Diskussioner har bølget frem og tilbage de seneste dage. Helt fredeligt og meget stilfærdigt. For det hele er foregået inde i hovedet på mig selv. Og der har kun været én til at tage stilling. Stilling til, om det nu også er nu, jeg skal i gang med at blogge igen.
Men det skal jeg! For skrivekløen klør. Og blogbehovet blusser.
Så bloggen får en chance. Men i lavt gear. For der er jo også liiige alle de andre ting, jeg skal og vil. Både i arbejds- og fritidslivet.
Jeg hedder Bente, og jeg er kulturoman. Ja, sådan følte jeg nærmest for at udbryde, da jeg kastede et blik på de seneste ugers kulturforbrug. For jeg har været
- i JazzHouse til Cæcilie Norby-koncert
- i Gasværket og se Macbeth
- hos boghandleren og købe Ramslands Sumobrødre (som jeg også så småt er startet på)
- på Ordrupgaard og se Emil Nolde-udstilling
- i biografen og se An Education
- på Gl. Holtegaard og se Allan Ottes fascinerende ulykkesmalerier
- deltager i et gensyn med von Triers Antichrist.
Og tænk, det føltes ikke som en eneste kulturoplevelse for meget. Så er der da vist tale om afhængighed, er der ikke? Men det er bestemt en afhængighed, jeg vedkender mig. Også i den grad. Musik, teater, billedkunst, litteratur og film er livskrydderier, jeg slet ikke kan undvære!
Nå ja, så har jeg altså også brugt lidt tid på det seneste på at ligge på knæ for alle mine tulipaner og indfange et par snapshots af dem. Men … mon ikke du har bemærket det 
.
