… men en cykelgræshoppe.
Den sad på teenagerens cykelstyr, da hun cyklede på arbejde i eftermiddags, den sad der, da hun cyklede hjem igen – og den sidder der endnu.
Det er da vist ikke helt normal græshoppeadfærd 
.
Indlæg tagget med ‘cykel’
Ikke en cykelmyg …
tirsdag, 10. august 2010Mød min nye følgesvend
torsdag, 22. juli 2010Jeg er helt småforelsket. I min nye følgesvend. Og det er rigtig godt, for vi kommer til at tilbringe mange, mange timer sammen de næste år. Og så er det jo dejligt, at det er en superlækker følgesvend. Se selv .
Efter at have talt og talt og talt om det i over et år (og lidt til) skiftede jeg nemlig model i dag. I cykel, altså .
For fire år siden købte jeg, efter råd fra en fysioterapeut, der mente, at det ville være det sundeste for min nakke, en bedstemorcykel (turistcykel kalder de den vist også hos cykelhandleren). Og for at være prisbevidst, købte jeg den i et supermarked. Jeg har aldrig været glad for den cykel!
Ud over at kvaliteten afspejlede prisen (på den dårlige måde), var cyklen tung og træls at træde (men meget stabil, når der var læs på), og køreglæden har haft trange kår. Jeg har ikke været flink til at vedligeholde cyklen (fordi jeg ikke ku’ li’ den), og siden vinterens sne og salt har den ‘hostet’ og pebet, så man skulle tro, der sad en gråspurv i klemme i kæden (Hvorfor får du ikke Møffe til at klare det? har manden i mit liv talrige gange spurgt, for han mente, at det da måtte være en katteopgave. Andre gang (når han blev træt af mit brok over jernhesten) har han udbrudt: Så køb dog en ny cykel!).
Nu gik det jo hverken værre eller bedre, end at jeg punkterede på baghjulet, da jeg var på vej hjem fra dyrlægetogt i mandags. Min ualmindeligt søde mand (nej, her er ingen ironi 
) lappede hullet, men bagefter kunne han ikke sætte baghjulet på igen, fordi bolten, der skal holde det, var knækket. Det kunne man formentlig få repareret. Men … man kunne også lade være. Spare reparationsudgiften og … bruge pengene (sammen med en masse andre!) til en ny cykel.
Det var lige præcis, hvad jeg gjorde. Og i dag kunne jeg bringe min fine, nye følgesvend (helt uden touch af bedstemor) hjem fra cykelhandleren. Bare de par kilometer hjem var en sand fornøjelse! Hold da op, hvor glæder jeg mig til mange, mange, mange flere meget længere ture på den cykel – plus al den almindelige hverdagstransport, som sådan en kørekortløs kvinde som mig også har. Jeg skal ‘bare lige’ vænne mig til, at den nye model har rullebremser og ikke nav- og fodbremse. Håber godt nok, at jeg ikke kommer til skade, inden tilvænningen er til ende!
Men … der skal ikke være nogen tvivl! … jeg er så glad for min (nye) cykel. Der er altså ikke noget som at skifte model 
.
Cykler du? Og hvad for en slags cykel kører du på?
Jeg gider ikke mere
søndag, 7. februar 2010
Det er svært at forestille sig lige nu – at der kommer søndag morgener, hvor kaffen igen kan indtages på terrassen med solens kærtegn på kroppen. De kommer, jeg ved det (og jeg længes!). For den forsvinder jo en dag, denne sne så langt øjet rækker.
Lige nu har jeg en følelse af, at sneen ikke kun ligger som en dyne over land og by, men også som en dyne over hverdagen. Som en ekstra komponent, vi alle må forholde os til og indordne os under.
Hver morgen står jeg tidligere op, så jeg kan tage af sted 25 minutter tidligere, end jeg plejer, og alligevel ankommer jeg først på kurset lige til tiden. Hver eftermiddag krydser jeg fingre for, at DSB har køreklare S-tog, så de kan fragte mig hjem igen – nogle dage går det bedre end andre. Hver gang jeg trækker cyklen ud af indkørslen, satser jeg på, at det ikke er i dag, jeg falder på numsen – og jeg har kørt en del omveje på det sidste for at ramme de bedst ryddede veje.
Hver gang jeg skal krydse en vej, skal jeg lede efter et hul i snedriverne eller finde den mindste, så min fødder ikke synker helt i. Hver gang det sneer lidt mere, sukker jeg og piber Her ligger nok allerede! Hver gang vi går tur i skoven eller ved fjorden, føles det, som om vi har gået turen halvanden gang, fordi sneen bremser vores skridt (men det er selvfølgelig sundt og god motion). Hver gang …
Helt ærlig … jeg er faktisk lidt træt af sneen og frosten nu!
Men det hjælper jo ikke en fis, at jeg ikke gider mere. Så jeg må vist bare glæde mig over, at til maj ligger her garanteret ikke den mindste smule sne. Og jeg kan få kaffe på terrassen .
Ha’ en god søndag. Husk, at du kan køre helt gratis med S-toget i dag. Og her kan du tjekke, om de kører .
Jeg krydser fingre …
mandag, 4. januar 2010
Jeg krydser fingre for, at der ikke kommer så meget sne over Frederikssund og omegn de næste dage som de mængder, jeg kunne fotografere inden jul (billedet er fra min have den 17. december).
For jeg gider faktisk ikke. Selv om det er kønt. Og selv om det lyser smukt op i en kedelig januar. Men det er noget møg at cykle i (og cyklen er mit primære transportmiddel til hverdag). Og sne bliver grå, grim og grumset, så snart den kommer i kontakt med salt og befærdede veje.
Vi fik ikke så lidt sne, som jeg håbede på i dag. Faktisk kom der nok til at dække græsplænen, og jeg har skam også været ude og feje fortov og indkørsel, så ingen kommer til skade . Men skal man tro DMI’s regionalvejrudsigt, så slipper vi ikke med det. Så bliver det atter sneskrabningsvejr i morgen. Og det bliver liggende, gør det, for frost er der også masser af.
De krydsede fingre skal vist have tykke vanter på …
Plaskvåd
torsdag, 3. september 2009Neeej, hvor var jeg våd, da jeg kom hjem fra formiddagens aktiviteter. Ikke fugtig. Næ nej. Drivende. Dryppende.
Godt nok havde jeg en paraply med. Men den er ikke til megen gavn, når jeg cykler hjem fra stationen. Og da det klodsede ned, ja, så var det svært for min sommerlige påklædning med let lærredsnederdel, cowboyjakke og ballerinasko (med bare tæer, selvfølgelig) at modstå væden. Selv om cykelturen kun er på 1½ kilometer. Nu er det hele hængt til tørre, og der er tørt tøj (og sokker!) på mig.
Men hvor var jeg superglad for, at teenageren var godt gemt af vejen på gymnasiet, da jeg plaskede ind i bryggerset. For som jeg for nylig røbede henne hos Suzanne, har jeg gennem tiden udstedt så mange moderlige formaninger om at huske regntøj, at der normalt er kontant afregning, hvis jeg kommer pjaskvåd hjem. Så kigger teenageren overbærende på mig og siger med sin værste morstemme: Du skal altså huske at tage regntøj med, når der er udsigt til regn.
Og så griner hun. Ikke skadefro. Men næsten .
Så skulle man jo tro, at jeg ku’ lære det. Men det kan jeg åbenbart ikke. For når det handler om regn, er jeg en jubeloptimist, der oftest tror, at bygerne ikke vil komme min vej. Naivt? Ja, også i den grad .
Hvad med dig? Garderer du dig hellere en gang for meget end en for lidt med paraply og regntøj?
Cykel-makeover
tirsdag, 4. august 2009
Hmmm … måske burde jeg også give min cykel en makeover. Den er nemlig temmelig kedelig, men knap så iøjnefaldende .
