Nøøøøj, hvor var det godt! Kan [...]]]> En mandag aften sprængfyldt med latter – sådan en vil du aldrig nogensinde få mig til at brokke mig over. Overhovedet ikke. I går var jeg så superheldig at være den begejstrede indehaver af netop sådan en aften. I Dagmar. I selskab med et af mine yndlingssatirehold, Selvsving. Live.

Nøøøøj, hvor var det godt! Kan ikke huske, hvornår jeg sidst har grinet så meget og i så lang tid. Selvsving er jo aldrig blevet dårligere af at have en stor aktuel politisk begivenhed at spille bold op af – og jo, der faldt et ord eller fem af om et vist folketingsvalg . For trofaste Selvsving-fans (som stadig ikke har tilgivet DR for at nedlægge de ugentlige radioprogrammer!) var der mange gamle kendinge at glæde sig over i går. Også en af mine helt klare favoritter. Den er ikke så aktuel mere, men jeg synes nu alligevel, den holder. Se selv (men husk, der er risiko for latter ):

Men selv hvis [...]]]> Tv-kiggeri fylder meget lidt i mit liv. Ja, i hele husstandens liv. Det er i hvert fald ikke os, der løfter danskernes gennemsnitlige daglige tv-forbrug et godt stykke op over tre timer. Der er masser af andre interessante ting, vi hellere vil foretage os end at stirre inaktivt ind i skærmens blålys.

Men selv hvis jeg nu havde været aktiv tv-kigger, er der en programrække, jeg aldrig ville have åbnet for: Kongehuset indefra på DR1. Engang producerede Anders Agger skæve og seværdige indslag og udsendelser, men nu har han åbenbart bevæget sig ud i et knæfald for vores forældede monarkiet. Måske nærmest en række pr-programmer, der skal kalke den krakelerede popularitet over.

“Kongehuset indefra” er dermed en åbenhjertig dokumentar, der giver et moderne indblik i kongehusets arbejde og overvejelser om, hvordan man fastholder kongehusets popularitet.
(fra DR’s hjemmeside)

Jeg er republikaner, og jeg mener, at vi bør afskaffe monarkiet – hellere før end senere. Fordi det er en forældet institution, som er helt ude af trit med et moderne samfund. Og fordi nedarvet magt og nedarvede privilegier er uforenelige med et demokrati. Jeg anerkender helt andre menneskers ret til at tænke og mene anderledes jeg. Men jeg har utrolig svært ved at forstå, hvordan en public service-kanal som DR kan stå bag og bruge licensmidler på en udsendelsesrække, som (så vidt jeg har læst mig til) er totalt ukritisk og nærmest propagandaagtig. 

Lisbeth Bech Poulsen fra Den Republikanske Grundlovsbevægelse formulerer det sådan her i et indlæg på bevægelsens hjemmeside.

Kongehuset er lige dele Billed Blads-beundring, prinsesse-drømme og misforstået tradition. Det var også engang en tradition at hverken kvinder, fattige eller  tjenestefolk måtte stemme. De traditioner gik vi da heldigvis bort fra for at lade demokratiet komme til sin ret. På samme måde er kongehuset et fortidslevn og en skamplet på et moderne demokrati.

Så hvorfor denne underdanighed og ukritiske beundring for mennesker, der netop bare er mennesker som du og jeg? Det er mig en gåde. Hvad er det der ophøjer disse mennesker andet end fælles DNA med tidligere tiders diktatorer?

DR skal ikke agitere for en afskaffelse af monarkiet. Det er ikke deres rolle. Men det er bestemt heller ikke en public service-kanals rolle at agere ukritisk spytslikker og propagandamaskine for det modsatte. Men måske ramte Informations Kim Bach DR’s overvejelser allerbedst, da han forleden skrev, at de mange ‘Royality Shows’ [giver] højere og bredere segmenterede seertal end Paradise Hotel med videre.

Jeg har ikke ved selvsyn studeret programrækkens første program. Men for en gangs skyld forbeholder jeg mig ret til at mene noget om noget, jeg ikke har førstehåndskendskab til eller viden om (det sker sjældent ). Og nej, jeg har heller ikke planer om at se programmet på nettet eller anden del på skærmen i aften – for jeg vil gerne passe på mit blodtryk. Og lave noget mere interessant end at studere utidigt knæfald.

Men da jeg stod i Irmas kø her til aften og fik øje på dagens hovedhistorie på forsiden af Tante Berlingers formiddagsavis, måtte jeg alligevel ryste på hovedet.

Tak fordi du slog far ihjel, stod der med store typer.

I sig [...]]]> Jeg har ikke fidus til B.T. Har aldrig haft det. Vil aldrig få det.

Men da jeg stod i Irmas kø her til aften og fik øje på dagens hovedhistorie på forsiden af Tante Berlingers formiddagsavis, måtte jeg alligevel ryste på hovedet.

Tak fordi du slog far ihjel, stod der med store typer.

I sig selv en helt klassisk B.T.-forside-rubrik. Fangende og med dramatik. Men … rubrikken refererede til en sag fra 1992. Nemlig Joan Sørensens, som jeg omtalte forleden. Tv-udsendelsen om Joans drab på sin mand – i 1992 – er lige løbet over skærmen på DR1. Nøgtern og sobert fortalt.

Men … helt ærligt … B.T. må mene, der ikke er sket meget af betydning i verden (eller bare lille Dannevang), hvis man ud af døgnets nyhedsstrøm vælger at gøre en tv-udsendelse om en 17 år gammel forbrydelse til dagens hovedhistorie (uden i øvrigt på forsiden at nævne, at det er en tv-udsendelse, man refererer til).

Eller mener B.T. virkelig, at tv er det vigtigste i læsernes liv? Og at historier med tv-relation derfor er de vigtigste?

Jeg fristes til at tro det … mens jeg fortsat ryster på hovedet.

Derfor kommer her [...]]]> Selv her på min blog er der ved at gå en hel del jul i den. Og det er vel sådan set også o.k. på en lillejuleaftensdag . Men jeg har nu også et behov for at spæde lidt op. Med noget andet.

Ha’ en god lillejuleaften. Helt oppe på beatet, måske? .