Laban er usandsynlig ligeglad med, at han ligger i ukrudt til snuden. Bare der er en fredelig, skyggefuld plet til ham – med fri adgang til at holde øje med naboen inde på den anden side af hækken .

Ukrudt er heller ikke min værste fjende, men jeg følte alligevel for at gå til [...]]]>

Laban er usandsynlig ligeglad med, at han ligger i ukrudt til snuden. Bare der er en fredelig, skyggefuld plet til ham – med fri adgang til at holde øje med naboen inde på den anden side af hækken .

Ukrudt er heller ikke min værste fjende, men jeg følte alligevel for at gå til angreb på noget af det i dag. I anledning af, at al regn var suspenderet, og solen skinnede fra en (næsten) skyfri himmel. Hvor var det dog tiltrængt – og helt vidunderligt! – at rende rundt udenfor i shorts og top!

Nå ja, og så var der også lige nogle afblomstrede stokroser, der skulle skæres ned, og nogle ditto solsikker og mamelukærmer der skulle rives op. Og en omgang persille og mynte, der skulle høstes og fryses som vinterforråd, og rosmarin der skulle hænges til tørring. Vel skriver vi kun den 20. august, men hold da op, hvor er der meget, der peger på, at vi er på efterårskurs. Ikke mindst at dagen er blevet to timer og 47 minutter kortere. Suk! Jeg er meget, meget bedre til lange, lyse dage. Både med og uden ukrudt .

Nej, det er slet ikke sådan, en god start på en dag ser ud!

Da jeg trådte ind i stuen klokken lidt over halv syv i morges, var det første, mit blik mødte, en solsort. En stendød solsort. Og på mange og udvalgte [...]]]>

Det kan være tiltrængt med en solid skraber ovenpå vellykket solsortejagt.

Nej, det er slet ikke sådan, en god start på en dag ser ud!

Da jeg trådte ind i stuen klokken lidt over halv syv i morges, var det første, mit blik mødte, en solsort. En stendød solsort. Og på mange og udvalgte steder havde ‘nogen’ placeret den stakkels fugls fjer og en smule af dens blod (hmmm … måske tror katte, at den slags pynter på terrassedøre).

Det er årets første fuglefangst, jeg måtte rydde op efter i  morges. Men, lur mig, ikke den sidste. Og det er et umiskendeligt tegn på, at foråret er her, og dets varmere efterfølger snart står for døren. På sådanne fuglefænger-morgener er det lige før, jeg drømmer mig tilbage til hårde vinterdage, hvor kattekrybene knap gider at kaste et blik ud gennem kattelemmen …

I øvrigt blev dagen nu ganske god. Trods dens start .

Mit gamle D40-kamera har [...]]]> Jeg har ventet spændt som et lille barn på juleaften. Og i går ankom det endelig, mit nye kamera. Et Nikon D5000, som blev bestilt den 3. december, men var i restordre. Men prisen var ualmindelig god, så derfor var jeg gerne tålmodig, skønt det ikke hører til mine spidskompetencer .

Mit gamle D40-kamera har jeg solgt (usandsynligt billigt) til teenageren, som længe har sukket efter at skifte lommekameraet ud med et spejlrefleks ditto, og nu er jeg taget på opdagelsesrejse i mit nye vidunderlegetøj. Som også kan optage video.

D5000 lider ligesom alle andre spejlreflekskameraer med videofunktion af den skavank, at det ikke kan autofokusere under optagelse, og det sætter nogle begrænsninger for videoudfoldelserne, synes jeg. Men det er nu også primært for stillbilledernes skyld, at jeg har købt kameraet.

Men derfor kan man jo godt lege med videofunktionen, ikk’? Så værsgo, her kommer mit første forsøg. Med autoindstillet blænde, håndholdt kamera og tvangsfilmede katte – alt klippet i Movie Maker. Så bliver det vist ikke mere primitivt .

En ting er helt sikkert – det kamera kommer du til at se mere til. Så er du advaret .

God weekend!

Kønt ser det ikke ud. Men det er udsigten, hvis man kigger i retning af min brændeovn lige nu. Og … faktisk forstår jeg godt, at denne position er mere tiltrækkende end en tur ud i sneen .

Jeg overvejede at gøre ligesom brormand & brormand i eftermiddags – ud over at jeg ville have lagt mig ovenpå sofaen . Men i anledning af at det var tørvejr – og med udsigten til regn i morgen – valgte jeg at gå i haven i stedet. Selv om jeg ikke var superfrisk.

Derude [...]]]>

Jeg overvejede at gøre ligesom brormand & brormand i eftermiddags – ud over at jeg ville have lagt mig ovenpå sofaen . Men i anledning af at det var tørvejr – og med udsigten til regn i morgen – valgte jeg at gå i haven i stedet. Selv om jeg ikke var superfrisk.

Derude var der koldt, gråt og blæsende (tænk, det er ikke mere end 14 dage siden, jeg kunne glæde mig over herligt solskin og skønne blomster), men der var også stadig vinterforberedelser at tage fat på. Ikke mindst at få de sidste af mine dahliarødder i hus efter sidste weekends frostkollaps. Og det er jo en opgave, jeg tager ret alvorligt .

Siden jeg for seks-syv år siden forelskede mig dybt i de overdådige og frodige blomster, har jeg villigt bøjet mig for arbejdet med at grave alle rødderne op hvert efterår og grave dem ned igen om foråret efter vinterhiet. Fordi jeg fra juli til oktober bliver beriget med et uimodståeligt blomsterflor. Som er al arbejdet værd.

Haven er så vinterklar nu, som min have nogensinde bliver (man skal ikke overdrive!). Og nu har jeg faktisk fået en plads i sofaen – mens brormand & brormand er gået på aftensjov et eller andet sted i kvarteret .

Der er ingen katte ude at lege. Derimod ligger de begge to et blødt sted og bobler … det meste af dagen. Et sandt tegn på koldere tider.

Det gælder om at nyde tørvejret, mens det er der. Sådan tænkte vist både insekter og katte, da dagens byger (og ikke mindst nattens regn!) tørrede ud.

Og mig? Jeg deltog skam også i nydningen. Både da jeg fotograferede, og da jeg fik lidt havearbejde fra hånden .

Middagslur? Ha! Den udsigt fløj der hurtigt en hel stak hvide pinde efter. I stedet fik jeg en eftermiddag med en flænset skjorte, en flad cykel og en fed dyrlægeregning .

Laban har trukket på det højre forben i nogen dage, nogen gange en del, andre slet ikke. Men jeg har ikke kunnet mærke [...]]]>

Middagslur? Ha! Den udsigt fløj der hurtigt en hel stak hvide pinde efter. I stedet fik jeg en eftermiddag med en flænset skjorte, en flad cykel og en fed dyrlægeregning .

Laban har trukket på det højre forben i nogen dage, nogen gange en del, andre slet ikke. Men jeg har ikke kunnet mærke noget (i de korte øjeblikke, jeg får lov at pille), så jeg har gættet på et overanstrengt ben. Natten til lørdag og natten til i dag har ‘den stakkels’ kat været lukket inde, så han kunne hvile benet. I morges var der næsten ikke noget galt, men mens teenageren og jeg spiste frokost, kom Laban humpende forbi. Og så ringede jeg til dyrlægen.

Hun havde tid til at kigge på kattebenet klokken 14.30. Så katten kom (efter nogen kamp (her kommer den flænsede skjorte ind i billedet)) i kurven (det er kun, når der ikke er gitter for, at han elsker den kurv), og så cyklede vi op i byen. Laban larmede, så jeg følte mig som en ambulancefører med udrykning på vognen. Og nej, det er ikke spor let at cykle med seks kilo kat i kurv – og slet ikke en kat, der prøver at slå saltomortaler undervejs!

Mens Laban forsøgte sig med at charme dyrlægen (det lykkedes!), fandt hun et bidsår på hans ben (jo, han er en slagsbror). Han blev barberet og renset, fik et sprøjte smertestillende og  antibiotika og blev sendt hjem med medicin til de næste seks dage (jeg ‘glæder’ mig allerede til at give ham det … suk!).

Regningen lød på 805 kroner! Og så kunne vi cykle hjem igen (for fuld udrykning). Altså lige indtil mit baghjul ikke gad mere og lukkede al luften ud. Heldigvis var der kun ca. 500 meter hjem på det tidspunkt.

Laban med barberet ben og en velfortjent skål mad.

Nu er den hårdt prøvede kat spærret inde på mit kontor (han er så træt, at han er ligeglad), for han skal have fred – både for anstrengelse og for sin bror. Og han må ikke komme udenfor, før han ikke halter mere, siger dyrlægen.

Det blev godt nok en kattens eftermiddag. Og det bliver vist først i morgen, jeg skal slappe af .

I øvrigt er det slet ikke mig, der har taget det her billede af Bølle-Laban. Derimod er det teenageren, der fangede ham forleden - hvor han også var spærret inde .

Oven på gårsdagens dokumentation af fuglefængeriet her på matriklen er det vist på sin plads med et fredeligt indlæg uden døde dyr.

Laban stillede helt ufrivilligt op som model, da han snuppede sin aftenlur på terrassen. Men der gik ikke længe, inden han havde fået nok af kameraet og mig og traskede ud for [...]]]>

Oven på gårsdagens dokumentation af fuglefængeriet her på matriklen er det vist på sin plads med et fredeligt indlæg uden døde dyr.

Laban stillede helt ufrivilligt op som model, da han snuppede sin aftenlur på terrassen. Men der gik ikke længe, inden han havde fået nok af kameraet og mig og traskede ud for at finde et fredeligere sted .

Og jo, jeg skal nok love, at der nu går nogen dage, inden der igen kommer katte på bloggen. For der er skam også andet i verden. Fx arbejdsopgaver, der kaster mig helt ud i periferien af mine nørdkompetencer .