Strømpefri

140909_1

Den er lidt kras nu, morgenluften. Og ja, jeg er helt bevidst om, at vi er nået til septembers midte. Men jeg har altså ikke lyst til at overgi’ mig endnu. Overgi’ mig og gøre strømpepåførelse til en fast del af morgenpåklædningen.

Jeg slår mig i tøjret hvert eneste år på denne tid. For jeg er simpelthen vild med at gå med bare tæer i skoene. Og jeg trækker helst fornøjelsen så længe som muligt. Vel har der da været et par strømper på mine fødder et par gange på det seneste, men standarden er stadig splitternøgne fødder.

Heldigvis ser DMI’s forudsigelser for den kommende uge lune ud, så mine strømper kan sagtens forlænge deres ferieophold i kommodeskuffen!

Har du fundet strømperne frem, eller lufter du også stadig de bare tæer?

10 kommentarer til Strømpefri
  • Om morgenen og aftenen, synes jeg, det er for koldt til bare tæer. Jeg skrifter gerne lidt op af dagen til sandaler. Til gengæld har vi ingen varme på huset endnu – der prøver jeg at være standhaftig :-)

  • Bare tæer for EVER

    Hilsen en meget forkølet Mette…
    Men jeg mener det virkelig. Jeg kan ikke fordrage strømper og mine tæer svømmer over i fodsved bare de hører ordet….

  • @Madame: Ja, det er køligt morgen og aften, og det varer nok heller ikke længe, inden jeg må overgive mig ;-) . Vi har i øvrigt heller ikke tændt for varmen endnu i huset.

    @Mette: Øv, det lyder surt med forkølelsen :-( . Men det er garanteret ikke pga. bare tæer, for det er vist sundt. God bedring ;-) .

  • Bare tæer helt til oktober! Det værste er næsten, at når man har gået uden strømper i sandaler med plads til at vrikke med tæerne, så er det næsten umuligt at få de foderaler på, som man er nødt til at gå med, når det er koldt. Jeg er faktisk nærmest holdt op med at bruge sko. Det går lige fra bare tæer i sandaler til støvler.

  • Melder mig blandt de barfodede – helst fra maj til oktober. Med sådant et vejt, som vi har nu, kan jeg slet ikke forestille mig at bruge strømper.
    Jeg kan til nød svinge mig op til at trække i et par hjemmestrikkede sokker om aftenen. Det er nu så hyggeligt :-)
    Jeg synes også, at de rigtige sko strammer så væmmeligt her om efteråret…

  • ja gu er det sundt med frie fødder !!

    overvejer om vi skulle lave en af de der moderne facebook klubber eller hvad det hedder som kunne hedde retten til frie fødder :-)

    For hvor dælen står det henne at man bliver død syg af ikke at svede fødderne :-) godt at høre at jeg ikke er den eneste

  • Der er bare tæer i sandalerne endnu. Prøvede med sko og nyloner, for ikke så længe siden, hvor de havde lovet koldt vejr, men det var forfærdeligt ubehageligt!!

    Det er godt nok lidt koldt for tåspidserne, der mellem 7.30 og 8, når de titter frem, mens de tramper i pedalerne ;)

  • @Henny: Du er en af de rigtigt seje! Jeg holder typisk ikke helt til oktober, til gengæld går jeg med sko (og strømper) et godt stykke tid, før støvlerne kommer frem ;-) .

    @Ellen: Endnu en af de seje ;-) . Og nej, lige nu er strømper også utænkelige for mig – ud over de der hyggesokker på en kølig aften …

    @mette: He he … jeg er med. Bare det altså ikke bliver henne på den dersens Fjæsbog – vi er ikke så gode venner ;-) .

    @Septemberliv: Ja, om morgenen og på cykel er de bare fødder en kold fornøjelse! Men senere på dagen er det skønt ;-) .

  • Uha, jeg er vist gået galt, for jeg bruger året rundt 2 par frottesokker; ellers ville mine stakkels fødder svede konstant :-D

  • He he, anjoe :-) . Ja, jeg kan godt huske, at du en gang tidligere har fortalt om dine sokkevaner i en eller anden sammenhæng …

Skriv en kommentar

  

  

  

Det blogger jeg om …

Tidligere skriverier