Udsigt til (endnu) en oktoberweekend med sol! En fantastisk udsigt for sådan en lysfreak som mig .

God weekend, alle sammen!

Måske er det, fordi smagen af lakrids passer så godt til vinterens (okay, efterårets … jeg skal nok lade være med at tage sorgerne på forskud ) grove grøntsager. Eller også er jeg bare blevet lakridsforfalden. I hvert fald har jeg nu igen kastet mig ud i at komme lakridspulver fra Johan Bülow i [...]]]>

Måske er det, fordi smagen af lakrids passer så godt til vinterens (okay, efterårets … jeg skal nok lade være med at tage sorgerne på forskud ) grove grøntsager. Eller også er jeg bare blevet lakridsforfalden. I hvert fald har jeg nu igen kastet mig ud i at komme lakridspulver fra Johan Bülow i aftensmaden. Denne gang har jeg fundet på en ny variant af en hvidkålssalat, jeg har lavet i mange år (originalen lå allerede i opskriftarkivet). I denne version er den snittede hvidkål vendt i cremefraiche med lakrids, og så er der tilsat pærestykker.

Vi fik hvidkålssalaten med lakrids til gratinerede gulerødder. Og så fik vi i øvrigt det lækreste langtidshævede brød til. Jeg havde fået et tip fra en veninde om at prøve opskriften – og jeg kan bestemt kun give det tip videre. Jim Laheys perfekte brød er perfekt – og nemt. Men trods det perfekte kunne jeg nu godt finde på at eksperimentere med at tilsætte noget groft mel til brødet. Det eksperiment hører du måske om en dag .

Nå ja, og her er opskriften på hvidkålssalat med lakrids, hvis du også skulle have lyst at prøve den smagsvariant.

Han ville ud at fotografere efterårets farvepragt, manden i mit liv, og så syntes han, at vi skulle smutte en anden vej, end vi plejer. Så vi henlagde søndagsturen til Arrenæs ved Arresø, som vi også besøgte sidste efterår. For en eftermiddag med tosomhed og kameraer kan jeg jo gerne lokkes til .

Da jeg traskede rundt ude i haven i går for at rydde op efter nattefrostens angreb, fik jeg øje på, hvor fint mange af mine krydderurter stadig står, bl.a. rosmarinen. Krydderurterne måtte høstes og i hus, inden det er for sent – og det kom de .

Midt i processen fik jeg en idé: [...]]]>

Da jeg traskede rundt ude i haven i går for at rydde op efter nattefrostens angreb, fik jeg øje på, hvor fint mange af mine krydderurter stadig står, bl.a. rosmarinen. Krydderurterne måtte høstes og i hus, inden det er for sent – og det kom de .

Midt i processen fik jeg en idé: at ’opfinde’ et rosmarinbrød. En håndfuld timer senere var brødet en realitet … og det smagte rigtig godt. Så godt, at jeg bestemt vil dele min nye opskrift med jer her. Det er ikke et sundt og groft brød, men en lækker delikatesse, der kan hyggespises som snack eller som et let tilbehør til maden.

Advarsel: Kan du ikke lide rosmarin, så glem denne opskrift på rosmarinbrød – smagen er intens .

Så var det i nat, det skete, det uundgåelige. Nemlig at alle mine dahliaer kollapsede efter nattefrostens iskolde bid. Brune, slatne og uindbydende så de ud, da jeg stod op i morges (men skønt, at de spanske margueritter gider lidt endnu), og så er der kun én vej frem: At grave dem op hver [...]]]>

Så var det i nat, det skete, det uundgåelige. Nemlig at alle mine dahliaer kollapsede efter nattefrostens iskolde bid. Brune, slatne og uindbydende så de ud, da jeg stod op i morges (men skønt, at de spanske margueritter gider lidt endnu), og så er der kun én vej frem: At grave dem op hver og en og lægge knoldene i vinterhi. Men når nu det skal være – og det skal det jo en gang om året – så var i dag bestemt ikke den dårligste dag. Jeg er i hvert fald helt rødmosset af al den sol, jeg fik, og ret glad i låget over, at sådan en smuk og sollys efterårsdag faldt på en lørdag, hvor jeg havde tid til at nyde den til fulde (mens jeg gravede osv., til ryggen værkede).

I øvrigt var der nogen, som mente, at lørdagen ikke var skabt til slid. Faktisk slet ikke. Derimod så Møffe ud til at hygge sig gevaldigt og ganske afslappet på gulvet foran terrassedøren – badet i sol .

Det er godt nok sjældent, det sker – for ikke at sige, at det aldrig er sket før. At jeg har cyklet rundt i tæt tåge ude på markvejene ved 10-tiden en søndag morgen. Søndag morgener rimer nu engang mere på avis, kaffe og langsomhed oppe i mit hoved. Men ejendomsmægleren havde meldt sin [...]]]>

Det er godt nok sjældent, det sker – for ikke at sige, at det aldrig er sket før. At jeg har cyklet rundt i tæt tåge ude på markvejene ved 10-tiden en søndag morgen. Søndag morgener rimer nu engang mere på avis, kaffe og langsomhed oppe i mit hoved. Men ejendomsmægleren havde meldt sin ankomst sammen med et (af de få) par, som gerne ville have en fremvisning af vores hus, og teenageren, manden i mit liv og hans datter havde andre planer, så jeg måtte forføje mig alene.

Men der er nu også noget fascinerende over sådan et næsten spøgelsesagtigt, vatagtigt landskab, hvor sigtbarheden er lille, og fugten lægger sig tungt om kvinde og cykel. Selv der, hvor der kun er omkring 100 meter ned til fjorden, kunne jeg næsten ikke skimte den. Så cyklen og jeg måtte lige slå et smut ned om ‘vores’ strand på vejen hjem for nu også at være sikker på, at den stadig var der, fjorden. Og mens jeg stod der og gloede og nød den fuglefløjtskrydrede stilhed, sparkede solen de første lag tåge væk, og jeg kunne se flere hundrede meter ud over vandet. Dejligt og smukt!

Kameraet havde fået lov at blive hjemme, for jeg er ikke gode venner med tågefotografering. Så i stedet er her et lille kig på nogle af de sidste af mine brombær .

Jeg har ingen mening om, hvor dagene bliver af for tiden! Okay, en eller anden idé har jeg jo nok – men jeg kan ikke helt greje, hvorfor der ikke bliver plads til flere aktiviteter og gøremål (bloggeri, fx) i de der dage, end der gør. Jeg synes ellers, jeg kæmper, alt hvad jeg [...]]]>

Jeg har ingen mening om, hvor dagene bliver af for tiden! Okay, en eller anden idé har jeg jo nok – men jeg kan ikke helt greje, hvorfor der ikke bliver plads til flere aktiviteter og gøremål (bloggeri, fx) i de der dage, end der gør. Jeg synes ellers, jeg kæmper, alt hvad jeg kan for at strække tiden på både den ene og den anden led. Men lige meget hjælper det.

Og lige meget hvor meget jeg brokker mig, så hjælper det heller ikke en disse på, at dagslængden skrumper dag for dag. Fire timer og 24 minutter har vi mistet nu. Suk .

Men når der dukker en solrig eftermiddag, som den vi fik heromkring i dag, op på denne årstid, så smider jeg alt, hvad der ellers skulle have været i mine hænder og piler ud. Ud og får sol på kinderne. Og ud og får jord under neglene. Fordi det er det, jeg trænger allermest til, og der stadig er så meget smukt derude. Og fordi der er udsigt til meget få udetimer den kommende uge.

Nå ja, der er også udsigt til meget, meget lidt bloggeri. Tæt på ingenting, gætter jeg på. Fem ud af syv aftner i den kommende uge er jeg slet ikke i nærheden af en pc, bl.a. fordi jeg har dejlige aftaler i sigte, og fordi jeg skal være tilforordnet ved torsdagens folketingsvalg.

Jeg håber, du har udsigt til en god uge 37. Vi ses i blogland … ved lejlighed .

Der var nogle stykker af de næsten ærmeløse i strygestakken. Gider jeg? spurgte jeg mig selv og tænkte, at det nok bare ville ende med, at bluserne ubrugte blev pakket vintervæk og så ville dukke krøllede frem til næste forår. Ligegyldigt om de havde været i nærkontakt med strygejernet eller ej.

Men i et [...]]]>

Der var nogle stykker af de næsten ærmeløse i strygestakken. Gider jeg? spurgte jeg mig selv og tænkte, at det nok bare ville ende med, at bluserne ubrugte blev pakket vintervæk og så ville dukke krøllede frem til næste forår. Ligegyldigt om de havde været i nærkontakt med strygejernet eller ej.

Men i et pludseligt anfald af optimisme – måske affødt af al det solskin, denne første efterårsdag har budt på – hankede jeg alligevel op i strygejernet og gav de ærmeløse det glatte lag. For sæt nu, vi får en uimodståelig indian summer. Ønsketænkning? Måske. Men nu er jeg i hvert fald parat .