Hvis der er nogen, der skulle være i tvivl, så er her endnu et bevis på, at jeg er vild med at fotografere nærbilleder 
.
Indlæg tagget med ‘foto’
Et godt greb
onsdag, 10. marts 2010Udsigt til at blive klogere?
søndag, 7. marts 2010
Mon ikke man bliver klogere en eller anden gang i en meget mere fremskreden alder? Klog nok til at vide, at rødvinsdrikkeri til klokken halv to om natten er mere hyggeligt end smart. Især når man kun lige er ved enden af en forkølelse.
Jeg satser (men jeg tvivler vist også 
). Mens jeg puffer til matheden og griner lidt af min trang til fornuft.
For jeg har jo haft en dejlig weekend. Med masser af tid til masser af snak og hyggeligt samvær – med manden i mit liv og ‘barnepigen’ og teenageren og hendes kæreste. Med god mad (og rødvin ) og gåture ud i det spæde forår – både ved fjorden og i skoven. Og tænk, manden nåede søreme også at svinge støvsugeren i går (og at reparere min cykel i dag (nej, ham klager jeg skam ikke over )). Og jeg har da fået et par stakke vasketøj af vejen og sengen iført rent linned. Så det essentielle er på plads. Og vi er klar til at tage favntag med den kommende uge.
Håber der også har været dejligt henne i din weekend!
Nej, det er ikke en Tycho Brahes-dag i dag
fredag, 5. marts 2010
Først var jeg uvenner med søvnen i nat. Så vågnede jeg med hudløs snotnæse og ulden hjerne. Iført eksamensforberedthed og ‘panodilkur’ blev jeg dog klar til afgang.
Men næppe var jeg kommet af sted, så hoppede kæden af det bageste tandhjul på cyklen, og jeg måtte efterlade den og løbe den sidste kilometer til stationen for at nå S-toget.
Da der satte sig to allerede beduggede alkoholikertyper overfor mig ved Ballerup station og knappede halvliters dåseøl op (klokken var 9.50!), turde jeg ikke andet end at flytte sæde. For sådan som dagen havde set ud indtil da, var jeg overbevist om, at deres dåser ville vælte ud over mig og sende mig øldunstnende videre (var faktisk ved at tro, at i dag er en Tycho Brahes-dag – det er den dog ikke, men i går var, beretter Wikipedia).
Nogenlunde nærværende (og helt uden ølstank ) trådte jeg ind i eksamenslokalet. Og tyve minutter og en behagelig samtale senere kom jeg ud igen med et syv-tal. Med besked om, at min sundhedsinformationsvideo indholdsmæssigt mangler nerve og dynamik (enig!), men med en stor ros til mine lækre nærbilleder af madvarer (indlæggets illustration er filmens startbillede (og nej, jeg viser ikke filmen på bloggen, for den diætist, jeg har interviewet, har kun stillet op til en eksamensproduktion, ikke til en film til nettet)).
Nu er kurset overstået og helt slut, og jeg er udlært (bop, bop …) i at producere levende billeder til nettet. Mine medkursister holder afslutningsmiddag i aften, men jeg springer over. For jeg er trææææt og splattet. Og om et øjeblik falder jeg omkuld i sofaen med en kop te og et tomt blik på min næsten snefri græsplæne.
Fra på mandag skal jeg til at samle op på alle de arbejdsopgaver, der er blevet forsømt siden midten af januar. Men … det er først på mandag. Og da har jeg forhåbentlig fået sendt snot og hoste på flugt og er kommet til hægterne igen .
Dagens duft af forår
onsdag, 3. marts 2010
Klokken lidt over tre i eftermiddags overgav jeg mig.
De korte skriftlige overvejelser over eksamensfilmen var afsendt. Jeg havde prøvet at sætte nogle kloge og fornuftige ord på papiret til det mundtlige oplæg på fredag. Jeg havde forsøgt mig med lidt husmoderligt arbejde. Jeg havde spist lidt. Jeg havde forsøgt at sove lidt.
Men intet fungerede. Alt blev saboteret af min tunge hjerne, min hals, som insisterer på fortsat at føles som sandpapir, og den gøende hoste, der får mig til at lyde som en slidt og afdanket vagthund. For ikke at tale om resten af kroppen, som hele tiden er et skridt bagefter (ja, sådan føles det i hvert fald).
Jeg havde simpelthen brug for luft. Og for noget rart! Og noget af det rarest på sådan en tindrende solskinsdag, der dufter langt væk af forår, er en tur til fjorden.
Sneen og isen er på hastigt tilbagetog nu. Og gensynet med det glitrende vand i fjorden er en sand forårsfornøjelse. Vejret er på rette vej nu, vel er det så .
Gid jeg kunne sige det samme om min forkølelse – eller hvad pokker det er, jeg har raget til mig!
Sidste etape
søndag, 28. februar 2010
Så er det nu. Eller i hvert fald i morgen tidlig. At jeg starter på den allersidste etape af mit efteruddannelseskursus. Pokkers så hurtigt sådan en stak uger får ben at gå på!
Den sidste film skal færdiggøres og finpudses – og på fredag er der eksamen. Og jeg er øm i hele kroppen og har ondt i halsen. ØV! Satser gevaldigt på, at det hastigt går i sig selv igen … for jeg har altså slet ikke tid til at være syg lige nu .
Det ville være skønt at kunne tage den lige så meget med ro som Møffe. Men i denne uge bliver det altså ikke. Til gengæld bliver det nok i denne uge, at bloggen (endnu engang) bliver misligholdt. Men … verden derude kræver sit … og det er helt, som det skal være .
Ha’ en god uge ni – og nyd, at dagen bliver ca. fire minutter længere dagligt lige nu!
Også mig
onsdag, 24. februar 2010
Jeg kan gabe mindst lige så højt som Laban i dag …
Grå og kold natur
mandag, 22. februar 2010
Jeg har gået og lurepasset på vejret hele vinterferien. Lurepasset og krydset fingre for, at der ville komme en smuk og uimodståelig solskinsdag. Så ville jeg drage til fjorden sammen med Journalisthøjskolens videoudstyr og indfange nogle lækre naturbilleder til at drysse ind i min eksamensfilm om sundhed.
Men for pokker, hvor er jeg blevet holdt hen. Og snydt. Den halve times solskin, Nordsjælland blev tildelt i uge 7, faldt på nøjagtigt det tidspunkt, hvor jeg sad i bussen på vej ud for at interviewe.
Hmmm …
Der var heller ingen sol i dag. Til gengæld var det allersidste udkald. Og naturbillederne ville jeg ha’. Sgu! (Nej, nej … jeg er skam ikke stædig!).
Så i grå og blæsende kulde drog jeg til fjorden. Og skød grå og kolde naturbilleder, til mine fingre blev følelsesløse af kulde (nej, man kan ikke betjene videokameraet med vanter på!). Gad vide, hvor meget color grading der skal til, for at de kommer til at ligne lækre naturbilleder?
[Fotoet er i øvrigt fra en dag, hvor der var en smule mere lys og en noget mindre grå himmel end i dag. Men lokaliteten er den rette .]
Tøsefødselsdag
fredag, 19. februar 2010
Teenageren er stadig hos kæresten i Jylland. Og manden i mit liv får jeg passet. Jo! Du læste rigtigt. Passet .
Vil du ‘passe’ Niels? stod der i emnefeltet på den mail, jeg skrev til hans gamle kammerat. Og svaret var ja. Efterfulgt af nogle overvejelser om, at manden jo ikke er helt nem, samt konklusionen: lidt jazz og lunken pilsnerøl i usunde mængder plejer at kunne tæmme løjerne. Så manden burde skam være i gode hænder .
Og så er der fred i huset til at gøre det, jeg gjorde, da jeg fyldte 36 år. Og 37. Og 40. Og altså også i år, hvor jeg rammer 40′ernes midte (dog først om nogle dage). Jeg skal nemli’ holde tøsefødselsdag. I morgen. Forklædt som damefrokost.
Jeg har fået et par afbud, men inden klokken slår 13 i morgen, er vi dog seks kvinder bænket omkring et veludrustet frokostbord. Hvor jeg tvivler på, at der bli’r stille!
Det er nu en ret uovertruffen udsigt at ha’ . Men … nu må du ha’ mig undskyldt. Der er liige en frokost, jeg skal have forberedt … så jeg ikke skal nå det hele lørdag formiddag …
En rollemodel
torsdag, 18. februar 2010
Laban skal være min rollemodel i dag! Det er jeg sikker på, jeg trænger til.
Når altså lige jeg er færdig med at blive interviewet til en medkursists eksamensfilm her til formiddag. Men så har jeg lovet mig selv at holde fri (som i fri!) og nyde, at jeg har manden i mit liv hjemme igen .
Håber også, du har udsigt til en god – og fredelig – torsdag!
Det er ret hyggeligt!
tirsdag, 16. februar 2010
