Jeg har en rigtig god veninde. Hun bliver 50 til november, og den 13. har hun inviteret til fødselsdag. Dejligt!
Den 13. november har Jens også arrangeret sushi-blogtræf. Øv bøv, si’r jeg bare 
. For dér ville jeg også gerne have været med.
Hmmm … men man kan ikke vinde hver gang. Og blogtræf kommer der med garanti flere af. Så det vil jeg se frem til og nyde fødselsdagen, mens I bloggere nyder green sushi 
.
Egentlig var det en helt almindelig morgen. Med gab og morgenkys, morgenhår og skoldhed kaffe. Men så hørte almindeligheden også op. For der var flag på morgenbordet og gaver ved manden i mit livs plads.
I dag har han nemlig fødselsdag! Den 46. af slagsen. Og det skal selvfølgelig fejres .
Og vejret? Nej, nej, det kommenterer jeg ikke (jeg er skam en søde kone – når jeg selv skal sige det) 
.
Det tog mig en del tid at få snøvlet mig ud i haven i dag. For jeg skulle altså liiige sove længe, læse avis i sengen, spise langsom brunch, skifte sengetøj, administrere vasketøj, køre på genbrugspladsen sammen med manden i mit liv, skrive et enkelt blogindlæg og vist også gøre et par ting mere .
Men da jeg så endelig kom derud, gik jeg så hårdt til den i kampen mod ukrudtet, at det stadig værker i min krop. Havearbejde er vist ikke helt ufarligt … Jeg må hellere nøjes med en lillebitte dosis i morgen!
P.S. Tænk, i dag er der præcis fire måneder til, mit ‘lille’ barn bli’r myndig. Hvordan kan 18 år gå så hurtigt?!
Klokken var halv to, da vi kom hjem i nat. Og nej, det var ikke, fordi min mors fødselsdagsmiddag på en københavnsk restaurant udviklede sig til en abefest. Næ, det var såmænd, fordi teenageren og jeg tog til ‘afterparty’ hos tandlægevagten i Hillerød.
Den 1. februar fik teenageren fjernet to visdomstænder, og omkring den ene havde der været betændelse. For nogle dage siden fik hun tandsmerter, og skærtorsdag var hun på besøg hos tandlægevagten. Vagttandlægen mente, at tyggefladen var lidt skæv, fordi tænderne havde rykket sig en smule, efter at visdomstænderne var væk. Betændelse eller andet var der ikke at spore på røntgenbillederne. Din tand ser sund og fin ud, og det er synd at rodbehandle, når du er så ung, konkluderede tandlægen og sleb tænderne lidt. Og så sendte hun teenageren hjem med besked om at spise smertestillende medicin og vende tilbage, hvis smerten fortsatte.
Det gjorde den. Med fornyet styrke. Faktisk blev langfredag i sandhed lang for teenageren. Først på eftermiddagen måtte hun atter have fat i tandlægevagten. Som kunne tilbyde hende en tid kl. 22.30.
Så ta’r jeg med til mormors fødselsdag, konkluderede mit barn og slugte et par tabletter mere. Godt havde hun det ikke, men hun hang på middagen over. Og bagefter fandt hun og jeg et S-tog, som, troede vi, kunne fragte os til Hillerød. Men, snydt igen, der skulle tre S-tog, en S-togsbus og halvanden times tålmodighed til for at komme fra Vesterport station til Hillerød ditto. Pga. sporarbejde.
Vi var kommet af sted i god tid, så klokken manglede få minutter i at være 22.30, da vi trådte ind på tandklinikken. Men her havde akutsager væltet tidsplanen, så klokken nåede at passere midnat, inden teenageren endelig lagde sig i tandlægestolen. Og fik lavet den rodbehandling, som viste sig at være eneste løsning.
Bedøvet i kinden, totalt udmattet og med en recept på penicillin i hånden (for jo, der var også betændelse) dumpede teenageren ind i bilen, som hendes stedfar venligst havde bragt til Hillerød, efter at han havde kørt resten af familien hjem. Og efter en tur på det døgnåbne apotek kunne vi så vende snuden mod Frederikssund. Klokken 1.30 trådte vi over dørtærsklen. Efter en meget lang langfredag.
Hun har det stadig skidt i dag, mit barn. Men ikke med de intense tandsmerter som de foregående dage. Nu krydser hun og vi andre bare fingre for, at penicillinen gør sit, at de smertestillende gør livet nogenlunde udholdeligt, og at der ikke sker mere i hendes mund, inden den ordinære tandlæge skal afslutte behandlingen efter påske. For det her har ikke været en særlig skæg måde for hende at holde påskeferie på .
I dag er det 205 år siden, H.C. Andersen kom til verden. Og det er 209 år siden, lord Nelson smadrede en stor del af den dansk-norske flåde i Slaget på Reden.
Men det er bestemt ikke de eneste mærkedage, der ligger på den 2. april. I dag er det også 70 år siden, min mor blev født. På Østerbro i København, en uge inden anden verdenskrig også blev danskernes hverdag.
70 år. Det er nu godt nok et par stykker. Og selvfølgelig skal man fejres i den anledning. Så det er lige præcis, hvad vi vil gøre. Fejre mor, mormor, papmormor og svigermor. Og bestemt også råbe et par hurraer for hende, når vi mødes om ganske kort tid .
[Bemærk det lige: Jeg har påskeliljer af egen avl på bordet her til påske! Hvor er det dog dejligt med forår .]
To år og 617 indlæg senere. Det er lige præcis, hvad dagen i dag er.
Den 21. marts 2008 postede jeg nemlig det første indlæg på denne blog – efter at have fistret lidt rundt først på Mingler (som vist hedder 24.dk i dag) og siden som corporate blogger for mit daværende firma.
To år og 617 indlæg er der gået. Og jeg kunne ikke drømme om at stoppe bloggeriet . Fordi jeg trives rigtig godt herude i blogland. Og fordi jeg har en masse gode blogvenner. En del har jeg endda været så heldig at møde ude i den virkelige virkelighed til diverse blogtræf. Og det har bestemt ikke gjort bekendtskaberne mindre interessante!
Tak fordi I læser med på Bentes blog. Og tak fordi I lader mig følge med i jeres liv, tanker, overvejelser, oplevelser, erfaringer og alt det andet ‘hjemme hos jer’. 
Tillykke med de mange år …
Ja tænk, sådan skrev han, manden i mit liv, da jeg for en måneds tid siden havde fødselsdag. Jeg læste heldigvis videre, inden jeg lod blodtrykket tage himmelfarten .
For at samle lidt energi til fremtiden skal du (og jeg) have en behagelig eftermiddag og aften, fortsatte hans gavebrev.
Og så kom fortællingen om, at vi skal tilbringe en eftermiddagstime med massage og jacuzzi-bad her. I dag. Og at vi bagefter skal forkæle smagsløgene med udsøgt italiensk mad og vin her.
Behøver jeg at fortælle, at sådan en fødselsdagsgave falder helt i min smag? Og at jeg har intentioner om at nyde den i fulde drag. I dag.
Håber, du også har gode lørdagsudsigter!
Det er lidt ligesom med børnene (især dem af skilsmissetypen). Det løber let op med det der fødselsdagsfejringshalløj.
Men i dag snuppede jeg altså også en tur mere i manegen med den der 45-års fødselsdag fra forleden. Mine forældre var nemlig inviteret til fødselsdagskaffe. Og selvfølgelig skulle de have hjemmebagte fødselsdagsboller. Og lagkage.
Og i dag er lagkagebilledet altså ikke genbrug fra en tidligere fødselsdag . Dette er dagens lagkage. Med blåbær oven på – og indeni. Sammen med frisk ananas og bananer. Og en glasur med limesaft på toppen. Næ, den var slet ikke så ringe endda, den lagkage.
Håber også din søndag har været god – og velsmagende .
Jeg tillader mig liiiige at råbe et enkelt hurra. Bare et lille et. For mig selv. I anledning af de 45 unge år, jeg runder i dag .
Der slipper også lige et enkelt hurra ud i anledning af, at solen (vist nok) har planer om at vise sig i dag. Det er da en skøn fødselsdagsgave! Og jeg deler gerne – så nyd det nu (hvis den skulle vise sig) .
P.S. Og … så har vi såmænd også bryllupsdag i dag, manden i mit liv og jeg. Fem år er det blevet til indtil videre – men vi er friske på at snuppe en hel del år mere .
Jeg er mæt! Mæt af superb selskab, betænksom begavning (til både krop, ånd og hjem ) og lidt for meget af mine megamængder mad (der er dømt restegilde til familien i morgen!).
Og jeg er træt. Træt af forberedelser og træt af oprydning. Og så har opvaskemaskinen endda klaret en hel del af den sidste (jeg fatter ikke, at jeg i årevis afviste at få en! Godt man kan blive klogere … med alderen ).
Men jeg har det også dejligt efter en super tøsefødselsdagsdag med veninderne!
Manden i mit liv hygger sig stadig i hovedstaden, så jeg fylder stuerne med musik, vi ikke er enige om er værd at høre på (nej, jeg røber ikke hvad ), drikker lidt rødvin og ta’r på blogudflugt. Mens jeg tænker på, at jeg faktisk føler mig tæt på sengemoden.
Måske skulle jeg tage det alvorligt … for der mangler godt nok en stak nattesøvnstimer fra tidligere på ugen … og vinterferien, jeg næsten glemte at holde, er ved at slippe op …
2,667 | Unikke besøgende de seneste 30 dage |
