Udsigt til ned til 15 graders frost i nat og syv-ti stykker af slagsen i morgen. Uff! Er der noget at sige til, at jeg drømmer om varme? Og så er det ikke engang mere end en måneds tid siden, jeg fik en hel del af den. Varme, altså. [...]]]>

Juleaftensdag 2011. Railay Beach, Thailand

Udsigt til ned til 15 graders frost i nat og syv-ti stykker af slagsen i morgen. Uff! Er der noget at sige til, at jeg drømmer om varme? Og så er det ikke engang mere end en måneds tid siden, jeg fik en hel del af den. Varme, altså. For vi pjækkede simpelthen fra julen, teenageren, manden i mit liv, hans datter og jeg, og rejste til Thailand.

Men hold op, det føles allerede som for meget, meget længe siden. Der er vist sket lidt for meget, siden vi vendte hjem igen den 29. december. Og nej, det var bestemt ikke god timing at rejse der, sådan lige på kanten af en flytning. Men vi satsede, da vi i slutningen af marts planlagde rejsen (har aldrig nogensinde i mit liv prøvet at booke en ferie i så god tid!), på at der ikke ville være sådan et sammenfald mellem hussalg og juleferie. Et forkert sats, viste det sig .

Men det var ikke forkert at rejse! Julen står ikke højt på hverken min eller mandens favoritliste, og det var heller ikke svært at lokke vores døtre til at droppe den, da vi tilbød en tur til Thailand. Det var uimodståeligt at møde sol, masser af lys og 30 graders varme … men det var seriøst syret at opleve, hvordan julen også har sneget sig ind i det buddhistiske samfund, ikke kun for turisternes skyld. Og jo, man kan let få nok af thailandske coverversioner af klassiske julesange! Vi mødte sågar en julemand juleaften, da vi var flygtet fra vores hotels overgearede julearrangement – han var i gang med at dele reklameflyers ud for en club .

Det er først nu – måske i et naivt forsøg på at jage kulden på flugt – at jeg har fået tid til at grave i mine billeder fra juleferien i Thailand. Jeg kan vist lige så godt med det samme advare om, at der nok kommer et par stykker mere på bloggen .

Minus 4 grader udenfor og plus 38 grader indeni mig.

Uhhhh … det er en kold fornøjelse her til morgen! Men kønt .

Ha’ en dejlig tirsdag!

I lørdags kunne jeg svælge i mine endnu skønne, frodige dahliaer og bl.a. tage billedet herover. Men nu er det lige ved at være slut .

Nattens kulde har fået de første til at bukke under og slattent takke af for i år. Om det bliver lige så koldt i nat, ved jeg ikke. [...]]]>

I lørdags kunne jeg svælge i mine endnu skønne, frodige dahliaer og bl.a. tage billedet herover. Men nu er det lige ved at være slut .

Nattens kulde har fået de første til at bukke under og slattent takke af for i år. Om det bliver lige så koldt i nat, ved jeg ikke. Men jeg ville ikke løbe risikoen. Så inden det blev mørkt, gik jeg på rov og plukkede alt, der var plukkeklart.

Nu står de skønne blomster i mine vaser. Så får jeg da nogle dages fornøjelse af dem. Jo, jeg er ret vild med de dahliaer .

Det er svært at forestille sig lige nu – at der kommer søndag morgener, hvor kaffen igen kan indtages på terrassen med solens kærtegn på kroppen. De kommer, jeg ved det (og jeg længes!). For den forsvinder jo en dag, denne sne så langt øjet rækker.

Lige nu har jeg en følelse af, at [...]]]>

Det er svært at forestille sig lige nu – at der kommer søndag morgener, hvor kaffen igen kan indtages på terrassen med solens kærtegn på kroppen. De kommer, jeg ved det (og jeg længes!). For den forsvinder jo en dag, denne sne så langt øjet rækker.

Lige nu har jeg en følelse af, at sneen ikke kun ligger som en dyne over land og by, men også som en dyne over hverdagen. Som en ekstra komponent, vi alle må forholde os til og indordne os under.

Hver morgen står jeg tidligere op, så jeg kan tage af sted 25 minutter tidligere, end jeg plejer, og alligevel ankommer jeg først på kurset lige til tiden. Hver eftermiddag krydser jeg fingre for, at DSB har køreklare S-tog, så de kan fragte mig hjem igen – nogle dage går det bedre end andre. Hver gang jeg trækker cyklen ud af indkørslen, satser jeg på, at det ikke er i dag, jeg falder på numsen – og jeg har kørt en del omveje på det sidste for at ramme de bedst ryddede veje.

Hver gang jeg skal krydse en vej, skal jeg lede efter et hul i snedriverne eller finde den mindste, så min fødder ikke synker helt i. Hver gang det sneer lidt mere, sukker jeg og piber Her ligger nok allerede! Hver gang vi går tur i skoven eller ved fjorden, føles det, som om vi har gået turen halvanden gang, fordi sneen bremser vores skridt (men det er selvfølgelig sundt og god motion). Hver gang …

Helt ærlig … jeg er faktisk lidt træt af sneen og frosten nu!

Men det hjælper jo ikke en fis, at jeg ikke gider mere. Så jeg må vist bare glæde mig over, at til maj ligger her garanteret ikke den mindste smule sne. Og jeg kan få kaffe på terrassen .

Ha’ en god søndag. Husk, at du kan køre helt gratis med S-toget i dag. Og her kan du tjekke, om de kører .

Men [...]]]> Åh ja, åh ja, åh ja. Det var også lige, hvad vi manglede! Et ordentligt læs sne mere . Vi var godt klar over, at den ville være gal her til morgen, for da manden i mit liv skulle ud med skraldeposen i går aftes, var han nødt til at tage sneskraberen med!

Men det er ligesom ikke helt så slemt med den der sne, når den ligger og funkler en i møde på en lys lørdag morgen, hvor hverdagstravlheden er sat på standby. Helt kønt ser det nu også ud – med kattehoppespor og det hele. I øvrigt er de to pudsige toppe helt til venstre på billedet herover de sørgelige rester af sneskulpturerne, der blev kreeret lillejuleaften.

Det er heller ikke særligt slemt, når manden helt af sig selv tager snerydningsopgaven på sig. Så kunne jeg sagtens klare at stå parat med frisklavet, brændende varm kaffe bagefter .

Og han fik skovlet, gjorde han. Og skabte et bjerg så stort, at jeg straks døbte det Den frederikssundske Alpe . Det skal vi nok få fornøjelse af i meget lang tid … der skal vist en hel del tøvejr til for at få has på det.

Møffe er jo en ret nysgerrig kat, så han smuttede liiige med, da jeg skulle ud og fodre fuglene. Men det var vist lidt slemt at være så lavbenet .

To minutter senere stod han indenfor (ved siden af brændeovnen!) og gloede ud på mig .

Lørdagens solskin svinder nu – men klokken er også 16.30 (bemærk, dagen er tiltaget med en time og 32 minutter – jubiii )  – og det er ikke slemt, for det har været så smukt og tindrende i dag, at der er energi nok til flere dage.

Og det er heller ikke spor slemt, at manden i mit liv har fundet på at invitere sin kone på middag i aften. På det, der tidligere var Frederikssunds bedste restaurant, Restaurant Toldboden. Krisen knækkede den tidligere Toldboden, men i efteråret genopstod den med nye ejere og i en mindre ambitiøs udgave. Om nogle timer ved vi, hvordan resultatet er blevet .

Der er faktisk slet ikke noget, der er slemt i dag. Men hvorfor skulle der dog også være det?!

Jeg længes! Jeg længes efter den tid, hvor man kan smutte udenfor i haven og snuppe ti dovne minutter uden at være klædt på som til en polarekspedition. Jeg længes efter at smide mig på grønt græs eller en solvarm havebænk. Jeg længes efter lange, lyse dage … uden sne .

Den længsel bliver [...]]]>

Jeg længes! Jeg længes efter den tid, hvor man kan smutte udenfor i haven og snuppe ti dovne minutter uden at være klædt på som til en polarekspedition. Jeg længes efter at smide mig på grønt græs eller en solvarm havebænk. Jeg længes efter lange, lyse dage … uden sne .

Den længsel bliver bestemt ikke mindre efter en dag som i dag! En stor del af det lys, som søndagen bød på her i det vestlige Nordsjælland, blev brugt på at lave indendørsoptagelser uden kunstlys. Af manden i mit liv som fortæller. Manden i mit liv som skræller grøntsager. Manden i mit liv som vasker grøntsager. Manden i mit liv som snitter grøntsager. Manden i mit liv som fortæller endnu mere.

Jeg har masser i kameraet nu. Og en del ser også helt tilforladeligt ud. Så der er håb forude for vegetarindslaget. Men … jeg (faktisk vi) kom aldrig ud at gå. Det eneste luft, vi har fået, kom ind af vinduet. Jo, jeg kunne godt have brugt en udendørsslapper, inden dagslyset igen gik i seng. Bare ti dovne minutter. Men hvem pokker gider at snuppe en slapper på græsplænen på denne årstid?!

Jo, jeg længes efter varmere vejr. Meget varmere .

Stålgrå himmel og 4,7 graders frost. Det er vist ikke en overdrivelse at sige: Velkommen til endnu en frossen søndag .

Huset er helt stille endnu. Det er kun mig og kattekrybene, der lusker rundt, mens vaskemaskinen spinder arbejdsomt, og den friskbryggede kaffe kildrer mine næsebor og fornøjer smagsløgene.

Der er ikke mange planer [...]]]>

Stålgrå himmel og 4,7 graders frost. Det er vist ikke en overdrivelse at sige: Velkommen til endnu en frossen søndag .

Huset er helt stille endnu. Det er kun mig og kattekrybene, der lusker rundt, mens vaskemaskinen spinder arbejdsomt, og den friskbryggede kaffe kildrer mine næsebor og fornøjer smagsløgene.

Der er ikke mange planer på bordet i dag. Ud over selvfølgelig en solid brunch, når alle har vristet sig fri af dynernes jerngreb. Og så den obligatoriske søndagsrengøring (suk!) og måske en rask tur til fjorden.

Og … så skal jeg lave lektier . Et indslag, der fortæller om en person, som gør noget af en årsag. Manden i mit liv har lovet at stille op til optagelse – og at fortælle om sin vegetarisme.

Men allerførst skal jeg lægge en plan, så jeg ved, hvad jeg vil ha’ ‘i kassen’. Hvor meget interview, hvor mange udenomsbilleder, hvilke udenomsbilleder og hvorfor osv. osv.? I næste uge skal det klippes og redigeres på kurset. Det er lidt af en udfordring for sådan et skriftsprogsmenneske som mig at skulle fortælle historier i billeder – og lyd. Men hold op, hvor jeg hygger mig med det .

Nyd din udgave af den kolde søndag!

Jeg nåede faktisk at synes, at han var rigtig ond i dag, ham jeg ellers kalder manden i mit liv! Skønt snottet har stået ud af næsen på mig, siden jeg vågnede i morges (okay, formiddags), og trangen til sofaskjul har været altoverskyggende, hankede han op i mig og ‘tvang’ mig i de varme [...]]]>

Jeg nåede faktisk at synes, at han var rigtig ond i dag, ham jeg ellers kalder manden i mit liv! Skønt snottet har stået ud af næsen på mig, siden jeg vågnede i morges (okay, formiddags), og trangen til sofaskjul har været altoverskyggende, hankede han op i mig og ‘tvang’ mig i de varme støvler og skibukserne. Fordi det er sundt at komme ud. Min bare! Eller … måske har han faktisk ret (men lad endelig være med at fortælle ham det) .

På gående ben og med løbende næse blev jeg fragtet ned til fjorden. Og det tog ikke mange øjeblikke, før vi faldt for fristelsen til også liiige at smutte ud på Roskilde Fjord. Den er nemlig helt stiv. Vi ville aldrig drømme om at traske en tur til Hornsherred ovre på den anden side. Men sådan et smut 40-50 meter ud var nu fascinerende.

Det var ret syret at stå derude og kigge ind på sin mand og land. Ikke at jeg ikke har haft den udsigt før – for det har jeg. Men så har det været iført badedragt, våde tæer og sommersol. Og uden snotnæse .

[Håber i øvrigt ikke, at politiet læser med på bloggen her, for det er jo strengt forbudt at gøre, hvad vi gjorde ...]

Himlen er tindrende blå, solen klar og munter, sneen gnistrende hvid. Og det er pivkoldt i [...]]]>
Der er så kønt derude i min have, at det er svært at løsrive blikket … og kameraet . Jeg lider vist lidt af samme altopslugende ‘fotovirus’ som Catarina (men hun er en dygtigere fotograf end jeg!).

Himlen er tindrende blå, solen klar og munter, sneen gnistrende hvid. Og det er pivkoldt i Frederikssund! 8° frost, siger termometret lige nu. Brrrrrrrrrr!

Der er egentlig ikke noget at sige til, at Laban foretrækker pladsen foran brændeovnen frem for en udflugt ud i den frostsmukke have.

Og så ikke flere overspringshandlinger for i dag – formaner jeg mig selv (tror nok, jeg hører efter). Ha’ en god fredag derude .

[Og jo, jeg ta'r en del fotos. I dag rundede mit trofaste kamera billede nr. 10.000 – på under tre år .]