Bentes blog

Forleden dag blev hun 16, min ‘lille unge’. Med næsten fornægtende undren må jeg sande, at det ikke var for nylig, men for en frygtelig mængde år siden, at solen bagte ind ad Rigshospitalets vinduer, og barnet kun med nød og næppe undgik at komme til verden ved et kejsersnit (og jeg slap for at ende en seks timers fødsel med den operation!).

Og fødselsdage er til for at fejres, hvad enten ens mors kan forstå, at man bliver så gammel, som man gør, eller ej. Denne var ingen undtagelse. Men mor havde altså fået lyst til at springe over, hvor gærdet er gravet ned, så i stedet for som sædvanlig at rumstere i køkkenet med boller, lagkage og alt det andet fødselsdagstilbehør, kørte vi i formiddags til Nationalmuseet, hvor vi havde sat resten af familien stævne til en overdådig brunch (der dog desværre ikke havde helt den samme tårnhøje standard som under restaurantens tidligere ejer (øv!)).

Når nu vi var på landets kulturhistoriske hovedmuseum, lå det lige for at supplere den fysiske føde med en portion af den åndelig (teenagerens yngre kusiner var især interesserede i at få undersøgt kulissen fra filmen om Guldhornene lidt nærmere). Så med fyldte maver gik vi på opdagelse i Danmarks Oldtid og studerede alt fra pilespidser til Egtvedpigens rester, Solvognen og de gyldne, højt besungne og voldsomt eftertragtede horn.

Med skam må jeg melde, at jeg ikke har set klenodierne, siden jeg gik i folkeskolen i forrige årtusinde (og jeg var ikke den eneste voksne, der havde det sådan), så det var fint at få historien støvet lidt af

Gæsterne tog afsked, men teenageren, manden, hans datter og jeg var til flere input. Og så var det, jeg kom i tanker om klunkehjemmet, grosserer Rudolph Christensens herskabslejlighed, der står fuldstændigt, som den blev indrettet i 1890′erne. Ingen af de andre havde set den, og det er mere end 20 år siden, jeg sidst var der (intet er ændret siden da, kunne omviseren forsikre mig).

At besøge klunkehjemmet er at træde ind i en verden, hvor rindende vand, elektricitet og gas var splinternye bekvemmeligheder, som kun meget få københavnske husstande havde. En verden, hvor kvinder skulle kunne brodere, spille klaver og konversere dannet – men så heller ikke nødvendigvis så meget mere. En verden, hvor man gik på lynvisitter hos hinanden, og hvor det var utænkeligt at benytte værtens toilet, hvis man var til fx en længerevarende fest – for toilettet lå jo i den private del af lejligheden, hvor besøgende var forment adgang. En anden og tankevækkende verden … kun lidt over 100 år borte.

Her blev dagens punktum sat. Det blev til fødselsdagsfest med indbygget kulturhistorie … og det var slet ikke så skidt. Teenageren mente i hvert fald, at det havde været en ret nice dag .