Egentlig er min fagforening ikke særlig god til at håndtere freelancende og selvstændige medlemmer. Men de seneste cirka fem år har deres sektion for os frie ugler dog været ret velfungerende. Pga. en engageret bestyrelse, som bl.a. arrangerer medlemsmøder og -seminarer, så vi får mulighed for et reelt netværk.
I fredags var der sådan et medlemsmøde. Og ud over at jeg fik en masse god faglig snak, hørte jeg også om et produkt, som totalt var forbigået min opmærksomhed: Plastret, som lindrer smerten og ubehaget ved bi- og hvepsestik. Produktet er opfundet af et af sektionens medlemmer. Og det kom på markedet i 2009.

Bee-Patch hedder plastret. Og det er inspireret af en ældgammel Dus med dyrene-udsendelse, hvor Poul Thomsen lod sig stikke af en hveps og fjernede giften med en sukkerknald.
Plastret virker ligesom en sukkerknald. Inde i plastret er der en patenteret sukkermembran. Når man bliver stukket, fjerner man evt. brodden, lægger en dråbe vand eller spyt på stikstedet og placerer plastret ovenpå stikket. Ved hjælp af osmose trækkes giften ud af huden op i plastret. (…). Ved at fjerne giften, fjerner man også smerte og hævelse. Det kan man bl.a. læse på Bee-Patchs hjemmeside.
Jeg (og alle de andre deltagere på mødet) fik en æske plastre med hjem. Og jeg tøver ikke med at fortælle om produktet som tak. For nok er det et gammelt huskeråd, at man kan trække giften ud af et hvepse- eller bistik med en sukkerknald. Men den metode indebærer den risiko, at sukkeret tiltrækker andre hvepse eller bier. Det sker ikke med plastret, hvor sukkeret er indkapslet.
Det er da ret smart. Synes du ikke? Og havde du i øvrigt hørt om Bee-Patch-plastret før?




Jeg har aldrig hørt om Bee-Patch – men jeg har nu heller aldrig set udsendelsen med hr. Thomsen. Jeg skriver mig begge dele bag øret – rart at vide, når man som jeg er allergisk over for hvepsestik…
Når du er allergisk, Mia, så er det vigtigt, at du kun bruger Bee-Patch som supplement til din medicin. Plastret trækker ikke giften hurtigt nok ud, til at det kan stå alene for allergikere.
Det var da fantastisk – det har jeg ikke læst om før, tak fordi du fortæller. Sådan en lille æske burde vi alle gå rundt med.
Hold da helt fast på 10 vilde heste hvor er det smart fundet på. Sådan nogle tror jeg skisme jeg må have liggende. Ikke at vi bliver stykket hvert år, men bare sådan for en sikkerheds skyld.
Nej, det havde jeg aldrig hørt om. Jeg tror nu heller aldrig, 7-9-13, at jeg har været stukket af en hveps eller en bi. Men myg derimod. De plejer at plage mig hvert år.
@Madame: Ja, idéen er ret god!
@Catarina: Næ, men hvis uheldet var ude, så vil det da være smart at ha’
.
@Henny: Selv kan jeg heller ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet stukket af en hveps. Men jeg har det som du med myggene … øv.
arj, det var sgi da smart! aldrig hørt om det, men må da få skaffet en stak til lager
Hvor er det smart! Jeg kan godt huske lige præcis dén udsendelse. Det var et af de programmer jeg som barn holdt rigtig meget af. Og udtrykket i Poul Thomsens ansigt da bien stak husker jeg endnu
@Anna: Hvis dine børn skulle blive stukket, så vil de garanteret blive glade for din ‘investering’
.
@Anne T.: Hvis du skulle have lyst til gensyn med klippet, så kan du faktisk se det via Bee-Patchs hjemmeside
.
Jeg hørte om det i radioen for nogen tid siden. Det er en dansk opfindelse og folkene bag blev interviewet i et program på P1 så vidt jeg husker – det er en supergod idé
Ja, Lotte, idéen er supergod! Det er simpelthen bare en enkelt mand, der står bag – og det var ham, vi havde på besøg i DM forleden.