Den 1. februar fik teenageren fjernet to visdomstænder, og omkring den ene [...]]]> Klokken var halv to, da vi kom hjem i nat. Og nej, det var ikke, fordi min mors fødselsdagsmiddag på en københavnsk restaurant udviklede sig til en abefest. Næ, det var såmænd, fordi teenageren og jeg tog til ‘afterparty’ hos tandlægevagten i Hillerød.

Den 1. februar fik teenageren fjernet to visdomstænder, og omkring den ene havde der været betændelse. For nogle dage siden fik hun tandsmerter, og skærtorsdag var hun på besøg hos tandlægevagten. Vagttandlægen mente, at tyggefladen var lidt skæv, fordi tænderne havde rykket sig en smule, efter at visdomstænderne var væk. Betændelse eller andet var der ikke at spore på røntgenbillederne. Din tand ser sund og fin ud, og det er synd at rodbehandle, når du er så ung, konkluderede tandlægen og sleb tænderne lidt. Og så sendte hun teenageren hjem med besked om at spise smertestillende medicin og vende tilbage, hvis smerten fortsatte.

Det gjorde den. Med fornyet styrke. Faktisk blev langfredag i sandhed lang for teenageren. Først på eftermiddagen måtte hun atter have fat i tandlægevagten. Som kunne tilbyde hende en tid kl. 22.30.

Så ta’r jeg med til mormors fødselsdag, konkluderede mit barn og slugte et par tabletter mere. Godt havde hun det ikke, men hun hang på middagen over. Og bagefter fandt hun og jeg et S-tog, som, troede vi, kunne fragte os til Hillerød. Men, snydt igen, der skulle tre S-tog, en S-togsbus og halvanden times tålmodighed til for at komme fra Vesterport station til Hillerød ditto. Pga. sporarbejde.

Vi var kommet af sted i god tid, så klokken manglede få minutter i at være 22.30, da vi trådte ind på tandklinikken. Men her havde akutsager væltet tidsplanen, så klokken nåede at passere midnat, inden teenageren endelig lagde sig i tandlægestolen. Og fik lavet den rodbehandling, som viste sig at være eneste løsning.

Bedøvet i kinden, totalt udmattet og med en recept på penicillin i hånden (for jo, der var også betændelse) dumpede teenageren ind i bilen, som hendes stedfar venligst havde bragt til Hillerød, efter at han havde kørt resten af familien hjem. Og efter en tur på det døgnåbne apotek kunne vi så vende snuden mod Frederikssund. Klokken 1.30 trådte vi over dørtærsklen. Efter en meget lang langfredag.

Hun har det stadig skidt i dag, mit barn. Men ikke med de intense tandsmerter som de foregående dage. Nu krydser hun og vi andre bare fingre for, at penicillinen gør sit, at de smertestillende gør livet nogenlunde udholdeligt, og at der ikke sker mere i hendes mund, inden den ordinære tandlæge skal afslutte behandlingen efter påske. For det her har ikke været en særlig skæg måde for hende at holde påskeferie på .

Det er svært at forestille sig lige nu – at der kommer søndag morgener, hvor kaffen igen kan indtages på terrassen med solens kærtegn på kroppen. De kommer, jeg ved det (og jeg længes!). For den forsvinder jo en dag, denne sne så langt øjet rækker.

Lige nu har jeg en følelse af, at [...]]]>

Det er svært at forestille sig lige nu – at der kommer søndag morgener, hvor kaffen igen kan indtages på terrassen med solens kærtegn på kroppen. De kommer, jeg ved det (og jeg længes!). For den forsvinder jo en dag, denne sne så langt øjet rækker.

Lige nu har jeg en følelse af, at sneen ikke kun ligger som en dyne over land og by, men også som en dyne over hverdagen. Som en ekstra komponent, vi alle må forholde os til og indordne os under.

Hver morgen står jeg tidligere op, så jeg kan tage af sted 25 minutter tidligere, end jeg plejer, og alligevel ankommer jeg først på kurset lige til tiden. Hver eftermiddag krydser jeg fingre for, at DSB har køreklare S-tog, så de kan fragte mig hjem igen – nogle dage går det bedre end andre. Hver gang jeg trækker cyklen ud af indkørslen, satser jeg på, at det ikke er i dag, jeg falder på numsen – og jeg har kørt en del omveje på det sidste for at ramme de bedst ryddede veje.

Hver gang jeg skal krydse en vej, skal jeg lede efter et hul i snedriverne eller finde den mindste, så min fødder ikke synker helt i. Hver gang det sneer lidt mere, sukker jeg og piber Her ligger nok allerede! Hver gang vi går tur i skoven eller ved fjorden, føles det, som om vi har gået turen halvanden gang, fordi sneen bremser vores skridt (men det er selvfølgelig sundt og god motion). Hver gang …

Helt ærlig … jeg er faktisk lidt træt af sneen og frosten nu!

Men det hjælper jo ikke en fis, at jeg ikke gider mere. Så jeg må vist bare glæde mig over, at til maj ligger her garanteret ikke den mindste smule sne. Og jeg kan få kaffe på terrassen .

Ha’ en god søndag. Husk, at du kan køre helt gratis med S-toget i dag. Og her kan du tjekke, om de kører .

Den kommer lige så langsomt krybende fra vest, viser DMI’s radar. Snestormen, som følges med et lavtryk. Efter at have forlystet resten af landet skulle den sidst på eftermiddagen ramme København og Nordsjælland, varsler DMI.

Det ser ud til at blive en kyndelmisse med manér. Nok ikke den koldeste dag, men en af de [...]]]>

Den kommer lige så langsomt krybende fra vest, viser DMI’s radar. Snestormen, som følges med et lavtryk. Efter at have forlystet resten af landet skulle den sidst på eftermiddagen ramme København og Nordsjælland, varsler DMI.

Det ser ud til at blive en kyndelmisse med manér. Nok ikke den koldeste dag, men en af de voldsomme. Med masser af den sne, vi slet ikke trænger til mere af.

Man sagde også, at Skt. Peter smed den varme sten i vandet denne dag, så isen kunne smelte og foråret komme, idet dagen regnes for årets koldeste, kan man bl.a. læse i Wikipedias kyndelmisseartikel.

Det lyder da som en supergod idé med sådan en omgang stenkasteri, hvis du spø’r mig .

Og så vil jeg ellers glæde mig over, at jeg ‘bare’ skal lave lektier hjemmefra i dag og ikke skal på tur med DSB. De har nemlig allerede varslet, at S-togene nok vil få problemer i eftermiddag …

Ha’ en dejlig kyndelmisse … trods alt .

Det her er Laban. Som han veltilfreds og henslængt lå i min stol lige før. Men det kunne have været mig. I hvert fald bor der også nogle velvoksne gab i mig lige nu .

Jeg havde helt glemt, hvor udmattet man bliver af at lære nyt hver dag. Af at bruge (næsten) ukendt [...]]]>

Det her er Laban. Som han veltilfreds og henslængt lå i min stol lige før. Men det kunne have været mig. I hvert fald bor der også nogle velvoksne gab i mig lige nu .

Jeg havde helt glemt, hvor udmattet man bliver af at lære nyt hver dag. Af at bruge (næsten) ukendt software. Af at bruge Mac i stedet for pc. Eller af at tilpasse sig DSB’s luner, hvor en morgen-S-togstur fra Frederikssund til Emdrup pludselig tager den dobbelt tid af normalt. Selv om vejret er smukt, og sneen faldt i går.

Der er godt nok ikke meget krudt tilbage i mig lige nu … men masser af gode gab .

Men ikke her til morgen!

Bvaaad, hvor var det uskægt at cykle af villaveje beklædt med blød og splattet sne, mens endnu mere susede vådt ned om ører og [...]]]> ‘Cyklist’ og ‘brillebærer’. Det er nogle af de etiketter, man kan sætte på mig. Og langt de fleste dage trives jeg helt fint med begge dele.

Men ikke her til morgen!

Bvaaad, hvor var det uskægt at cykle af villaveje beklædt med blød og splattet sne, mens endnu mere susede vådt ned om ører og øjne på mig. Og jeg mindre og mindre kunne se. Nu vil den kvikke læser måske sige, at jeg da bare kunne have taget brillerne af og dermed have sparet det ene irritationsmoment. Men så må jeg af trafiksikkerhedshensyn nævne, at det ikke er en anbefalelsesværdig løsningsmodel. For jeg er nærsynet på den forkerte side af minus 4 .

Trods banden og irritation og ringe udsyn fik jeg dog onduleret de halvanden kilometer til stationen og nåede lige præcis S-toget kl. 7.58 . Tænk, DSB kørte upåklageligt trods sneen, så jeg nåede ganske rettidigt frem til formiddagens arrangement. Alt er altså ikke til at brokke sig over i dag. Heldigvis .

Mens jeg stod og stenede (som en vis teenager ville sige) og spejdede efter det tog, som [...]]]> Nørreport station galoperer jeg op fra hver morgen på vej til dagens dont (om eftermiddagen går turen gerne med metroen fra Kongens Nytorv). Men i dag var anderledes, og vejen faldt forbi den mest trafikerede station på hjemvejen.

Mens jeg stod og stenede (som en vis teenager ville sige) og spejdede efter det tog, som DSB i den grad lod vente på sig (siden blev det meget værre: Turen til Frederikssund tog næsten halvanden time imod de sædvanlige små 50 minutter … men så fik alle passagerer også lov til at stå af på Veksø undervejs og vente 14 minutter på et tog, som skulle helt til Fjordbyen … hurra!), ja, så faldt mit blik på denne megaplakat.

Jeg ved ikke, hvad sådan et reklamestunt koster (men gættet er i omegnen af en bondegård), men hvor må det dog være ufatteligt bittert, at for få øjne (formentlig) har tjekket den sidste korrektur, inden trykkeriet trykkede på printknappen! Kommunikationsf-aglige står der i overgangen mellem anden og tredje linje under afsnittet Jobbet (desværre kunne mobilen ikke fange det).

Jeg er ‘miljøskadet’ (jeg ved det ) og ser flere fejl, end rart er, og budskabet skal såmænd nok gå igennem trods fejlen (det må man da håbe (siger EU-skeptikeren)). Men med så lidt tekst og så stort et udtryk, så havde det da været hensigtsmæssigt at dvæle lidt ved fejlfriheden … eller er det bare mig, der har det sådan?

Da alle vi passagerer (og jeg mener alle, for det var højmyldretid) [...]]]> Der skulle bare to dage til som pendler – og DSB har allerede givet mig en uforglemmelig rejse! Med masser af togskift, perronskift og kaos (jeg mener, jeg bliver bekymret, når selv lokoføreren ikke ved, i hvad retningen hans S-tog skal køre). 

Da alle vi passagerer (og jeg mener alle, for det var højmyldretid) havde okset ind og ud af diverse S-tog, som på pga. sporskifteproblemer ikke liiige kørte længere, og havde stået rigtig tæt og varmt og kommet hinanden ved (sådan en dag taler folk faktisk sammen), lykkedes det DSB at få et S-tog igennem helt herop til Frederikssund (forhåbentlig kom der også nogle andre steder hen ). Så det tog mig såmænd ‘kun’ to timer at komme hjem fra København i dag.

Jeg håber, statsbanerne er knap så gavmilde med uddelingen af oplevelser i fremtiden – for nok kan jeg se, at jeg er gået glip af en del, mens jeg dagligt har siddet på mit hjemmekontor og slet ikke haft brug for transport. Men … nu skal man jo heller ikke overdosere inputtene. Så ender min allerede spirende kærlighed til DSB såmænd bare med at blive rødglødende.