12. oktober 2010 kl. 20.57
I lørdags kunne jeg svælge i mine endnu skønne, frodige dahliaer og bl.a. tage billedet herover. Men nu er det lige ved at være slut .
Nattens kulde har fået de første til at bukke under og slattent takke af for i år. Om det bliver lige så koldt i nat, ved jeg ikke. [...]
11. oktober 2010 kl. 9.10
4 grader og spredt rim på græsplænen. Sådan startede mandagen. Dejligt, at den også er tilsat lidt sol, som kan bløde op på, at dagen nu er aftaget hele seks timer og 41 minutter.
Velkommen til uge 41 .
10. oktober 2010 kl. 23.14
Det blev til en lang tur i skoven i dag (også lidt for lang efter min højre fods mening; den er stadig ikke helt på toppen efter forstuvningen). Solen skinnede og langt de fleste blade var stadig overvejende grønne, så manden i mit liv og jeg kunne næsten fortrænge, at det er efterår. Men [...]
9. oktober 2010 kl. 21.28
Varme kinder og øm ryg. Affodret og veltilfreds. Præcis sådan har jeg det – her ved enden af den smukkeste efterårsdag.
Hvor var det dejligt, at al det solskin og den skønne blå himmel valgte at dukke op på en lørdag, endda en lørdag, hvor jeg havde god tid til at svælge i det.
[...]
9. september 2010 kl. 7.36
Der er ingen katte ude at lege. Derimod ligger de begge to et blødt sted og bobler … det meste af dagen. Et sandt tegn på koldere tider.
8. september 2010 kl. 8.49 Nøøj, hvor er jeg træt af myg! Et lille smut ud i haven for at plukke brombær eller smide grøntaffald i komposten og straks sætter en hel flok ind med et frontalangreb, som får mine arme til at rotere som spasmeramte møllevinger og mine hænder til at klappe som et eksalteret publikum.
Irriteret og et [...]
7. september 2010 kl. 15.57
Det er simpelthen det bedste ved september! At overfloden er overflødighedshornagtig i mit dahliabed. Jeg er vild med de blomster! Men … det har jeg vist nævnt før .
30. august 2010 kl. 8.50
Det kan godt være, der først står efterår på kalenderen i overmorgen, men denne morgen kunne sagtens leve op til kategorien. Tung dug og 9,5 grad på termometret, da jeg forlod dynen 6.40. Uf! Selv Møffe havde slået sig ned i sofaen i stedet for at lave ballade udenfor sammen med sin bror.
Men [...]
25. november 2009 kl. 13.48 Ord er taknemmelige. De kan tone virkeligheden, så farverne bliver lidt klarere og stemningen lidt lysere.
Du lyder til at have et gevaldigt mentalt overskud for tiden, skrev Ellen til mig i en kommentar forleden.
Hvordan får hun den tanke? var det første, der faldt mig ind, nede fra bunden af min efterårsgrå stemning. For [...]
20. november 2009 kl. 14.53
Der skal vist kun en ganske kort besøgstid her på bloggen til for at få øje på, at jeg er en hund efter lyse dage fulde af sol. I dag er jeg i hopla, vel er jeg så . Det derude er meget mere potent end lyset fra min lysterapilampe (sådan føles det i [...]
|
|
Bentes blog Indfangne, flagrende fragmenter af et kvindeliv, svøbt i ord og billeder. Her er plads til både eftertænksomhed og banaliteter. Føl dig hjertelig velkommen til at kommentere.
© Copyright Al tekst og alle billeder på denne blog er omfattet af copyright og de love, der anvendes til beskyttelse heraf. Med andre ord: Citer kun tekst med tydelig kildeangivelse og brug kun mine fotos, hvis du har fået lov af mig. Alt andet er ulovligt.
Jeg deltager – vil du også?
Awardfri blog Min blog er awardfri. Jeg kan li', at der bliver sat pris på mit blogindhold, men den bedste award er dog kommentarer.
Desuden er der mange gode blogs ude i blogssfæren, og jeg vil ikke fremhæve nogen frem for andre, så awards er umulige at give videre på retfærdig facon
Her kommer mine læsere fra – siden 5. sept. 2009:

|
De nyeste kommentarer