Det var, som så ofte, sollyset, der trak mig ud ad døren, ud på gåtur. Motionen havde jeg allerede fået i romaskinen, crosstraineren og til yogaundervisning – og på cykelturen til og fra fitnesscentret.
Men den var troløs, solen. Troløs og indstillet på gemmeleg. Bag stålgrå skyer, som lagde et stålgråt skær over det hvide landskab.
Men det gjorde nu ikke så meget. For der var stadig kønt dér ved fjorden, som næsten er frosset helt til nu. Kun hist og her fik jeg øje på en våge.
Så jeg traskede af sted. Mens jeg tænkte på en fjern sommer og forfriskende svømmeture, frihed og vidder, at sætte spor, fremtid og livets redningskranse. Og altså fik skudt et par billeder mere til ‘fjordsamlingen’ 
.
Jo, jeg er småforelsket i mit nabolag (i hvert fald det, der ligger en kilometers penge væk) .
flotte fotos, ligner Nordpolen mener den yngste (han har lige set Polar Express).
Du bor et utroligt smukt sted, Bente! Kan I se fjorden fra jeres have eller hus?
Tak for en dejlig tur og jeg kan da godt forstå at du er lidt småforelsket, det er jeg ski da osse.
@Lene: Tak
. De der Nordpol-tanker gjorde jeg mig også selv – og jeg har endda ikke set Polar Express.
@Madame: Nej, vi kan desværre ikke se fjorden herfra (den udsigt havde vi ikke råd til
). Men der er kun ca. en kilometer derned, endda til en af de få strande i området, så vi klager ikke 
.
@Catarina: Velbekomme
. Ja, det er bestemt ikke et skidt sted at traske rundt med kameraet 
.
Det er helt fine billeder som giver stemningen en dag med den troløse sol!
Mange tak, Donald
.