Tom, tom, tom er min hjerne for ord. I hvert fald dem, der er velegnede på en blog.
Tom, tom, tom er inspirationens dragkiste.
Forhåbentlig en forbigående tilstand …
Indlæg tagget med ‘blogge’
Tom
onsdag, 4. marts 2009Den tandløse blog
onsdag, 19. november 2008Tandløs. Sådan er min blog vist tit. For jeg træffer nogle valg, hver gang jeg blogger. Faktisk traf jeg allerede det overordnede valg, da jeg startede bloggen her på mit eget domæne, der er døbt det samme som mig selv. Enhver kan med ganske få museklik slå mig op, med adresse og hele pibetøjet. Så den anonymitet, som mange bloggere hyller sig i, har jeg, helt frivilligt, givet afkald på.
Det betyder noget for mine indlæg.
Jeg skriver ikke om min familie (altså dem uden for husstanden). Jeg skriver ikke om teenagerens far (i hvert kun enkelte spidse opstød). Jeg skriver ikke om forholdet til mandens børn – eller hans ekskone (ingen grund til at forværre noget). Jeg skriver ikke om mit arbejde (der er ellers nok at skrive). Jeg skriver ikke om sex (der er ellers nok … nå nej, det skriver jeg jo ikke om 
). Jeg skriver kun perifert om mine venner (de har ikke bedt om at optræde her). Jeg skriver … tja, ikke om hvad som helst.
For jeg tænker, at dyneløfteri og deslige ikke skal befolke min blog. Der er en skarp grænse mellem det personlige og private … det har jeg også engang blogget om … og den grænse skal bestå her.
Nøjagtigt som grænsen har bestået, hver gang jeg har skrevet klummer i diverse sammenhænge (nogle af dem ligger såmænd stadig og flyder på nettet). Jeg er helt og aldeles til stede, når jeg skriver, og deler gerne ud af mit liv. Men også kun til en grænse. Til grænsen hvor det personlige ophører, og det private starter. Når den grænse overskrides, bliver det patetisk (og i værste fald usmageligt), hvis du spørger mig.
Men selvfølgelig er der også en risiko ved min strategi. For hvad bliver der tilbage at blogge om? Manden, teenageren, kattedyrene, haven, et par bøger, lidt kultur, lidt natur, lidt mad, et par citater og min evindelige modstander: tiden. Ualmindeligt almindeligt hverdagsliv set med min optik. Og ikke med særlig meget bid i …
Bloggen ta’r på ferie
torsdag, 31. juli 2008For en måneds tid siden annoncerede jeg, at bloggen ville snuppe en sommerlapper, fordi der var så meget andet, der trak i min opmærksomhed. Slapperen slap nu op, da jeg gav mig af med at holde ferie – og al den opsparede skriveenergi væltede ud og skyllede indlæg ind over bloggen .
Men … nu holder bloggen ferie. Og det er ganske vist.
Her vil blive ganske tyst den næste uges tid. Imens vil jeg vandre rundt i Paris (og fuldstændig afholde mig fra at udtale mig på mit vakkelvorne fransk) sammen med teenageren (som overhovedet slet ikke taler fransk) og suge en masse kultur, historie og indtryk til os. Shoppe lidt skal vi garanteret også …
Nyd freden så længe .
Lidt mere om bloggeriet
tirsdag, 29. april 2008At blogge om at blogge. Det er sådan lidt metaagtigt, ikk’. Men ikke desto mindre føler jeg for at slå endnu et slag i den bolledej.
I sidste uge har min norske kollega Jørn Roeim, som jeg har haft fornøjelsen af at møde på Hald Hovedgaard forrige år, været så elskværdig at linke til min blog et par gange. Nemlig til to af mine indlæg om at blogge: nedenstående samt det om den narcissistiske egotripper.
Henne på Jørns blog fik jeg øje på et link til en række blogging-regler, forfattet af Virrvarr, også kaldet Ida Jackson, der beskriver sig selv som kommunist, feminist, litteraturviter, tegneserieskaper og oversosial datanerd som tilbringer litt for mye tid på nett. Med et glimt i øjet, en god portion fornuft og under følgende motto There are no rules. And here they are fremsætter hun sin 9 (10) regler.
Reglerne handler bl.a. om at gøre livet let og behageligt for sin læser, at finde sin egen blogstemme, at gøre sig umage (Enten du skrier kakeoppskrifter eller dikt: Gjør deg flid. Ingen gidder å lese usammenhengende dagbok-rabbel på dårlig norsk) og at … lave sine egne regler
Har du lyst, så læs med på det norske indlæg Regler for bra blogging – og døm selv.
Et citat
torsdag, 27. marts 2008Apropos at blogge:
Bloggens styrke er, at den har med hverdagen at gøre. Samtidig bliver det også dens værste fjende. I USA er blogmediet for eksempel stærkt nedadgående i øjeblikket, fordi der er for mange almindeligheder. Det bliver ofte for udvandet og ligegyldigt – folk gider jo ikke læse om røde træsko.
Karsten Nygaard Nielsen i miniinterview i Politiken d. 26. marts.
En ekstrem narcissistisk egotripper
tirsdag, 25. marts 2008Er det at blogge gennemført narcissistisk navlepilleri? Ekstrem ekshibitionisme? Egocentrisk egotripperi?
Tja, efter den meningsudveksling, jeg lige har været en del af, at dømme, så har nogle det sådan med fænomenet. Jeg er gift med en af dem 
Okay, måske smører jeg lidt tykt på, men jeg overdriver ikke, når jeg beretter, at manden i mit liv finder blogging ganske unødvendigt og overvejende ligegyldigt. Dog synes han (måske for husfredens skyld?!), at min har en vis interesse, men “det er jo, fordi du er den, du er og har den relation til mig, du har,” forklarede han.
Et stykke hen ad vejen må jeg jo give ham ret, for jeg ved også, at der findes myriader af blogs, som jeg er flygtet fra, inden jeg har læst 20 ord, fordi de er for kedelige, ligegyldige, private på den ubehagelige måde osv. Og indrømmet, jeg havde selv længe mine reservation over for mediet, inden jeg kastede mig ud i det.
“Jamen, kan du slet ikke se, at de gode blogs er som at læse en klumme i en avis eller et magasin?” forsøgte jeg mig i mit forsvar for, at det er o.k. at hælde spandevis af ord ud i cyberspace. “Jo,” svarede han, “men dem orker jeg da også kun at læse et par stykker af om ugen.”
Og her har han måske fat i noget. Når vi i hobetal føler behov for at skrive blogs om dette og hint, stort og små, så alle (eller ingen) kan læse vores udgydelser, bliver der måske simpelthen for meget. Mit bud er, at vi så må plukke i udbuddet med hård hånd, håbe vi finder det bedste og leve med, at vi nok går glip af noget. Og jeg er i hvert fald nysgerrig og videbegærlig nok til, at jeg fortsat vil studere mine medmenneskers liv, hvis de har noget interessant at fortælle. Sæt nu jeg blev klogere …
Og måske er jeg en ekstrem narcissistisk egotripper, for jeg har nu tænkt mig at blive ved med at blogge. Eller også har jeg det bare som jeg’et i gamle Piet Heins gruk, som jeg såmænd tidligere har citeret i en nu afdød blog. Men jeg synes det passer så fortræffeligt på emnet At blogge, at det må en tur i manegen igen:
At jeg er universets midte,/ er ingen hazarderet dom./ Jeg slutter mig rent logisk til det./ For resten er jo udenom.
På den igen …
fredag, 21. marts 2008Efter små tre måneder uden en blog er jeg hoppet på igen … for jeg kan åbenbart ikke undvære mediet ;o) Denne gang har jeg valgt at lade firma være firma (i blog-sammenhæng) og vil i stedet skrive en mere personlig blog, som ikke nødvendigvis har noget som helst med mit daglige virke som ordsnedker at gøre – men jeg lover dog ikke at holde mig helt fra at kommentere sprogets vildveje o.lign. Det ved enhver, som kender mig, også ville være utopi.
