På din maske skal jeg kende dig, skrev Karen Blixen engang, men det var vist nogle helt andre masker end fastelavnens, hun tænkte på .

Forleden faldt jeg for denne (for mig) helt overflødige, men lidt fine rovdyrting hos Søstrene Grene, til den meget overkommelige pris a 7,70 krone. Men det er også [...]]]>

På din maske skal jeg kende dig, skrev Karen Blixen engang, men det var vist nogle helt andre masker end fastelavnens, hun tænkte på .

Forleden faldt jeg for denne (for mig) helt overflødige, men lidt fine rovdyrting hos Søstrene Grene, til den meget overkommelige pris a 7,70 krone. Men det er også al den fastelavn, der finder vej til min bolig i år.

Tiden med fantasifulde kostumer til teenageren er long gone (men du kan se nogle af kostumerne her – fra sidste års fastelavnsindlæg). Og det har jeg det helt fint med, sådan skal udviklingen jo være. Skulle hun klædes ud i dag, ville hun klare det kreative arbejde selv. Og det ville blive mindst lige så godt som moderens – for ikke at sige bedre. For barnet har faktisk lært at sy, i modsætning til sin mor .

I øvrigt er det min ‘entrékat’ (indkøbt hos GeoArt i Frederiksværk for et par år siden), der har fået maske på i dagens anledning .

God fastelavnssøndag derude!

Forleden aften så vi Barfly, dvd [...]]]> Jeg er ved at læse Strømmen, Agnes Henningsens roman fra 1899, den første efter debuten samme år. På min mobiltelefon hører jeg Karen Blixen. Skæbne-Anekdoter fra 1958, den sidste samling, der udkom i baronessens levetid. Stilfuldt indlæst af Chili Turell og downloaded ganske gratis på DR engang i efteråret.

Forleden aften så vi Barfly, dvd venligst udlånt af det lokale bibliotek. Det var i 1987, Mickey Rourke spillede forfatteren Charles Bukowskis fordrukne alter ego – og nej, gensynet holdt ikke, hvis du spørger mig. Men jeg havde lyst til at se filmen igen.

Lige nu fylder Simon and Garfunkel min stue med The Concert in Central Park – optaget i september 1981 og udgivet i starten af 1982. Lp’en har været i mit eje næsten lige så længe – men det er nu en cd, jeg lytter til nu .

Nogen gange synes jeg, det er helt uovertruffent at trække stikket ud af nutiden og glemme alt om aktualitet, når jeg forbruger kultur. Bare at stå nysgerrigt på hovedet i det, der var, og grave det frem, jeg har lyst til. Der er en dejlig langsomhed i at hoppe ud af den heftige, kontinuerlige kulturstrøm og for en stund opgive at følge med. Bagefter får jeg stor lyst til at være up to date igen .

Hvordan har du det? Får du også nu og da lyst til at læse gamle bøger, se bedagede film og høre støvet musik?