Tja, jeg synes jo, der er mange andre interessante indlæg her på min blog end dem, der handler om mad. Men når jeg kigger dybt i min statistik, viser det sig igen og igen, at det er madindlæggene, der hitter (også længere nede på listen end top 5).
I øvrigt er jeg slet ikke i tvivl om, hvorfor de nedsunkne forfødder er så søgte for tiden – sommersko er en udfordring for fødderne (også mine, som p.t. ofte lever uden indlæg). Og de sammenbragte familier bliver altid synlige i toppen af min statistik, når der er ferie eller højtider i farvandet (ikke overraskende).
Populariteten af min opskrift på nemme fiskefrikadeller var en god inspiration til selv at lave fiskefrikadeller til aften i dag. Men det blev en ny variant. Da farsen var rørt sammen i foodprocessoren, skar jeg fire skiver røget laks i 2 x 2 cm tern og rørte dem i farsen med en ske.
Og hvorfor nu dette frås? Jo, jeg havde såmænd hjembragt en pakke med 250 gram røget laks fra Irma i går. Nedsat til halv pris. Og udløbsdatoen er såmænd først om en uge. Så der kunne snildt fråses lidt i fiskefrikadellerne (og det smagte dejligt
). Resten af laksen kommer i en madtærte i morgen.
Lige her i ferietiden er det højsæson for at gøre den slags gode køb, når de indkøbsansvarlige har forregnet sig på omsætningen. I øvrigt er det også højsæson for at finde madvarer, som har overskredet holdbarhedsdatoen. Og jo, hvis jeg har god tid, når jeg køber ind, så kigger jeg mig grundigt omkring og inkasserer belønningen. I Føtex giver de et gavekort på 25 kroner pr. gammel vare. I Irma får man en pose god specialkaffe (Netto giver også kaffe, men den er så elendig, at jeg end ikke gider at gøre opmærksom på de gamle varer!).
Har du sprængt sommerferiebudgettet (eller er dit husmorøkonomiske gen bare lige så velvoksent som mit), ja, så er særtilbuds- og udløbsjagten på madvarer måske en aktivitet, du har lyst til at dyrke. Idéen er i hvert fald hermed givet videre.
Hov! Nu kom det jo til at handle om mad igen
.




Orv, røget laks i fiskefrikadeller – det må jeg prøve! Og så skal jeg da vist lige på dato-jagt i den lokale Irma
Hahaha… mad mad og atter mad, kan du huske dengang for længe siden, hvor en god fest afhang af musik, fyre og drikkevarer..??
)
I dag er første spørgsmål efter en god fest.. Var maden god, hvad fik I at spise.. osv..
Kan det ha’ noget at gøre med tal 5 og 6 i cpr.nummeret…???
Og nej jeg sprænger aldrig mit budget…. mest fordi jeg ikke har et budget, jeg lever efter min fars kloge ord… Brug altid 10 øre mindre end du tjener, så mangler du aldrig noget..
Det er meget underholdende at se hvilke søgeord, der giver mange hits
Hos mig elsker folk åbenbart at se, hvad jeg skriver om Ellen Bentzen, speltboller og Kunstnerfestival på Skagen …
Haha – man kan da ikke klage over mangel på alsidighed på din blog – kan du ikke næste gang vise Top10, for det er da underholdende
Jeg har det lidt ligesom Inge; man kan nemlig ikke overskride et budget, der ikke er der
Jeg lægger ikke budget, så derfor kan jeg heller ikke sprænge det. Men jeg har det med at bruge færre penge, end jeg har. Alt andet har jeg ikke nerver til. Jeg har endnu ikke prøvet at jagte datoer i supermarkedet, men den dag kan da godt komme!
Jeg kunne forestille mig maden kommer højt op på ‘score-listen’ fordi alle vi trofaste bloglæsere er nødt til at søge indlægget frem igen (og igen), når vi selv skal til at fremstille lækkerierne
Og så må jeg vist ha’ fat i ‘forfods-indlægget’, da jeg har kombineret nye sandaler med en lidt for lang spadseretur i dag, haha (eller snarere av-av).
@Klidmoster: God fornøjelse med datojagten – håber, der er bid
.
@Inge: Ja, det er sgi nok alderen, der gør det
. Og så har jeg læst et sted, at danskerne er vilde med madblogs, så det drypper nok også lidt på min blog.
.
Her i huset har vi også kun budget på ‘de store linjer’ (og det er nu helt rart at have), men ikke på madvarer, fornøjelser osv. Jeg har det sådan, at har jeg ikke penge, så bruger jeg heller ikke nogen – men har jeg dem, så gør jeg. Det fungerer egentlig meget godt sådan
@Madame: Kan du se, maden (speltboller) er også i top hos dig
. I over et halvt år lå ‘koldhævede boller’ nr. 1 som søgeord hos mig!
@Ellen: Jeg har faktisk overvejet at vise top 10 – når/hvis jeg gør, vil du se hvorfor
.
Som jeg også skrev til Inge, så er der kun budget på ‘de store linjer’ her.
@Henny: Sådan ville jeg gerne ha’ det, altså at bruge færre penge, end jeg har. Jeg er faktisk ret god til at bruge dem, jeg har – men så heller ikke flere
. Der kan i øvrigt godt gå lidt sport i den der datojagt!
@Ditte: Det kan godt være, du har ret i, at opskrifterne skal findes frem igen og igen
. Men der er også noget med, at mad generelt er populært på nettet (og på blogs).
. Men der er forhåbentligt ikke generelt noget galt med dine fødder!
Uf, en lang tur med nye sandaler lyder ikke helt behageligt