Et frontalangreb på den søde tand. Det var lige, hvad den var, den ubændige lyst til kage. Og den kom, midt imens jeg støvsugede her til eftermiddag. Så jeg, der ellers sagtens ville kunne miste et par fingre og stadig kunne holde styr på årets antal af hjemmebagte kager på gæstefri dage, lod støvsuger være støvsuger og gik i aktion i køkkenet.
Når det skal være, så skal det også være ordentligt 
. Så søndagens kage blev den karamelliserede banantærte fra Isabella Smiths dessertkogebog. Og nej, der er ingen her i huset, som har underskud på kalorieindtaget nu. Hverken manden i mit liv eller hans datter, p.t. preinfluenzakandidat, og heller ikke teenageren, som netop var vendt træt hjem fra et arrangement i Nyborg, eller jeg selv, der pænt støvsugede færdig, mens kagen var i ovnen.
Men til gengæld syntes vi alle, at eftermiddagen blev bare en lille smule lysere. Og sådan en kur mod kedeligt gråvejr er nu ikke at foragte 
.
