Men ikke her til morgen!

Bvaaad, hvor var det uskægt at cykle af villaveje beklædt med blød og splattet sne, mens endnu mere susede vådt ned om ører og [...]]]> ‘Cyklist’ og ‘brillebærer’. Det er nogle af de etiketter, man kan sætte på mig. Og langt de fleste dage trives jeg helt fint med begge dele.

Men ikke her til morgen!

Bvaaad, hvor var det uskægt at cykle af villaveje beklædt med blød og splattet sne, mens endnu mere susede vådt ned om ører og øjne på mig. Og jeg mindre og mindre kunne se. Nu vil den kvikke læser måske sige, at jeg da bare kunne have taget brillerne af og dermed have sparet det ene irritationsmoment. Men så må jeg af trafiksikkerhedshensyn nævne, at det ikke er en anbefalelsesværdig løsningsmodel. For jeg er nærsynet på den forkerte side af minus 4 .

Trods banden og irritation og ringe udsyn fik jeg dog onduleret de halvanden kilometer til stationen og nåede lige præcis S-toget kl. 7.58 . Tænk, DSB kørte upåklageligt trods sneen, så jeg nåede ganske rettidigt frem til formiddagens arrangement. Alt er altså ikke til at brokke sig over i dag. Heldigvis .

… og oven på mine skærmbriller havde jeg et par plastikbriller med et [...]]]> Hvis du var kommet forbi mit hjemmekontor lige før, er jeg sikker på, at du ville have troet, at jeg er skingrende skør (altså mere end jeg sådan lige umiddelbart er ). Jeg sad nemlig og kiggede intenst på dette skærmbillede:

… og oven på mine skærmbriller havde jeg et par plastikbriller med et rødt og et blåt glas i.

Måske tror du mig ikke, men jeg lover, at det ikke rabler helt for mig!

Jeg har bare problemer med mit samsyn. Indrømmet, indtil for et par uger siden anede jeg ikke, at jeg var udstyret med sådan et, endsige at jeg havde en skjult skelen. Men efter at jeg har haft en synskonsulent på besøg på jobbet (egentlig skulle han bare tjekke mine skærmbriller), har jeg fået denne helt nye indsigt i mig selv .

Og nu er jeg blevet sendt til synstræning, så jeg kan rette op på mine øjnes uhensigtsmæssige adfærd og lære dem at arbejde lige meget begge to (sådan ret firkantet sagt). Det skulle bl.a. kunne skille mig af med den hovedpine, som jævnligt plager mig – og som jeg troede skyldtes, at mine skærmbriller trængte til at skiftes.

Hjemmearbejdet de næste 14 dage er 10 minutter dagligt foran skærmen med træningsprogrammet kørende og de fikse ekstrabriller på. Et hjemmearbejde jeg bestemt helst foretager i enrum .

Når arbejdsordene bliver sendt på flugt, toner min [...]]]> De er forsvundet. Alle ordene, der skulle have fyldt min blog. Sammen med emnerne, det kunne have været interessant at skrive (og læse?) om, har de gemt sig bag bjerge af arbejdstyngede, finansielt svungne ord, som invaderer min hjerne, når jeg møjsommeligt tvinger den ind på skriftsprog.

Når arbejdsordene bliver sendt på flugt, toner min konstante følgesvend frem for fuld styrke og bemægtiger sig min fulde opmærksomhed: På niende dag står hovedpine, spændinger og svimmelhed på nakken af mig. Synderen er mine nye briller og en uhyggelig inkompetent, meget stor optikerkæde, som endnu ikke har formået at justere brillerne korrekt. Skønt jeg næsten dagligt har besøgt deres strømlinede butik.

I morgen får jeg en second opinion på øjenkrykkernes sammensætning … og går det, som jeg tror, vil den store, inkompetente optikerkæde ønske, de aldrig havde mødt mig …