Bentes blog » kulturforbrug

Hus til salg

Bente — Sat, 21 May 2011 07:55:02 +0000

Vi har talt om det et godt stykke tid, manden i mit liv og jeg. Altså at Frederikssund ikke skulle blive ved med at være vores bopælskommune. Seks år i provinsen har spærret vores øjne helt op for, at selv om vi holder af naturoplevelserne her, så har vi mange behov, som provinsen, i hvert fald den i Frederikssund og omegn, ikke kan indfri. Vi vil i teatret, på kunstmuseer, til (jazz)koncerter, se andet end mainstream-film i biografen, spise kvalitetsmad, når vi går ud, have specialforretninger at købe ind i (ud over supermarkederne) osv. osv. (jo, vi passer vist ned i kassen med typiske Politiken-læsere (og det er vi jo så også) ).

Alle disse behov har vi (selvfølgelig) ikke undertrykt i de seneste seks år – dertil er vi for store livsnydere. Men behovsopfyldelsen har været besværlig, fordi den næsten altid er foregået i København og omegn. Og yderst yderst sjældent i lokalområdet.

Nu skal alt jo ikke handle om, at vi er forlystelses- og nydelsessyge, så vi har skam også et par andre argumenter for atter at vende Frederikssund ryggen: huset blev i sin tid købt til at huse os og vores tilsammen tre børn, så derfor er det stort. Men i dag er der kun manden i mit liv og mig tilbage samt teenageren, som har annonceret sin exit, kort efter at studentereksamenen om en måneds tid er i hus.

Og så er der noget med transporttid til arbejde. Manden i mit liv kører dagligt til sin arbejdsplads i Ørestaden (eller Ødestaden, som han ynder at kalde den), og jeg har siden 1. april dagligt brugt små fire timer på transport til og fra mit nye arbejde i Espergærde (hurra for offentlig transport!). Sådan små fire timers transporttid hører til i afdelingen for usandsynligt gode argumenter for at finde en ny bopæl.

Det er lige præcis den proces, vi nu har sat i gang, manden i mit liv og jeg. De seneste par uger har vores hus været at finde blandt de uhyggeligt mange andre huse, der er til salg. For vi er mere end modne til atter at rykke tæt på København.

Og nej, vi ved ikke, hvor vi gerne vil flytte hen (men vi arbejder på at finde ud af det ), men meget mindre end 44 km fra Rådhuspladsen er et must. Og nej, vi køber bestemt ikke en ny bolig, før den nuværende er solgt!

Det er jo ikke, fordi boligmarkedet spræller af liv for tiden. Men vi satser på, at der et eller andet sted derude alligevel er fx en børnefamilie med pladsbehov, der matcher dette hus præcist. Kender du nogen, som er på udkig efter 175 velholdte m² i Frederikssund, så sig endelig til. I morgen kan de endda få nysgerrigheden styret ved et åbent hus- arrangement .

Tilbage på blogpinden

Bente — Wed, 05 May 2010 18:58:36 +0000

Diskussioner har bølget frem og tilbage de seneste dage. Helt fredeligt og meget stilfærdigt. For det hele er foregået inde i hovedet på mig selv. Og der har kun været én til at tage stilling. Stilling til, om det nu også er nu, jeg skal i gang med at blogge igen.

Men det skal jeg! For skrivekløen klør. Og blogbehovet blusser.

Så bloggen får en chance. Men i lavt gear. For der er jo også liiige alle de andre ting, jeg skal og vil. Både i arbejds- og fritidslivet.

Jeg hedder Bente, og jeg er kulturoman. Ja, sådan følte jeg nærmest for at udbryde, da jeg kastede et blik på de seneste ugers kulturforbrug. For jeg har været

i JazzHouse til Cæcilie Norby-koncert
i Gasværket og se Macbeth
hos boghandleren og købe Ramslands Sumobrødre (som jeg også så småt er startet på)
på Ordrupgaard og se Emil Nolde-udstilling
i biografen og se An Education
på Gl. Holtegaard og se Allan Ottes fascinerende ulykkesmalerier
deltager i et gensyn med von Triers Antichrist.

Og tænk, det føltes ikke som en eneste kulturoplevelse for meget. Så er der da vist tale om afhængighed, er der ikke? Men det er bestemt en afhængighed, jeg vedkender mig. Også i den grad. Musik, teater, billedkunst, litteratur og film er livskrydderier, jeg slet ikke kan undvære!

Nå ja, så har jeg altså også brugt lidt tid på det seneste på at ligge på knæ for alle mine tulipaner og indfange et par snapshots af dem. Men … mon ikke du har bemærket det .

Stikket trukket ud af nutiden

Bente — Mon, 08 Feb 2010 20:08:53 +0000

Jeg er ved at læse Strømmen, Agnes Henningsens roman fra 1899, den første efter debuten samme år. På min mobiltelefon hører jeg Karen Blixen. Skæbne-Anekdoter fra 1958, den sidste samling, der udkom i baronessens levetid. Stilfuldt indlæst af Chili Turell og downloaded ganske gratis på DR engang i efteråret.

Forleden aften så vi Barfly, dvd venligst udlånt af det lokale bibliotek. Det var i 1987, Mickey Rourke spillede forfatteren Charles Bukowskis fordrukne alter ego – og nej, gensynet holdt ikke, hvis du spørger mig. Men jeg havde lyst til at se filmen igen.

Lige nu fylder Simon and Garfunkel min stue med The Concert in Central Park – optaget i september 1981 og udgivet i starten af 1982. Lp’en har været i mit eje næsten lige så længe – men det er nu en cd, jeg lytter til nu .

Nogen gange synes jeg, det er helt uovertruffent at trække stikket ud af nutiden og glemme alt om aktualitet, når jeg forbruger kultur. Bare at stå nysgerrigt på hovedet i det, der var, og grave det frem, jeg har lyst til. Der er en dejlig langsomhed i at hoppe ud af den heftige, kontinuerlige kulturstrøm og for en stund opgive at følge med. Bagefter får jeg stor lyst til at være up to date igen .

Hvordan har du det? Får du også nu og da lyst til at læse gamle bøger, se bedagede film og høre støvet musik?