Så er det altså ikke slemt at fylde 46. Eller at have 6-års-bryllupsdag.

Men … det er det nu heller ikke alligevel. Jeg er såmænd ret tilfreds med min alder. Og [...]]]> Når arbejdsdagen er slut i dag, er der udsigt til gaver, sushi her fra (mums!) og nok også et enkelt glas vin eller to.

Så er det altså ikke slemt at fylde 46. Eller at have 6-års-bryllupsdag.

Men … det er det nu heller ikke alligevel. Jeg er såmænd ret tilfreds med min alder. Og mit ægteskab .

Teenageren slægter vist sin mor på, når der skal fejres fødselsdag. Hun har i hvert fald også valgt en tøse en af slagsen.

Så klokken 11 vælter det ind. I dag er der nemlig 14 unge kvinder, der skal spise fødselsdagsbrunch her – og manden i mit liv og jeg har søreme fået lov [...]]]>

Teenageren slægter vist sin mor på, når der skal fejres fødselsdag. Hun har i hvert fald også valgt en tøse en af slagsen.

Så klokken 11 vælter det ind. I dag er der nemlig 14 unge kvinder, der skal spise fødselsdagsbrunch her – og manden i mit liv og jeg har søreme fået lov at være med (og levere ‘lidt’ arbejdskraft).

Sådan en dag ved jeg altså godt, hvad jeg skal foretage mig. Ja, det gjorde jeg sådan set også fredag aften – hvor der fx blev fabrikeret citron-yoghurt-panna cotta og dej til langtidshævet hvedebrød (rugbrødet bagte jeg forleden), alt imens teenageren og hendes gamle veninde bagte pandekager i stakke, der kunne gøre Rasmus Klumps mor misundelig.

Bordet er dækket, og køleskabet bugner af mad og drikke, som inden længe skal på buffeten (hvor jeg simpelthen ikke har kunnet lade være med at placere en skål jordnødder, for nogen af klassekammeraterne kommer). Det bliver med garanti en rigtig god dag .

48 centimeter og 3,333 kilo. Så lidt var der af teenageren, da hun med fuld fart kom til verden – ja, fødslen tog kun fem timer, men var lige ved at ende i et kejsersnit.

I dag er det lige præcis 18 år siden.

Og nej, det er nærmest ikke til at fatte. I [...]]]>

48 centimeter og 3,333 kilo. Så lidt var der af teenageren, da hun med fuld fart kom til verden – ja, fødslen tog kun fem timer, men var lige ved at ende i et kejsersnit.

I dag er det lige præcis 18 år siden.

Og nej, det er nærmest ikke til at fatte. I hvert fald ikke for moderen .

Selv om det føles som i går (sådan cirka), at hun blev født, kan jeg jo alligevel godt se, at der er løbet et par begivenheder eller fem på kontoen siden da. Livet har taget nogle ture op og ned, både for teenageren og mig, og det har ikke altid været lige skægt (af og til har det dog været hylende morsomt ). Men sammen har vi hver gang fået has på udfordringerne. Og jeg er stolt over at se den selvstændige og målrettede datter, med smil på læben og glimt i øjet, som jeg har i dag!

Hende er jeg bestemt ikke bange for at slippe ud i verden, når tid kommer (men gymnasiet skal lige klares først). Hun er nu ikke faldet helt skidt ud, hende teenageren .

Og i dag og på lørdag skal hendes nye status som myndig fejres med manér. Vel skal den så!

Den 13. november har Jens også arrangeret sushi-blogtræf. Øv bøv, si’r jeg bare . For dér ville jeg også gerne have været med.

Hmmm … men man kan ikke vinde hver gang. Og blogtræf kommer [...]]]> Jeg har en rigtig god veninde. Hun bliver 50 til november, og den 13. har hun inviteret til fødselsdag. Dejligt!

Den 13. november har Jens også arrangeret sushi-blogtræf. Øv bøv, si’r jeg bare . For dér ville jeg også gerne have været med.

Hmmm … men man kan ikke vinde hver gang. Og blogtræf kommer der med garanti flere af. Så det vil jeg se frem til og nyde fødselsdagen, mens I bloggere nyder green sushi .

Egentlig var det en helt almindelig morgen. Med gab og morgenkys, morgenhår og skoldhed kaffe. Men så hørte almindeligheden også op. For der var flag på morgenbordet og gaver ved manden i mit livs plads.

I dag har han nemlig fødselsdag! Den 46. af slagsen. Og det skal selvfølgelig fejres .

Og vejret? Nej, [...]]]>

Egentlig var det en helt almindelig morgen. Med gab og morgenkys, morgenhår og skoldhed kaffe. Men så hørte almindeligheden også op. For der var flag på morgenbordet og gaver ved manden i mit livs plads.

I dag har han nemlig fødselsdag! Den 46. af slagsen. Og det skal selvfølgelig fejres .

Og vejret? Nej, nej, det kommenterer jeg ikke (jeg er skam en søde kone – når jeg selv skal sige det) .

Det tog mig en del tid at få snøvlet mig ud i haven i dag. For jeg skulle altså liiige sove længe, læse avis i sengen, spise langsom brunch, skifte sengetøj, administrere vasketøj, køre på genbrugspladsen sammen med manden i mit liv, skrive et enkelt blogindlæg og vist også gøre et par [...]]]>

Det tog mig en del tid at få snøvlet mig ud i haven i dag. For jeg skulle altså liiige sove længe, læse avis i sengen, spise langsom brunch, skifte sengetøj, administrere vasketøj, køre på genbrugspladsen sammen med manden i mit liv, skrive et enkelt blogindlæg og vist også gøre et par ting mere .

Men da jeg så endelig kom derud, gik jeg så hårdt til den i kampen mod ukrudtet, at det stadig værker i min krop. Havearbejde er vist ikke helt ufarligt … Jeg må hellere nøjes med en lillebitte dosis i morgen!

P.S. Tænk, i dag er der præcis fire måneder til, mit ‘lille’ barn bli’r myndig. Hvordan kan 18 år gå så hurtigt?!

Den 1. februar fik teenageren fjernet to visdomstænder, og omkring den ene [...]]]> Klokken var halv to, da vi kom hjem i nat. Og nej, det var ikke, fordi min mors fødselsdagsmiddag på en københavnsk restaurant udviklede sig til en abefest. Næ, det var såmænd, fordi teenageren og jeg tog til ‘afterparty’ hos tandlægevagten i Hillerød.

Den 1. februar fik teenageren fjernet to visdomstænder, og omkring den ene havde der været betændelse. For nogle dage siden fik hun tandsmerter, og skærtorsdag var hun på besøg hos tandlægevagten. Vagttandlægen mente, at tyggefladen var lidt skæv, fordi tænderne havde rykket sig en smule, efter at visdomstænderne var væk. Betændelse eller andet var der ikke at spore på røntgenbillederne. Din tand ser sund og fin ud, og det er synd at rodbehandle, når du er så ung, konkluderede tandlægen og sleb tænderne lidt. Og så sendte hun teenageren hjem med besked om at spise smertestillende medicin og vende tilbage, hvis smerten fortsatte.

Det gjorde den. Med fornyet styrke. Faktisk blev langfredag i sandhed lang for teenageren. Først på eftermiddagen måtte hun atter have fat i tandlægevagten. Som kunne tilbyde hende en tid kl. 22.30.

Så ta’r jeg med til mormors fødselsdag, konkluderede mit barn og slugte et par tabletter mere. Godt havde hun det ikke, men hun hang på middagen over. Og bagefter fandt hun og jeg et S-tog, som, troede vi, kunne fragte os til Hillerød. Men, snydt igen, der skulle tre S-tog, en S-togsbus og halvanden times tålmodighed til for at komme fra Vesterport station til Hillerød ditto. Pga. sporarbejde.

Vi var kommet af sted i god tid, så klokken manglede få minutter i at være 22.30, da vi trådte ind på tandklinikken. Men her havde akutsager væltet tidsplanen, så klokken nåede at passere midnat, inden teenageren endelig lagde sig i tandlægestolen. Og fik lavet den rodbehandling, som viste sig at være eneste løsning.

Bedøvet i kinden, totalt udmattet og med en recept på penicillin i hånden (for jo, der var også betændelse) dumpede teenageren ind i bilen, som hendes stedfar venligst havde bragt til Hillerød, efter at han havde kørt resten af familien hjem. Og efter en tur på det døgnåbne apotek kunne vi så vende snuden mod Frederikssund. Klokken 1.30 trådte vi over dørtærsklen. Efter en meget lang langfredag.

Hun har det stadig skidt i dag, mit barn. Men ikke med de intense tandsmerter som de foregående dage. Nu krydser hun og vi andre bare fingre for, at penicillinen gør sit, at de smertestillende gør livet nogenlunde udholdeligt, og at der ikke sker mere i hendes mund, inden den ordinære tandlæge skal afslutte behandlingen efter påske. For det her har ikke været en særlig skæg måde for hende at holde påskeferie på .