemmebagte rugbrød .

Har du prøvet sådan nogle gør det hurtigt selv-rugbrød?

Lad mig lige slå én ting fast: Jeg er ikke dyrplager! På æresord. Ama’r halshug. Og alle de andre besværgelser. Men … jeg har altså sparket til et pindsvin. To gange. Lige før. Lige ude i min have. Shame on me!

Manden i mit liv og jeg havde været i gang i køkkenregionerne her [...]]]>

Lad mig lige slå én ting fast: Jeg er ikke dyrplager! På æresord. Ama’r halshug. Og alle de andre besværgelser. Men … jeg har altså sparket til et pindsvin. To gange. Lige før. Lige ude i min have. Shame on me!

Manden i mit liv og jeg havde været i gang i køkkenregionerne her til aften, fordi vi så en stor fordel i at forberede noget af maden, fx Klidmosters vandmelon-gazpacho, som vores gæster skal nyde til forret til vores gæstebud i morgen. Forberedelserne havde medført en fyldt kompostspand, som skulle transporteres ud til kompostbeholderen i haven.

Den opgave snuppede jeg. Glad over den milde aften traskede jeg over græsplænen, tømte spanden og traskede så tilbage igen for at skylle kompostspanden ved vandtanken. Undervejs fik jeg et glimt af Laban, som bestemt havde andet at lave end at hilse på mig. Det var temmelig mørkt, så mine skridt var mindre end normalt og ret forsigtige. Få af dem før vandtanken stødte min ene fod ind i noget blødt. Jeg ændrede en smule kurs. Og ramte igen det bløde. Og så vendte jeg om og pilede ind i bryggerset efter en lygte.

Og jo, jeg fandt ganske rigtigt, hvad jeg forventede: Et pindsvin. Rullet sammen. Som i helt og aldeles rullet samme (sådan ville jeg vel egentlig også have reageret, hvis nogen lige havde sparket til mig et par gange (undskyld, pindsvin!) – og jeg vil heller ikke udelukke, at ham Laban-katten har været forbi for at tjatte lidt (meget lidt!) til piggedyret).

Jeg har aldrig før set et pindsvin i min have, så selvfølgelig spurtede jeg ind for at hente kameraet. Men til mandens store fortrydelse tog jeg ikke min flash diffuser med ud (helt ærlig, sæt nu pindsvinet var stukket af i mellemtiden!), så billederne er blevet blitzhårde. Men … de kan, hvad de skal: dokumentere, at pindsvinet var på besøg. Og havde jeg vidst det på forhånd, havde jeg nok trådt lidt varsommere. For jeg er ikke dyrplager

Laban er usandsynlig ligeglad med, at han ligger i ukrudt til snuden. Bare der er en fredelig, skyggefuld plet til ham – med fri adgang til at holde øje med naboen inde på den anden side af hækken .

Ukrudt er heller ikke min værste fjende, men jeg følte alligevel for at gå til [...]]]>

Laban er usandsynlig ligeglad med, at han ligger i ukrudt til snuden. Bare der er en fredelig, skyggefuld plet til ham – med fri adgang til at holde øje med naboen inde på den anden side af hækken .

Ukrudt er heller ikke min værste fjende, men jeg følte alligevel for at gå til angreb på noget af det i dag. I anledning af, at al regn var suspenderet, og solen skinnede fra en (næsten) skyfri himmel. Hvor var det dog tiltrængt – og helt vidunderligt! – at rende rundt udenfor i shorts og top!

Nå ja, og så var der også lige nogle afblomstrede stokroser, der skulle skæres ned, og nogle ditto solsikker og mamelukærmer der skulle rives op. Og en omgang persille og mynte, der skulle høstes og fryses som vinterforråd, og rosmarin der skulle hænges til tørring. Vel skriver vi kun den 20. august, men hold da op, hvor er der meget, der peger på, at vi er på efterårskurs. Ikke mindst at dagen er blevet to timer og 47 minutter kortere. Suk! Jeg er meget, meget bedre til lange, lyse dage. Både med og uden ukrudt .

Kreativiteten og virkelysten på køkkenfronten bliver kvalt en hel del til hverdag, hvor jeg oftest først arriverer på matriklen omkring kl. 18.15. Det er ret frustrerende for sådan et madøre som mig. Men jeg tager revanche, når jeg har ferie. Vel gør jeg så. Det er da bl.a. blevet til både hjemmebagt rugbrød, [...]]]>  

Kreativiteten og virkelysten på køkkenfronten bliver kvalt en hel del til hverdag, hvor jeg oftest først arriverer på matriklen omkring kl. 18.15. Det er ret frustrerende for sådan et madøre som mig. Men jeg tager revanche, når jeg har ferie. Vel gør jeg så. Det er da bl.a. blevet til både hjemmebagt rugbrød, kikærte-madpandekager og rabarberkage de seneste dag.

Og i dag kom der søreme også en forret på middagsbordet. Fordi jeg blev voldsomt inspireret, da jeg surfede omkring Klidmosters blog i går aftes. Malou har nemlig kreeret en gazpacho af vandmelon. Og den måtte jeg simpelthen bare prøve. Ikke fordi min vandmelon var kedelig. Men fordi jeg syntes, det lød spændende .

Mine tomater blev flået, men fik lov at beholde kernerne, og så kom der ingen hindbæreddike i min gazpacho, men en ekstra halv spsk æblecidereddike. Men ellers fulgte jeg Klidmosters opskrift på vandmelon-gazpacho. Og jeg kan kun sige én ting: Det kan du også trygt gøre. For det er en superlækker kold og sommerlig suppe. Mums .