Men tænk, uden tanke for øm hals og andre dårligdomme (hos mig, altså) slæbte han mig med udenfor, da arbejdsdagen knap nok var slut. Og dér midt i indkørslen og omgivet af iskolde regnbyger på gennemtræk ventede to tårne brænde. [...]]]> Og mig der gik og troede, at han elsker mig, ham manden i mit liv!

Men tænk, uden tanke for øm hals og andre dårligdomme (hos mig, altså) slæbte han mig med udenfor, da arbejdsdagen knap nok var slut. Og dér midt i indkørslen og omgivet af iskolde regnbyger på gennemtræk ventede to tårne brænde. Fire rummeter, som skulle fragtes om i haven, stables og ligge klar til brændeovnens gab.

Suk!

Det er sgi ikke min yndlingsbeskæftigelse (det har jeg pebet over før ). Og når temperaturen så heller ikke svinger sig op over seks-syv grader, og det regner indimellem, er det faktisk en rigtig skodbeskæftigelse (og garanteret usundt for forkølelser)! En beskæftigelse, man ikke engang får varmen af – kun en masse motion.

Så motion var, hvad vi fik, manden og jeg (nej! Han var ikke så grov, at han bare satte mig til at klare slæberiet ). Og nu har jeg også snart fået varmen igen. Indenfor. For som belønning er der fuld knald på brændeovnen … aahhh … og så kan en fleeceplaid altså også gøre underværker .

Jeg har holdt den gående hele dagen – fordi jeg ikke [...]]]> Først ramte det teenageren, derefter manden i mit liv. Og nu er det min tur til at have en hals så ru som sandpapir og så rød som en bavianbag samt en krop så tung og slap som en pensionstruet elefant (eller noget …).

Jeg har holdt den gående hele dagen – fordi jeg ikke havde tid til andet. Men nu lukker og slukker jeg. Laver en kop te og finder en sofa og en plaid. Og så krydser jeg fingre for, at dårligdommene snart går over.

Hvor er det bare efterårstypisk med sådan en omgang .

Her til morgen er hun taget af sted til terminsprøve, teenageren. I matematik. Med forkølelsesrester i kroppen. Og nu også med en omgang øjenbetændelse. Som er i behandling, fordi hendes flinke stedfar vendte kareten mod Hillerød i går aftes og hjembragte de antibiotiske øjendråber, vagtlægen ordinerede. Udelukkende via telefon og moderens beskrivelse af tilstanden.

Gad vide om dårlig timing er arveligt? Det er i hvert fald lige før, jeg får en mistanke om det. Først blev jeg snotforkølet, lige inden jeg skulle til eksamen for nylig. Og nu har teenageren lagt sig med ondt i halsen og splattet krop. Få dage før hun rejser til Rom på studietur [...]]]>

Gad vide om dårlig timing er arveligt? Det er i hvert fald lige før, jeg får en mistanke om det. Først blev jeg snotforkølet, lige inden jeg skulle til eksamen for nylig. Og nu har teenageren lagt sig med ondt i halsen og splattet krop. Få dage før hun rejser til Rom på studietur med sin gymnasieklasse. Det er sgi ikke særlig praktisk!

Håber for hende, at dynens favntag, echinamin-dråber, hexokainer og lidt morpylren har den rette effekt .

Mon ikke man bliver klogere en eller anden gang i en meget mere fremskreden alder? Klog nok til at vide, at rødvinsdrikkeri til klokken halv to om natten er mere hyggeligt end smart. Især når man kun lige er ved enden af en forkølelse.

Jeg satser (men jeg tvivler vist også ). Mens jeg [...]]]>

Mon ikke man bliver klogere en eller anden gang i en meget mere fremskreden alder? Klog nok til at vide, at rødvinsdrikkeri til klokken halv to om natten er mere hyggeligt end smart. Især når man kun lige er ved enden af en forkølelse.

Jeg satser (men jeg tvivler vist også ). Mens jeg puffer til matheden og griner lidt af min trang til fornuft.

For jeg har jo haft en dejlig weekend. Med masser af tid til masser af snak og hyggeligt samvær – med manden i mit liv og ‘barnepigen’ og teenageren og hendes kæreste. Med god mad (og rødvin ) og gåture ud i det spæde forår – både ved fjorden og i skoven. Og tænk, manden nåede søreme også at svinge støvsugeren i går (og at reparere min cykel i dag (nej, ham klager jeg skam ikke over )). Og jeg har da fået et par stakke vasketøj af vejen og sengen iført rent linned. Så det essentielle er på plads. Og vi er klar til at tage favntag med den kommende uge.

Håber der også har været dejligt henne i din weekend!

Først var jeg uvenner med søvnen i nat. Så vågnede jeg med hudløs snotnæse og ulden hjerne. Iført eksamensforberedthed og ‘panodilkur’ blev jeg dog klar til afgang.

Men næppe var jeg kommet af sted, så hoppede kæden af det bageste tandhjul på cyklen, og jeg måtte efterlade den og løbe den sidste kilometer til [...]]]>

Først var jeg uvenner med søvnen i nat. Så vågnede jeg med hudløs snotnæse og ulden hjerne. Iført eksamensforberedthed og ‘panodilkur’ blev jeg dog klar til afgang.

Men næppe var jeg kommet af sted, så hoppede kæden af det bageste tandhjul på cyklen, og jeg måtte efterlade den og løbe den sidste kilometer til stationen for at nå S-toget.

Da der satte sig to allerede beduggede alkoholikertyper overfor mig ved Ballerup station og knappede halvliters dåseøl op (klokken var 9.50!), turde jeg ikke andet end at flytte sæde. For sådan som dagen havde set ud indtil da, var jeg overbevist om, at deres dåser ville vælte ud over mig og sende mig øldunstnende videre (var faktisk ved at tro, at i dag er en Tycho Brahes-dag – det er den dog ikke, men i går var, beretter Wikipedia).

Nogenlunde nærværende (og helt uden ølstank ) trådte jeg ind i eksamenslokalet. Og tyve minutter og en behagelig samtale senere kom jeg ud igen med et syv-tal. Med besked om, at min sundhedsinformationsvideo indholdsmæssigt mangler nerve og dynamik (enig!), men med en stor ros til mine lækre nærbilleder af madvarer (indlæggets illustration er filmens startbillede (og nej, jeg viser ikke filmen på bloggen, for den diætist, jeg har interviewet, har kun stillet op til en eksamensproduktion, ikke til en film til nettet)).

Nu er kurset overstået og helt slut, og jeg er udlært (bop, bop …) i at producere levende billeder til nettet. Mine medkursister holder afslutningsmiddag i aften, men jeg springer over. For jeg er trææææt og splattet. Og om et øjeblik falder jeg omkuld i sofaen med en kop te og et tomt blik på min næsten snefri græsplæne.

Fra på mandag skal jeg til at samle op på alle de arbejdsopgaver, der er blevet forsømt siden midten af januar. Men … det er først på mandag. Og da har jeg forhåbentlig fået sendt snot og hoste på flugt og er kommet til hægterne igen .

Klokken lidt over tre i eftermiddags overgav jeg mig.

De korte skriftlige overvejelser over eksamensfilmen var afsendt. Jeg havde prøvet at sætte nogle kloge og fornuftige ord på papiret til det mundtlige oplæg på fredag. Jeg havde forsøgt mig med lidt husmoderligt arbejde. Jeg havde spist lidt. Jeg havde forsøgt at sove lidt.

Men [...]]]>

Klokken lidt over tre i eftermiddags overgav jeg mig.

De korte skriftlige overvejelser over eksamensfilmen var afsendt. Jeg havde prøvet at sætte nogle kloge og fornuftige ord på papiret til det mundtlige oplæg på fredag. Jeg havde forsøgt mig med lidt husmoderligt arbejde. Jeg havde spist lidt. Jeg havde forsøgt at sove lidt.

Men intet fungerede. Alt blev saboteret af min tunge hjerne, min hals, som insisterer på fortsat at føles som sandpapir, og den gøende hoste, der får mig til at lyde som en slidt og afdanket vagthund. For ikke at tale om resten af kroppen, som hele tiden er et skridt bagefter (ja, sådan føles det i hvert fald).

Jeg havde simpelthen brug for luft. Og for noget rart! Og noget af det rarest på sådan en tindrende solskinsdag, der dufter langt væk af forår, er en tur til fjorden.

Sneen og isen er på hastigt tilbagetog nu. Og gensynet med det glitrende vand i fjorden er en sand forårsfornøjelse. Vejret er på rette vej nu, vel er det så .

Gid jeg kunne sige det samme om min forkølelse – eller hvad pokker det er, jeg har raget til mig!

Men det er helt okay med mig. For jeg hader hudløs næse og snot på hjernen!

Nu kan jeg i stedet vandre ind i uge [...]]]> Det var godt nok den mærkeligste forkølelse, jeg længe har mødt! Den kom som lyn fra en klar himmel natten til i går. Og i nat er den smuttet igen.

Men det er helt okay med mig. For jeg hader hudløs næse og snot på hjernen!

Nu kan jeg i stedet vandre ind i uge 2 uden snotnæse og med begejstring over, at dagen er blevet 28 minutter længere her i den østlige del af landet! Det er nu ikke så ringe endda .

Jeg nåede faktisk at synes, at han var rigtig ond i dag, ham jeg ellers kalder manden i mit liv! Skønt snottet har stået ud af næsen på mig, siden jeg vågnede i morges (okay, formiddags), og trangen til sofaskjul har været altoverskyggende, hankede han op i mig og ‘tvang’ mig i de varme [...]]]>

Jeg nåede faktisk at synes, at han var rigtig ond i dag, ham jeg ellers kalder manden i mit liv! Skønt snottet har stået ud af næsen på mig, siden jeg vågnede i morges (okay, formiddags), og trangen til sofaskjul har været altoverskyggende, hankede han op i mig og ‘tvang’ mig i de varme støvler og skibukserne. Fordi det er sundt at komme ud. Min bare! Eller … måske har han faktisk ret (men lad endelig være med at fortælle ham det) .

På gående ben og med løbende næse blev jeg fragtet ned til fjorden. Og det tog ikke mange øjeblikke, før vi faldt for fristelsen til også liiige at smutte ud på Roskilde Fjord. Den er nemlig helt stiv. Vi ville aldrig drømme om at traske en tur til Hornsherred ovre på den anden side. Men sådan et smut 40-50 meter ud var nu fascinerende.

Det var ret syret at stå derude og kigge ind på sin mand og land. Ikke at jeg ikke har haft den udsigt før – for det har jeg. Men så har det været iført badedragt, våde tæer og sommersol. Og uden snotnæse .

[Håber i øvrigt ikke, at politiet læser med på bloggen her, for det er jo strengt forbudt at gøre, hvad vi gjorde ...]

Så jo, der er november for fuld udblæsning her. Jeg tror, jeg holder mig mest muligt [...]]]> Gråt og vådt, koldt og mandag. Og så ligger der en syg mand i min seng (okay, det er også hans seng ). Hostende, hakkende og snottet er han, men influenza er det ikke, bedyrer han med rusten stemme.

Så jo, der er november for fuld udblæsning her. Jeg tror, jeg holder mig mest muligt inden døre i dag. Og i behørig afstand af manden i mit liv. For den der forkølelse må han gerne beholde for sig selv!

Der er vist kun én ting at sige: Velkommen til uge 45 – den kan kun udvikle sig til det bedre .