Det gælder om at nyde tørvejret, mens det er der. Sådan tænkte vist både insekter og katte, da dagens byger (og ikke mindst nattens regn!) tørrede ud.
Og mig? Jeg deltog skam også i nydningen. Både da jeg fotograferede, og da jeg fik lidt havearbejde fra hånden 
.
Middagslur? Ha! Den udsigt fløj der hurtigt en hel stak hvide pinde efter. I stedet fik jeg en eftermiddag med en flænset skjorte, en flad cykel og en fed dyrlægeregning 
.
Laban har trukket på det højre forben i nogen dage, nogen gange en del, andre slet ikke. Men jeg har ikke kunnet mærke noget (i de korte øjeblikke, jeg får lov at pille), så jeg har gættet på et overanstrengt ben. Natten til lørdag og natten til i dag har ‘den stakkels’ kat været lukket inde, så han kunne hvile benet. I morges var der næsten ikke noget galt, men mens teenageren og jeg spiste frokost, kom Laban humpende forbi. Og så ringede jeg til dyrlægen.
Hun havde tid til at kigge på kattebenet klokken 14.30. Så katten kom (efter nogen kamp (her kommer den flænsede skjorte ind i billedet)) i kurven (det er kun, når der ikke er gitter for, at han elsker den kurv), og så cyklede vi op i byen. Laban larmede, så jeg følte mig som en ambulancefører med udrykning på vognen. Og nej, det er ikke spor let at cykle med seks kilo kat i kurv – og slet ikke en kat, der prøver at slå saltomortaler undervejs!
Mens Laban forsøgte sig med at charme dyrlægen (det lykkedes!), fandt hun et bidsår på hans ben (jo, han er en slagsbror). Han blev barberet og renset, fik et sprøjte smertestillende og antibiotika og blev sendt hjem med medicin til de næste seks dage (jeg ‘glæder’ mig allerede til at give ham det … suk!).
Regningen lød på 805 kroner! Og så kunne vi cykle hjem igen (for fuld udrykning). Altså lige indtil mit baghjul ikke gad mere og lukkede al luften ud. Heldigvis var der kun ca. 500 meter hjem på det tidspunkt.
Laban med barberet ben og en velfortjent skål mad.
Nu er den hårdt prøvede kat spærret inde på mit kontor (han er så træt, at han er ligeglad), for han skal have fred – både for anstrengelse og for sin bror. Og han må ikke komme udenfor, før han ikke halter mere, siger dyrlægen.
Det blev godt nok en kattens eftermiddag. Og det bliver vist først i morgen, jeg skal slappe af .
I øvrigt er det slet ikke mig, der har taget det her billede af Bølle-Laban. Derimod er det teenageren, der fangede ham forleden - hvor han også var spærret inde .
Oven på gårsdagens dokumentation af fuglefængeriet her på matriklen er det vist på sin plads med et fredeligt indlæg uden døde dyr.
Laban stillede helt ufrivilligt op som model, da han snuppede sin aftenlur på terrassen. Men der gik ikke længe, inden han havde fået nok af kameraet og mig og traskede ud for at finde et fredeligere sted .
Og jo, jeg skal nok love, at der nu går nogen dage, inden der igen kommer katte på bloggen. For der er skam også andet i verden. Fx arbejdsopgaver, der kaster mig helt ud i periferien af mine nørdkompetencer .
Hvor er det fedt, når debatten blomstrer på bloggen! Det er jo til at blive helt høj af .
Men … hvor tager det også lang tid at svare på alle jeres gode kommentarer. Nu må jeg altså ile videre og overlade jer til Labans vagtsomme blik.
Ha’ en dejlig dag 
.
Der er bare rigtig hyggeligt ude i haven her til morgen, mente Møffe.
"Men hvad er nu det?"
Brormand havde en helt anden opfattelse af havemorgenhygge. Et halv minut senere var kampen overstået. Uafgjort.
"Nå, er han så skredet?". Mon ikke Møffe ville have sagt sådan, hvis han kunne?
Nej, der er bestemt ikke kedeligt i min have 
.
Hvis jeg var kat, så tror jeg også, jeg havde valgt at tilbringe en plaskvåd mandag sådan her .
Gråspurv til morgenmad. Det var lige præcis, hvad Laban skaffede sig i dag (i går gjorde hans bror det – de har sgi for let spil, nu hvor der er fugleunger!). Klokken 7.15 i morges. Midt imens vi andre var ved at spise vores morgenmad og kunne følge hans fangstprojekt gennem stuevinduerne.
Det var vist et udmattende projekt, for hele formiddagen har den grumme kat ligget brak i en teenageseng. Og han ligger der stadig .
Og gråspurven? Tja, det her er, hvad der er tilbage af den.
Det er Labans skyld! Ja altså, at jeg er træt (det har bestemt ikke noget med dagens fem-seks timers havearbejde at gøre ). For da jeg skulle til at i seng i går aftes (okay, den var over midnat), lå han og var den kæreste kurvekat.
Og så skulle jeg altså lige have fat i kameraet. Og så skulle jeg altså lige fotografere ham på både den ene og den anden led (mens jeg lå fladt hen ad stuegulvet – godt de andre var gået i seng ). Lige indtil Laban fik nok, nok, nok. Og skred. Men da var klokken mange .
Generelt er jeg jo ret begejstret for at have min arbejdsplads på min bopæl. Nogen dage når begejstringen højere højder end andre. I dag hørte til i topscore-enden. For nej, jeg ville bestemt ikke have nydt at skulle ud at cykle i det regnvejr i morges!
Derimod er det lige til at klare at bevæge sig ud i bagenden af huset for at gå på job. Og lige på vejen kaste et par blikke ud af vinduet (gennem kameraet ). Ud på de dryppende havemøbler, som da i øvrigt gerne snart må komme i brug.
Og så er der dem, der er ligeglade med arbejde. Og med vejret udenfor. Bare der er ild i brændeovnen. Laban er en af dem .
Håber, du har haft en god regnvejrsdag. Her er regnen heldigvis ved så småt at liste af igen.
2,615 | Unikke besøgende de seneste 30 dage |
