 |
Mødet med sol og vind trækker i huden. Varmen sidder stadig i hele kroppen, det samme gør alle de uvante gravebevægelser. Pollenene pirker i øjnene og leger tagfat med næsen. Søndagen går på hæld – efter en weekend m.m. hvor jeg forstod, hvorfor jeg aldrig er blevet jord- og betonarbejder!
Men ud over at være med til at anlægge en ny faskine fik jeg også stukket kameraet dybt i havens blomster. Nyd pæonen og rosen, i denne hede holder de kun kort. Men … vindene vender, melder DMI, så heden er vist på retur …
 |
Dejligt med et nyt indlæg – jeg har flere gange fået ondt i ryggen bare af at kikke på billedet med Jeres gravearbejde, avv
Pæoner tilhører toppen af min blomsterskala, roser ligger et par pladser under, men der er masser af dem, jeg ikke kender, så …
@anjoe: Jamen, er det ikke dejligt bare at skulle kigge på, at andre arbejder